Shoot 'Em Up
Drengerøv på komedie
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Ligegyldigt hvordan man vender og drejer 'Shoot 'em Up' er det svært at finde en vinkel hvorfra den ligner en god film. Den har intet på hjerte, den vil ikke fortælle verden noget og det foregiver den heller ikke. Det vil altså være helt absurd at brokke sig over at den er temmelig tomhjernet og uden noget særligt indhold. Den har aldrig påstået andet. Den vil bare være ren og uforfalsket underholdning, sjov og spændende, uden den mindste form for alvor selvom folk dør på stribe, selvom verdens sikkerhed står på spil og selvom et lille barn risikere at miste livet.
Humoristiske actionsekvenser
Men selv hvis man fuldt ud accepterer, at der ikke er noget som helst, der minder om dybde eller alvor i 'Shoot 'em up', selvom man opfatter den som en moderne pendant til 60'ernes danske agentkomedie, 'Slå først, Frede' er det svært at få øje på kvaliteterne. 'Shoot 'em Up' forsøger først og fremmest at fyre den af i kraft af nogle heftige og humoristiske actionsekvenser, hvor filmens helt, skarpskytten Smith, afliver andre pistolmænd med enorm opfindsomhed og behændighed. Som da han på et tidspunkt kører sin bil med fuld fart mod en varevogn fyldt med skydegale skurke. Først sørger Smith for at skyde varevognens forrude i stykker, hvorefter han løsner sin sikkerhedssele, så han ubesværet kan flyve ud af sin åbne bil og ind gennem forruden på varevognen, da de to biler støder frontalt sammen. Og da han er fløjet forbi skurkene og er landet bag i deres varevogn, kan han vende sig om og skyde dem ned.
Drengerøvsfilm
Nej, 'Shoot 'em Up' skal bestemt ikke tages alvorligt. Den er indbegrebet af en drengerøvsfilm, hvilket i høj grad bliver understreget allerede i filmens indledende scene, hvor en gravid kvinde bliver jaget ind i et pakhus af en flok pistolsvingende uslinge. Vores helt, Smith, der ellers bare sad på en bænk og ventede på bussen, aner at noget lusket er på færde og befrier kvinden for sine forfølgere. Og minsandten om ikke Smith bagefter hjælper kvinden med at føde sit barn og skyder navlestrengen over bagefter. Her er drengerøvsfaktoren rigtig, rigtig høj. Og den stiger yderligere et par grader kort efter da flere skumle personager kommer væltende ind i pakhuset og Smith små skyde 20-30 stykker af dem ned med det nyfødte barn vrælende på sin ene arm.
Og helt rødglødende bliver drengerøvsfaktoren da filmens heltinde bliver introduceret. Hun spilles af den italienske skønhed, Monica Belucci, der passer overordentligt glimrende til rollen som en luder med hjertet på det rette sted - nemlig bag et par velproportionerede bryster. Hun får til opgave at passe det lille, nyfødte barn, der i mellemtiden har mistet sin mor, som fik en tilfældig kugle i panden. Og for at skaffe for penge til at tage sig af det lille barn, giver vores heltinde et hurtigt blowjob i en snusket gyde, nærmest med barnet ammende i hendes arme. Det er da drengerøvs-romantik, der er til at ta' og rage på!
Vilde stunts
Men selv som drengerøvsfantasi har 'Shoot 'em Up' sine problemer. Historien om et barn, der skal ryddes af vejen fordi det skal forhindres i at fungere som rygmarvs-donor for en rig politiker, er ikke bare langt ude i hampen, det er også dårligt tænkt. Men værst af alt er det, at historien kun bliver brugt som bagtæppe for vilde stunts og hektiske skyderier. Historien vil ingenting - kan ingenting. Det er den største fejl ved 'Shoot ém Up'.
Masser af lir
Instruktører som Quentin Tarantino og Robert Rodriguez har vist, at det godt kan lade sig gøre at skabe personlige og spændende film selv om man er en stor drengerøv. Og en overgearet drengerøvsfilm som den engelske 'Lock, Stock & Two Smoking Barrels', der fulgte lige i kølvandet på Tarantino-bølgen i starten af 1990'erne, fungerer netop på de punkter, hvor 'Shoot 'em Up' fejler: et spændende og anderledes persongalleri, nogle scener, der rent faktisk både er sjove og actionpumpende og en historie, der er meget mere og andet end bare en baggrund for vilde skyderier og overgearede biljagter. Selvom man ikke har andet på hjerte end at underholde i højeste gear og med masser af lir, er man nødt til at tage sit plot alvorligt.