Stop-Loss
Soldater i klemme
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Intet ville være nemmere end at føje filmen 'Stop-Loss' til den efterhånden meget lange liste over nye amerikanske film, der blæser til angreb på landets præsident og ikke mindst hans udenrigspolitik. Det vil bare være en stor misforståelse. 'Stop-Loss' er ikke en film om en uduelig præsident og hans katastrofale politik, men en historie om små mennesker, unge mænd, der risikerer at få smadret deres liv pga en procedure i det amerikanske militær.
Socialrealistisk drama
Naturligvis ville den procedure aldrig være trådt i kraft, hvis ikke Præsident George W. Bush havde befalet sine tropper at gå i krig i Irak, men proceduren kunne sagtens være blevet brugt af andre præsidenter også. 'Stop-Loss' er ikke en egentlig politisk film, men noget så usædvanligt på amerikansk jord som et socialrealistisk drama. Og det ville formentlig tage den ellers spidse brod af 'Stop-Loss' at præsentere den som en politisk film. I så fald ville den amerikanske præsident hurtigt kunne bruge en taktik, som vi har set vores egen statsminister bruge - han kunne affeje 'Stop-Loss' som et produkt skabt af 'socialistiske ballademagere', og vende ryggen til og lade som ingenting.
Stolte texanere
Men det usædvanlige ved 'Stop-Loss' er, at den handler om mennesker, som hellere end gerne vil gå i krig for Præsident Bush. Den handler om præsidentens egne støtter, stolte texanere, der forsvarer krigen i Irak. De unge texanere går i krig i Irak. Flere af dem vender ikke hjem, og mange af dem, der kommer hjem, er slidt op indvendigt af at skyde på en uforudsigelig fjende, som gemmer sig i dagligstuer og soveværelser. Soldaterne ender ofte med at dræbe kvinder og børn og ældre sammen med de mænd, der rent faktisk angriber amerikanerne.
Et liv i ro og fred
Da sergent Brandon King vender hjem fra tjeneste i Irak er det ikke med en helte-fornemmelse i maven, men med et plaget sind efter at have dræbt flere kvinder og børn og sendt flere af sine mænd og kammerater i døden i et baghold. Han er ikke stolt af noget. Han glæder sig bare til at vende tilbage til et normalt liv i ro og fred på sine forældres ranch i Texas. Det viser sig imidlertid meget hurtigt, at det ikke er så nemt at vende hjem. Soldaterkammeraten Tommy drukner sine nerver i sprut og inden længe er hans spritnye ægteskab skudt i smadder - bogstavelig talt eftersom han og soldatervennerne hygger sig med at skyde hans bryllupsgaver i stykker.
Den evige angst
De har det ikke godt, de unge mænd. De hadede krigen og dens evige angst, men det liv var trods alt enkelt og ligetil i forhold at forberede et liv med familie og arbejde. Kun Brandon virker fast besluttet på at starte et nyt liv i civil. De planer bliver imidlertid væltet fuldstændig da han bliver genindkaldt til hæren efter den såkaldte Stop-Loss-paragraf, hvor gamle soldater kan genhverves hvis der er brug for folk.
Elskede Texas
Herefter står Brandon overfor et umuligt valg. Skal han stikke af fra sit land, slå sig ned i Canada eller Mexico og sige farvel til sin familie og sit elskede Texas? Eller drage til Washington og forsøge at tale politikerne til fornuft? Den tredie mulighed, at give op ta' tilbage til Irak, kommer først langt nede på listen.
Ikke uvæsentlig historie
Det er den lille og ikke uvæsentlige historie, 'Stop-Loss' fortæller. Antallet af soldater, der er blevet stop-lossed og sendt tilbage til Irak i virkelighedens verden er højt, hele 81.000, hvilket er lidt under en tiendedel af det antal soldater, der er blevet sendt afsted. Heraf har en stor del valgt at desertere og flygte fra det land, de oprindelig drog afsted for at slås for. Det paradoks skriger i sig selv højt på at blive taget alvorligt.
Ingen store nuancer
Kimberly Peirces film er altså et forsvar for nogle unge, almindelige mænd, der er kommet i klemme. 'Stop-Loss' er derfor også en film, der forsøger at tale så klart og tydeligt et sprog, at alle kan være med og pointen kan nå så bredt som muligt ud. Dialogen er ofte lovlig flad og firkantet, argumenterne er ikke altid præget af de store nuancer og i det hele taget er 'Stop-Loss' alt andet end en film, der forsøger at revolutionere filmsproget. Den vil bare gerne tale nogle unge menneskers sag - og det gør den til gengæld tydeligt og klart.