Rejsen hjem

En road-komedie gennem Kina

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er sjældent man kan tillade sig at sige 'her er noget vi aldrig har set før' om de film, der kommer op i de danske biografer. Så store ryk flytter filmmediet sig trods alt ikke i. Men her er virkelig noget, vi ikke har set før, og det er ikke fordi filmen overhovedet er nogen stor filmisk landvinding, men snarere at filmen stammer fra et filmland, som vi kun ser noget til et par gange om året, nemlig Kina.

Underspillet humor
Det, vi aldrig har set før, er noget så finurligt som en kinesisk komedie. Den lille film, 'Rejsen hjem', er noget så sjældent som en kinesisk film, hvor hverken smukke billeder af bønder i bjerglandskaber eller vilde fægtekampe i balletagtige opstillinger er i fokus. Det er derimod det lille, eftertænksomme grin. 'Rejsen hjem' hører ikke til den lårklaskende, grovkornede komedietype a lá Jack Black i Hollywood. Dens komik er som regel meget underspillet, og når den endelig slipper humoren løs for alvor er vi ovre i den humor, Buster Keaton revolutionerede verden med for snart 100 år siden, såsom når et stort traktorhjul stikker af fra den mand, der går og skubber det og hjulet løber ned ad en bakke med manden efter sig.

Sorthumoristisk lille komedie
'Rejsen hjem' er grundlæggende en tragikomisk og sorthumoristisk lille komedie om de enorme ændringer det kinesiske samfund gennemlever for tiden. De forandringer bliver rullet op for øjnene af os via to kuldsejlede og fordrukne løsarbejdere, hvoraf den ene er død hele filmen igennem. Det er sådan set hele filmens plot. Den ene mand er død af druk og hans gode ven beslutter sig for at føre ham hele vejen hjem til sin familie og hjemstavn i den anden ende af Kina. Ifølge ældgammel kinesisk overtro vil et blad, der ikke falder ved sit træs rødder, som det så poetisk hedder, leve videre som genfærd.

Forklædt som fordrukken bums
Altså drager den ene kineser, Zhao, afsted med døde ven på skulderen, forklædt så at sige som en fordrukken bums, der sover rusen ud. Eftersom begge mænd er fattige, er der ikke råd til en kiste og et mageligt transportmiddel. Istedet tager de bussen. Det går imidlertid hurtigt galt. I bjergene bliver bussen overfaldet af røvere, der begynder at udplyndre passagererne, men da turen kommer til vores to helte, bliver røvernes leder dybt berørte af Zhaos hengivne og trofaste hensyn til sin gamle ven, Liu.

Rødder skåret over
Altså går røverne igen uden at stjæle noget fra bussens passagerer. Det gør imidlertid ikke Zhao til en helt. De øvrige passagerer er tværtimod vrede over at skulle dele sæder med en død mand, og inden længe er Zhao og Liu kylet ud af bussen.
Allerede her, efter blot et kvarters tid, er filmens pointe slået fast. Intet kan være mere naturligt end et dødt menneske og ikke meget kan være mere rørende end en mand, der tager sig af sin døde ven og sørger for at han ikke skal drive hvileløst rundt som genfærd i al evighed. Men de moderne kinesere i bussen er ligeglade. De vil ikke være i selskab med en død mand. Deres rødder til det gamle Kinas traditioner er skåret over.

Ublu landsmænd
Sådan fortsætter Zhaos rejse gennem det moderne Kina - fra venlige mennesker med moralen i behold til ublu landsmænd, der kun tænker på egen vinding og penge. Han får stjålet sine sølle sparepenge af en flok fattige rejsende, men får lov at køre videre med en ung mand, der er dybt ulykkelig over tabet af sin elskede. Og han opdager, at han og Liu er blevet snydt af deres gamle arbejdsgiver. De penge, der skulle bruges til at betale Lius begravelse er nemlig falske. Blandt de få kinesere, der har fuld forståelse og sympati for Zhaos forehavende, er sjovt nok en død mand. På sin vej gennem Kina kommer Zhao forbi en begravelse og da han slår følge med begravelsesoptoget og får noget mad at spise sætter den afdøde sig ved hans bord for at udveksle erfaringer.

Finurlige menneskeskæbner
Den slags finurlig komik gør 'Rejsen hjem' til en ganske usædvanlig oplevelse i de danske biografer. Det er måske nok begrænset hvad vi får at vide om den moderne eksistens i vor tids Kina, og dens komik og vitser hører ikke ligefrem til den slags, man aldrig vil glemme. Men selve den simple idé, selve rejsen gennem det moderne Kina, er fascinerende at følge med sine smukke landskaber, store kontraster og finurlige menneskeskæbner. Og det hele giver en større mening, da Zhao og Liu når frem til Lius hjemstavn, som naturligvis er lige midt i selve billedet på forandringerne i det moderne Kina, det enorme landområde, der er blevet oversvømmet takket være den kæmpemæssige De tre kløfters dæmning ved Yangtze-floden. 'Rejsen hjem' er efter al sandsynlighed ikke et varsel om at kinesisk satire vil nå samme dominans som de kinesiske atleter ved OL - men selv i mindre doser gør den indtryk.