Semi-Pro

Alt hviler på Will

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Den amerikanske komedie, 'Semi-Pro', står og falder med én ting - og den ting hedder Will Ferrell. Takket være sin fortid i tv-showet 'Saturday Night Live', roller i film som 'Anchorman' og 'Blades of Glory' og flere smålegendariske optrædener på amerikansk tv, er Ferrell en af de mest populære komikere i USA i øjeblikket.
Det er der intet odiøst i. Det er fuldt fortjent. Når Ferrell folder sig ud i sin næsten barnlige, overgearede stil med ansigtet lagt i alvorlige folder, kan han stjæle enhver scene i enhver komedie. Han har endda haft overskud til at prøve helt atypiske roller i familiefilmen 'Elf' og det ganske seriøse komediedrama, 'Stranger than Fiction'.

Stjernen stjæler det hele
Men risikoen når man opnår så populær en position som Will Ferrell er, at stjernen stjæler hele filmen, eller rettere, at en hel film bliver bygget op omkring stjernen. Det er netop det, der går galt i 'Semi-Pro'. Ferrell spiller i princippet samme rolle som han gjorde i den uforlignelige og helt igennem herligt rablende åndssvage 'Blades of Glory', hvor han optræder som en kombination af en heavy-rock-stjerne og en kunstskøjteløber, en overvægtig, bumset, svedhørmende og ihvertfald 10 år for gammel skøjtestjerne, der vælter sig i alkohol, stoffer og unge kvinder. Kort sagt en rolle, som kun Will Ferrell kan spille.

Konen stripper
I 'Semi-Pro' er Will Ferrell en basketball-stjerne, Jackie Moon, der ejer en basketball-klub, inklusiv tv-station og hal. Typisk nok for Ferrells figurer går forretningen rigtig skidt, publikum er der ikke meget af og holdet spiller skidt, bortset fra stjernen Clarence Black. I en velvagt parodi på sportsstjerner, der også skal score kassen på alle mulige sidegesjæfter, ernærer Jackie Moon sig også som sexet sanger af den mere fedtede slags, men Moons selvudråbte superelsker-image bliver gevaldigt udhulet af det faktum, at han aldrig har haft sex med sin smækre, meget letpåklædte kone, som til gengæld har haft sex med så godt som alle andre. Det scenario har helt afgjort sine morsomme øjeblikke, fx da Jackie Moon alias Ferrell helt absurd forsøger at peppe sit elendige og modløse basketballhold op ved at lade sin kone strippe for dem i pausen.

Intet at parodiere
Men det lykkes aldrig at få satiren og parodien i filmen til at hænge sammen. Mens Ferrells rock-stjerneskøjteløber i 'Blades of Glory' fungerede så fantastisk pga sin absurde, sammensatte natur, og fordi den lettere fimsede kunstskøjteløber-verden skriger på at at blive parodieret af, er der ikke nogen naturlig kontrast og noget naturligt offer for parodi i 'Semi-Pro'. Det bliver aldrig nogensinde klart hvorfor 70'ernes basketball-verden med sine afro-frisurer er et oplagt emne for en parodi, og selvom skruppelløse, men talentløse forretningsmænd altid er sjove, forbliver Ferrells figur, spilleren, der ejer sin klub, aldrig logisk, bare akavet og sær.

Løst og slattenst grundlag
Det er for løst og for slattent et grundlag for Ferrell at udfolde sin særlige komik. Det er i høj grad op til ham at redde filmen, men uanset Ferrells store komiske talent, har han ikke en chance for at få skidtet til at hænge sammen ved at være sjov i en række enkeltstående scener og gags. Det er ganske vist umådelig morsomt en gang imellem. Som fx i scenen, hvor Ferrell alias Jackie Moon har forsøgt at få fat i et stort publikum ved at love gratis hot dogs hvis hans hold scorer 100 point, og han desperat begynder at spille mod sine medspillere fordi de er meget tæt på at score 100 point.

Mangler sammenhæng
Det er sjovt, men det er stadig kun en vildfaren kugle i en film, der simpelthen mangler sammenhæng. Will Ferrell er en fantastisk komiker med et stort potentiale, men det betyder ikke at man uden videre kan placere ham i enhver sammenhæng og håbe på at han får skidtet op at flyve.