preload loader
opium
 

Skrevet af: Per Juul Carlsen

 

Opium

En farlig cocktail

pile_2

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Romantiske sygdomme
Uha. Kunst, vanvid og rusmidler er en farlig cocktail.
Kunsten og de kunstnere, der udfører den, har altid haft et særligt romantisk forhold til psykiske sygdomme og rusmidler, der på den ene eller anden måde bringer vores virkelighedsopfattelse ud af ligevægt. Det kan der være flere gode grunde til. For det første har kunstverdenen altid set det som en af sine opgaver at stille spørgsmål ved det etablerede og det, der regnes for normalt - og i den sammenhæng forekommer det jo ligetil at beskrive folk, der netop ikke er normale fordi de er gale eller på stoffer.

Pilskæve mennesker
For det andet er det så dejligt provokerende for det pæne borgerskab at gribe i noget, der ikke er pænt og redeligt. Og for det tredie er der noget fascinerende ved folk, der er sindssyge eller vind og skæve. De er et andet sted, i en anden virkelighed, hvilket i sig selv er mere end almindeligt interessant, og for visse kunstnere synes der at være en romantisk idé om at sindssyge eller pilskæve mennesker er et sted, hvor de er tættere på en slags sandhed om tilværelsen.

En slags livseliksir
Fx har visse rockmusikere altid dyrket stoffer og alkohol som en slags livseliksir, der gjorde deres musik ekstra betydningsfuld og nødvendig - og adskillige rockjournalister har fundet en god undskyldning for at snuppe sig en brandert på den baggrund gennem årene. Den samme opfattelse præger også visse forfattere og poeter, der mener at have fundet en særlig visdom i stoffer eller alkohol. Det er muligt, der er noget om snakken, men i mange tilfælde har det også ført til tyndbenede film, bøger, digte og musikalske udskejelser, hvor manglende konkrete idéer er blevet pakket ind i psykedeliske og flippede udflugter i narkomaners eller galninges verden.

Kolorit på historien
Desværre havner den ungarske filminstruktør János Szász i samme tvivlsomme afdeling med sin 'Opium', en historie om en læge og psykiater, der også er opiummisbruger og forfatter, men er gået i stå med sine skriverier. Og da han ankommer til et sindssygehospital bliver han dybt fascineret, for ikke at sige forelsket, i en ung sindssyg kvinde, der nedskriver stor poesi på de nøgne vægge med ufattelig energi. Og da pigen er smuk og ofte halvnøgen og lægen har et meget ligefremt og entusiastisk forhold til sex, kommer der ekstra kolorit på historien ad den vej.

Hele 5 ting
Der er altså både stoffer, sex, kunst, kærlighed og videnskab på spil i 'Opium'. Det er ikke bare hele 5 ting. Det er i det hele taget alt for meget i en historie, der tilsyneladende ikke har anden idé end at lade det irrationelle og rationelle brage sammen i form af en læge, der repræsenterer fornuften, støde sammen med ufornuften i form af sit opiummisbrug og en psykisk ustabil kvinde med et stort poetisk talent. idéen er fascinerende, men udbyttet af sammenstødet er svært at få øje på.

Vilde grimasser
Filmen er ganske vist fuld af ekstremt flotte billeder, ikke mindst lægens opiumssprøjter og af unge, nøgne og halvnøgne kvinder, der bliver udsat for besynderlige videnskabelige forsøg på sindssygehospitalet. Men i store dele af filmen lader instruktøren János Szász det hele løbe løbsk i scener, hvor den norske skuespillerinde Kirsti Stubø, der spiller den poetiske patient, Gizella, giver den alt hvad den kan trække af vilde grimasser og ekspressive støn. Det havde været befriende med et lidt mere alsidigt og mindre overgearet billede af pigens sygdom. Lidt bedre går det for danske Ulrich Thomsens rolle som lægen, Dr. Brenner, der er en spændende figur, men efterhånden som filmen skrider frem bliver han reduceret til en passiv betragter af Gizellas talent.

Vanvid og kunst
Det er derfor vanvid, kunst og rusmidler er sådan en farlig cocktail på film. Hvis ikke man har en klar idé med sit projekt ender det hurtigt som en romantisk ekskursion ud i rusmidlernes eller sindssygens verden - der hvor det ser ud som om man har fat i noget rigtigt og sandt, bare fordi folk vælter rundt og opfører sig provokerende anderledes end os fra det pæne borgerskab.

Send eller anbefal link

Instruktør:

János Szász

Genre:

Drama

Land:

Ungarn/USA/Tyskland

Premieredato:

26. september 2008

 
 
 

Lyt til

Fredag 14.03

 

Lørdag 21.03 og søndag 1.03 på digital radio

 

Få Filmland som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Filmportrætter:

Filmfolk på P1

Filmfolk på P1 kigger i sommerens løb på en række markante, danske filmfolk, som måske ikke står i første række, når det gælder opmærksomhed, men som skaber vigtige spor i dansk film.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Filmland > Anmeldelser > 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.