Lucky Luke: mod vest!
Vellykket modernisering af Det vilde vesten
Anmeldt af Rasmus Lybæk
Vi er tilbage i Det Vilde Vesten igen-igen. Denne periode af verdenshistorien er åbenbart så frygtelig spændende og underholdende, at vi gang på gang må og skal se westerns og andre film om tiden. USA er som altid fyldt med skurke og pak og den ensomme cowboy Lucky Luke er øjensynligt den eneste, der kan redde New Yorks banker, Det Vilde Vestens nybyggere og andet godtfolk fra røverier og bedragerier. For som I så mange andre komedier og tegnefilm i sin genre er politikorpset reduceret til en bunke kluntede klodsmajorer, som intet kan udrette på trods af deres talmæssige overlegenhed, og her må den altid ædle Lucky Luke træde ind i det animerede billede og redde dagen.
At Lucky Luke i det hele taget er så kvalmende god bliver der gudskelov også spillet humoristisk rigtigt på her i filmen.
Håbefulde nybyggere
Lucky Lukes heltegerning denne gang er at lede en gruppe naive, europæiske og håbefulde nybyggere gennem det farlige Vesten på vej mod Californien, hvor de har købt jord. Der er nemlig en klausul på jordskødet, som siger, at de skal nå dertil indenfor 80 dage, ellers tilfalder jorden igen sælgeren og svindleren med det maksimalt stereotype navn "Mr. Crook". Denne Crook gør alt hvad der står i hans fantasifulde og moralsk depraverede magt under rejsen for at forhindre, at de stakkels meget positive nybyggere nu når frem til tiden.
Hærger og plyndrer
Indledningsscenerne udspiller sig i New York, hvor de faste Lucky Luke-karakterer, Dalton brødrene, hærger og plyndrer banker. De flygter blandt andet fra det uduelige politikorps i action-spækkede højhastighedsscener. På et tidspunkt tager Dalton brødrene afsæt fra Brooklyn Bridge i en afsporet sporvogn, og svæver ud over Hudson floden til tonerne af Johan Strauss den Yngres "An der schönen blauen Donau" - her får vi altså en tyk og måske smagløs henvisning til Stanley Kubricks science fiction-klassiker "Rumrejsen år 2001".
Som vi forventer det, så ender Dalton brødrene dog med at blive fanget af Lucky Luke, men i stedet for at aflevere dem til New Yorks politi samme dag, så tager han Dalton brødrene med på slæb dagen efter på den farefulde rejse tværs over Vesten med nybyggerne. Plotmæssigt viser det sig at være et effektivt greb, men meget logik er der ikke i det.
Indianere med rygeplaster
En Lucky Luke film fra 2008 er fyldt med energiske henvisninger til hundrede andre tider end det 19. århundrede i USA's Vilde Vesten. Når indianerne tropper op på begge sider af en klassisk ørkenkløft, så rider de ikke kun på heste - lur mig, om en af rødhuderne ikke også har en knallert som ganger, mens en anden er velsignet med en Citroën 2CV. Desuden bruger de postmoderne indianere rygeplaster i stedet for fredspibe. Filmreferencer til Indiana Jones og "Broen over floden Kwai" spares vi heller ikke for, og man kommer til at tænke på nutidens ungdomsgotere, når man ser bedemanden, som altid går klædt i sort, er helt bleg, hader direkte sollys og fører en ganske afdæmpet og kølig attitude. Det er sjovt, nødvendigt og dejlig nutidigt.
Urealistiske actionscener
Med en traditionel tegnefilm i nye klæder som "Lucky Luke: Mod Vest!" må man vælge side: Er det her endnu en forudsigelig og egentlig ganske reaktionær tegneseriewestern, med alt for urealistiske actionscener og med mangelfulde og stereotype skildringer af for eksempel indianerne, eller er det her bare en let og sjov familiefilm, hvor folk og hunde ikke kan dø, selvom de befinder sig i en eksplosion, der sprænger et større hjørne af Californien i stumper og stykker - altså en familiefilm, der er lige så underholdende og sjov som de gode gamle tegneserier af samme navn. Mange vil nok vælge det sidste, da Lucky Luke-film måske ikke er noget, som man skal tage så alvorligt og lære en masse af.
Energiske og vellykkede henvisninger
Instruktøren Olivier Jean Marie kæmper en hård kamp for, at "Lucky Luke: Mod Vest" ikke bliver for gammeldags, så den lever op til nutidens børns strenge underholdningskrav, som måler sig med de moderne animationsfilm som "Shrek" og "Ice Age". Og Olivier Jean Marie vinder overvejende sin kamp, for hans stærkeste våben er netop de mange vilde og fantasifulde actionscener og de energiske og vellykkede henvisninger i filmen til vores nutid og til mange andre tider. Der er romantisk, kærkommen og sjov hesteflirten i luften mellem Jolly Jumper og hesten Louise fra Stenbroen, hvor Louise eminent indtales på dansk af Anette Støvelbæk, og der er i denne udgave også yderst veloplagt dansk tale af Lars Mikkelsen, som er Lucky Luke og især Jens Jakob Tychsen, der er den yngste og meget komiske Dalton-bror Joe. Lydsiden halter heller ikke bagefter, da vi for eksempel underholdes med original fransk saloonpigesang, som gudskelov ikke er blevet oversat til dansk.
Sangene og de livlige actionscener er gode eksempler på, at filmmediet udnyttes til fulde i forhold til tegneserien, og alt i alt er sommerens familiefilm et besøg værd på en regnvejrsdag - hvis man da kan finde et par børn og tage med under vesten.