Niko og de flyvende rensdyr

Promiskuøse flyvende rensdyr

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det vil være noget sludder at hævde, at en simpel, god idé er rigeligt til at skabe en god film. Man kan altid sjuske så meget med skuespillet, klipningen eller resten af historien, at den gode idé dør. Men hvis man bruger den rigtigt, kan en simpel god idé være det brændstof, der får en hel film op at flyve. Det er den danske animationsfilm, 'Niko og de flyvende rensdyr' et fortræffeligt eksempel på.

Enkelt tankeeksperiment
Dens gode, simple idé er et forholdsvis enkelt tankeeksperiment. Hvad er julemandens rensdyr for nogen størrelser? Hvad laver de til dagligt? Hvordan indgår de i rensdyrenes almindelige hierarki og sociale liv? Hvordan bliver de opfattet af de øvrige rensdyr?
Hvis man overfører vi menneskers sociale mønstre til rensdyrene - hvor mærkeligt det end måtte lyde at foretage sig den slags - så vil julemandens flyvende rensdyr naturligvis være en slags supermænd, elite-rensdyr, over-rensdyr, så at sige. De vil være de rensdyr, enhver lille ren vil drømme om at være. De vil kunne score et hvilketsomhelst kvindeligt rensdyr. De vil kunne optræde på forsiderne af ethvert rensdyrmagasin - hvis altså sådan nogle fandtes. Og som mennesker, der lever af deres krops særlige styrke, vil julemandens rensdyr være forholdsvis ligeglad med intellektuelle udfoldelser. Der er endda en ganske pæn sandsynlighed for, at de primært vil drikke bajere, fortælle sjofle vittigheder og score kvindelige rensdyr.

Voila
Voila. Det er den gode, simple idé i 'Niko og de flyvende rensdyr'. Det lille drengerensdyr, Niko, drømmer om at drøne rundt på himlen med julemandens kane efter sig. Hans mor har nemlig fortalt ham om og om igen, at den far, han aldrig har set, er et af de 8 superrensdyr, der transporterer julemanden fra skorsten til skorsten på den 24. december. Og naturligvis kan Niko ikke tænke på ret meget andet. Han øver sig dagligt i at flyve - venligt assisteret af sin gode ven, det ældre flyveegern, Julius. Og som enhver anden tankeløs lille knægt, der kun synes at de voksne er nogle kedeligt seriøse starutter med nogle fjollede regler, vil Niko ud at øve sig i at flyve der hvor der er nogle dejligt store bakker. Derfor begiver han sig uden for den trygge mosdal, hvor rensdyrene kan leve i fred for ulvene og ud på sletten.

Djævelsk plan
Det skulle Niko naturligvis aldrig have gjort. Ulvene opdager ham og hans veninde, og inden længe er hele Nikos rensdyrflok på flugt fra ulvene, mens de voksne fordømmer den her tåbelige knægt, der drømmer om at flyve. Ensom og desperat forlader Niko flokken for at drage afsted og finde sin far på julemandens bjerg, assisteret af Julius, men med ulvene i hælene. Og ulvenes leder har endda fået en djævelsk plan. Han vil spise julemandens rensdyr og overtage deres kræfter - ja, han vil endda fortære selveste julemanden og overtage hans funktion, omend ulvenes leder har et helt andet mål med at flyve fra skorsten til skorsten og fra lille pige til lille dreng. Han er rigtig sulten, ham ulvelederen.

Promiskuøs superheltefar
Det kan godt være at flere amerikanske computeranimerede tegnefilm, fx Pixar-film som 'Wall-E','Find Nemo' og 'De utrollige' har skarpere figurer, bedre fortalt historier og flottere scener end 'Niko og de flyvende rensdyr', men den her dansk/finske tegnefilm er bestemt en skarp og velfortalt og veltegnet lille film, der sagtens bør kunne begå sig internationalt. Den udnytter sine muligheder og sin simple, gode idé til det yderste. Der er et stramt og klart drama i historien om det lille rensdyr, der leder efter sin superheltefar og finder en folk promiskuøse flyvende rensdyr istedet - altimens en flok ulve med en meget udspekuleret og glubsk leder er i hælene på ham.

Sårbart fremmedelement
Bortset fra den kejtede og ikke overvældende sjove ulv, spjæt, som hjertens gerne vil spise mos istedet for at bruge energi på at jage kød, er figurgalleriet yderst velfungende. Det fungerer glimrende når Nikos ven, flyveegernet Julius, hele tiden bliver udfordret på sin alfaderlige snusfornuft. Den fine pyntede overklassehund, Effie, der farer vild i skoven og bliver taget til fange af ulvene, er storartet som sårbart fremmedelement blandt de vilde rovdyr. Ulvelederen Sorte Ulv er så grum og glubsk, at han faktisk virker rigtig farlig. Og endelig er der naturligvis de fordrukne og bøvede flyvende rensdyr, der er lige velfungerende som de er simpelt udtænkte.
Her er en film, der får noget nær det bedste ud af en god, simpel idé.