RockNRolla

Mere indhold næste gang, tak

Anmeldt af Marie Høst Andersen

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at en typisk Guy Ritchiefilm handler mere om stil end indhold. Den skal først og fremmest have et cool visuelt udtryk med et højt tempo, som får den til at tangere en musikvideo. Derudover er forkærligheden for små-svindlere i Londons underverden, der får røven på komedie hos stor-svindlere i Londons underverden, stadig intakt. Med andre ord, Guy Ritchies særkende bestående af beskidt Rock'n'Roll-humor på drengerøvsmåden, er tilbage i filmen med det passende navn 'RocknRolla'.

Ejendomshandel istedet for narko
Handlingen er lettere indviklet, så hold tungen lige i munden:
I London er ejendomshandel blevet en bedre fidus end narkotika for forbryderne. Men alle der vil ind på markedet, skal igennem Lenny Cole. Lenny smører de rigtige mennesker og skaffer tilladelserne, som kan få alle problemer til at forsvinde. Men det koster selvfølgelig. Den russiske mangemillionær Uri benytter sig også af Lennys tjenester til et stort projekt. Som tegn på venskab, låner han Lenny et meget værdifuldt maleri, som han mener bringer ham lykke, indtil aftalen er i hus. Men det kommer Lenny til at fortryde, da maleriet bliver stjålet.

Jokeren Johnny
Også småforbryderbanden The Wild Bunch, med gadedrengen One Two i spidsen, vil ind på det lukrative ejendomsmarked. De er dog grønskollinger i branchen og bliver hurtigt snydt, så de ender med at skylde Lenny en ordentlig sjat penge. For at kunne betale tilbage, laver de et job for Russerens bogholder, Stella, som sætter dem til at røve de 7 millioner Euro, som Russeren skal betale Lenny for ejendomshandlen.
Jokeren i spillet, som ironisk nok sidder på den helt store gevinst uden at være opmærksom på det, er Lennys stedsøn, junkie-rockstjernen, Johnny Quid. Han er ifølge aviserne død, men lever i bedste velgående og er en ordentlig sten i skoen for sin stedfar.

Hvem snyder hvem
Rocknrolla er egentlig en pimpet udgave af en klassisk 'Hvem snyder hvem' historie, hvor der altid er en større fisk, til at æde den mindre. Guy Ritchie er, i øvrigt ligesom vores egen Anders Thomas Jensen, fascineret af de små fisk i havet, de charmerende, men ofte uheldige gadedrenge. Frem for diamantrøverier og deslige, er vi i denne film rykket et skridt op af de kriminelles sociale rangstige, til ejendomshandel gennem underhåndsaftaler med korrupte byrådsfolk. De voksnes kriminalitet, kan man sige. De involverede er selv meget bevidste om, at de ikke er gangstere, blot lyssky forretningsfolk. Som dog stadigvæk ynder at sænke modvillige samarbejdspartnere ned i Themsen til de åbenbart altædende krebs.

Kup-komedien
Men på trods af denne lidt finere form for svindel, befinder filmen sig som sagt stadig umiskendeligt i Ritchies yndlingsgenre, kup-komedien. Der er ikke noget nyt under solen, men det er såmænd stadig underholdende. Der er i hvert fald tale om et skridt tilbage i den rigtige retning for Ritchie, efter at han har været på seriøst vildspor med sine seneste to film, gambler-thrilleren 'Revolver' fra 2005, og den romantiske komedie, 'Swept Away' fra 2002, med eks-konen Madonna. 'RocknRolla' ligner mere hans to tidligere succeser, 'Lock, Stock and Two Smoking Barrels' fra 1998 og 'Snatch' fra 2000. Mest førstnævnte, da den ikke er nær så skæv og humoren ikke lige så sort som i 'Snatch'.

Skarpe og velspillede scener
Mange af scenerne er skarpe, velspillede og rigtig underholdende, men plottet er ikke særlig originalt, og bliver aldrig rigtig løftet over det trivielle. Karaktererne er stereotype og der er ikke tid til at lære dem rigtig at kende. På trods af de sjove øjeblikke er filmen derfor uengagerende.
Det er de sjove sidehistorier, som løfter filmen. Damernes mand, Handsome Bob i gruppen The Wild Bunch, viser sig at være bøsse, hvilket hans makker, One Two, har rigtig svært ved at håndtere, mens alle andre tager det rimelig afslappet. Der er nogle sjove takter i det drama, fordi det strejfer noget mere seriøst og træder lidt ved siden af svindlerhistorien.

Direkte og brutale
Voldsscenerne er, som man kan forvente, meget direkte og brutale, men faktisk knap så mangfoldige som i de tidligere film. Visse af scenerne er lavet med en ret sjov tegnefilm-inspiration. For eksempel scenen, hvor Wild Bunch-drengene bliver jagtet af to russiske krigsforbrydere, som er fuldstændig umulige at slå ud. Det bliver lidt Tom-og-Jerry-agtigt, som passer godt i det groft skårede univers.
Afslutningsvis får vi at vide, at vi kan se frem til en fortsættelse på 'RocknRolla'. Man kunne så håbe at Ritchie ville skrue lidt op for indholdet og lidt for ned for smartness'en. Men det er nok ikke noget man skal regne med …