Lakeview Terrace
Angst angst angst angst
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Det går rigtig galt for thrilleren 'Lakeview Terrace', da den ene hovedperson, politimanden Abel Turner, indvier os, publikum, i hvorfor han er sådan en stor og uudholdelig nar. Indtil det her punkt, hvor det går helt galt for 'Lakeview Terrace', har politimanden Turner været en ualmindelig stor idiot, men vi har hele tiden haft den opfattelse, at Turner var en spade fordi filmen var igang med et spændende og overraskende eksperiment, at vende racismen på hovedet, at lade en stor og stærk og magtfuld sort politimand lade sin vrede over den hvide mands mangeårige tyranni gå ud over en ny hvid nabo.
Skodfilm af værste skuffe
Indtil det punkt, hvor 'Lakeview Terrace' degraderer sig selv til en gemen skodfilm af den værste Hollywood-skuffe, tror vi at 'Lakeview Terrace' først og fremmest vil fortælle os en historie om hvor svært det er at leve som hvid mand og sort kvinde i et parforhold i et samfund, der er fuld af racespændinger og fordomme. Vi tror, at 'Lakeview Terrace' er en film om racisme med omvendt fortegn, hvor en hvid mand bliver jordet af en magtfuld sort mand.
Små ubehageligheder
Men sådan en film er 'Lakeview Terrace' altså ikke. Den fortæller os en historie om et ungt par, hvid mand og sort kone, der flytter ind i et fint hus i et pænt kvarter med en smuk udsigt over bakkerne ved Los Angeles. De glæder sig til at komme igang med en ny tilværelse, at få børn engang osv. Men idyllen bliver hurtigt spoleret af naboen, den velvoksne sorte politimand Abel Turner, i skikkelse af Samuel L. Jackson, der forstyrrer deres nattesøvn med en gigantisk vagtprojektør og som gerne kommer med små ubehageligheder. Som fx da han for sjov lader som om han vil stjæle tegnebogen fra den hvide mand, Chris, der sidder og ryger sig en smøg inden han stiger ud af sin bil.
Mage til idiot
Og da sorte Abel sig farvel og tak for snakken er det med ordene 'uanset hvor meget du lytter til rapmusik, vil du altid være hvid når du vågner om morgenen'. Ja, mage til idiot skal man lede længe efter i filmhistorien, der ellers ikke er fattig på usympatiske typer. Men det bliver meget værre. En aften hygger Chris og hans yndige kone, Lisa, sig med lidt sex i deres swimming pool. Det kan Abels to børn uheldigvis se fra deres værelse. Naturligvis er det mere end almindeligt tankeløst af Lisa og Chris, men det er vel ikke ligefrem nogen grund til at starte en ond nabofejde?
Værre og værre og værre
Men det bliver meget værre endnu. Det bliver værre og værre og værre med trusler og fornærmelser, såsom da Abel holder polterabend for sine politivenner og Chris er så afsindigt dum at gå over til Abel og klage kl. 3 om natten. Inden længe holder Abels politivenner Chris fast mens en stripper danser over hans hoved og det hele bliver optaget på video og afleveret til Chris' kone.
Absurd nar
Hvad er der i vejen med den her absurde nar af en sort politimand? Hvorfor er det så vigtigt for ham at vise sin afsky for det sort/hvide par, Lisa og Chris? Det får vi altså at vide undervejs. Og hvis man sidder med en fornemmelse af at 'Lakeview Terrace' er en af den slags tåbelige Hollywood-film, hvor alt, simpelthen alt, bliver sat på spidsen, så bliver alle ens bange anelser bekræftet, da Abel Turner forklarer hvorfor han er så udpræget et imbecilt eksemplar af menneskeracen.
Angst folkefærd
Her knækker filmen med at brag, så det burde have givet en skræmmende lyd fra sig da manuskriptet blev skrevet. Her viser 'Lakeview Terrace' sig at være en af den slags Hollywood-film, der understreger at amerikanere er det mest angste folkefærd i verden. Hele filmen er gennemsyret af angst. Man skal være bange for folk af en anden race, man skal være angst for ildebrande i horisonten, man skal være rædselslagen for korrupte politifolk, man skal skide grønne grise over indbrudstyve, man skal være nervøs for at gifte sig ud af sin race, ja, man skal endda være bange for at dyrke sex i sin swimming pool, for tænk hvilke konsekvenser det kan få, hvis nogen ser én.
Småborgerligt
'Lakeview Terrace' er noget af det mest småborgerlige, man kan forestille sig, en blåstempling til enhver, der murer sig inde i sit eget lille fort i moralsk bedrevidenhed og af angst for alle de mærkelige væsener derude, som går under betegnelsen 'andre mennesker'. Undervejs virker det faktisk som om instruktøren Neil Labute vil fortælle os noget interessant om omvendt racisme i Los Angeles. Men nej, der er en anden og mere personlig og meget mere ensporet grund til Abel Turners absurde chikane af sine nye naboer. Det vil spolere oplevelsen af 'Lakeview Terrace' at fortælle hvorfor Abel Turner er en enestående idiot. Men lad os bare afsløre så meget som at årsagen til Turners idioti helt og aldeles spolerer filmen.