Lille soldat

Datteren, faderen og luderen

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Hatten af for den danske filminstruktør, Anette K. Olesen. Hatten af for Olesen og hendes medforfatter, Kim Fupz Aakeson og hendes producer, Ib Tardini. Sammen har de nu stået bag fire film, der forsøger at stikke hænderne dybt ned i den danske nutid og grave ned til de skæbner, som færdes i det danske samfund og kendetegner vor tid, men som sjældent kommer op til overfladen i medierne.

Kontante konfliktsøgende film
I fællesskab har Olesen, Fupz og Tardini skabt filmene 'Små ulykker', 'Forbrydelser', '1:1' og den nye, 'Lille soldat' - 4 film, der bestemt ikke stryger sit publikum med hårene eller lefler for den hurtige, lette folkekomedieunderholdning. Det er kontante, konfliktsøgende film, der gerne må gøre ondt og gerne må rejse flere spørgsmål end de besvarer.
Med 'Små ulykker' forsøge Olesen og hendes kumpaner at beskrive en familie, der bliver ramt af en tragedie, med 'Forbrydelser' fortalte de om en nyuddannet fængselspræst, der skulle få sit positive menneskesyn til at give mening i et kvindefængsel, i den forrige film, '1:1', forsøgte de at beskrive racespændingerne i et forstadsbetonbyggeri og i 'Lille soldat' sætter de to aparte figurer i den moderne danske virkelighed sammen, en kvindelig Irak-veteran og en nigeriansk prostitueret.

Selvfed kanalje
Det umage par støder sammen da Lotte vender hjem fra Irak efter endt tjeneste. Hun har det tilsyneladende alt andet end godt. Hun hutler sig gennem tilværelsen, spiser pizza og drikker sig fuld i billig sprut hver dag, indtil hendes far dukker op og forsøger at hive hende op af dyndet. Lotte virker ikke synderligt begejstret for sin far, der heller ikke ligefrem er nogen drømmefaderskikkelse, en brovtende, lettere selvfed kanalje af den type, der stak af fra hjemmet og overlod sin datters opvækst til hendes bedsteforældre og en spradebasse, som gerne stiller sig op og fyrer den af med en gammel sømandsvise på en karaokebar.
Lottes far er vognmand, men han har en lille indbringende sidegesjæft i form af en håndfuld østeuropæiske og nigerianske prostituerede, hvoraf en af dem er faderens kæreste, Lily. En dag skvatter Lilys chauffør ned ad sin kældertrappe og derefter ser faderen ikke anden udvej end at gøre Lotte til Lilys nye chauffør - vel vidende at chauffør-tjansen også indebærer at spille hårdkogt bodyguard hvis en kunde opfører sig åndssvagt.

Flere parallelle dramaer
Umiddelbart er Lotte og Lily meget lidt på bølgelængde. Lotte har det skidt med sin fars business og Lily har ikke meget til overs for den mutte og distancerede Lotte. Men da Lotte opdager at Lily har en lille datter hjemme i Nigeria, indser at hun, at Lily er ved at gøre det samme mod sin datter som Lottes far gjorde mod hende.
'Lille soldat' er altså flere historier - eller flere parallelle dramaer - i én. Der er forholdet de to vidtforskellige eksistenser, Lotte og Lily, pigen der tog afsted for at gøre verden bedre i Irak og pigen, der forlod Nigeria for at gøre sit eget liv bedre. Der er forholdet mellem Lotte og hendes selvoptagede spradebasse af en far. Og der er ikke mindst forholdet mellem de nigerianske prostituerede og det omgivende danske samfund.

Mange temaer
Det er mange temaer på én gang - måske også for mange. Ihvertfald ender 'Lille soldat' med at slås med nogle af de samme problemer som '1:1', først og fremmest fordi konflikterne mellem de tre hovedpersoner har noget konstrueret og skrivebordsudtænkt over sig. Der er absolut noget fascinerende over forholdet mellem Lotte og hendes far, og både Trine Dyrholm og Finn Nielsen gør de to mennesker til sprællevende væsener for øjnene af os. Det fungerer også glimrende da Lotte og Lily ramler sammen som to magneter, der støder fra hinanden, og Lorna Brown er mere end overbevisende som Lily.

For stram dramaturgi
Men efterhånden som historien skrider frem og dramaet skal nå en konklusion begynder de tre figurer mere at ligne brikker i en dramatisk konstruktion end egentlige mennesker. Det er som om figurerne er spændt op i for stram en dramaturgi, hvor de ikke har plads til at leve deres eget liv. Hver en bevægelse, de gør i filmen, hver en scene de er med i, skal pege hen mod det tema og den konstruktion filmen har sat op. Det er som om de er bundet op af at skulle sige noget om samfundet, som man sagde i gamle dage, i stedet for at sige noget om sig selv.
Der er altså en bagside ved Anette K. Olesens stædige insisteren på at grave ned i den danske nutid. Den alvorlige baggrund har det med at fastlåse figurerne. Men tag endelig hatten af for hende alligevel. Der er noget på spil i hendes film. De forsøger at åbne vores øjne for de voldsomme dramaer, der udspiller sig blandt almindelige mennesker i det moderne Danmark og den første time af 'Lille soldat' er fuld af liv, fuld af spændinger i luften.