The Strangers
De ikke spor fremmede
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Det er ganske enkelt ubegribeligt. Her har vi en filmgenre, hvis grundlæggende idé er at skræmme og ryste os i vores grundvold. Det er li'som derfor, vi kalder dem gyserfilm. De skal få det til at kilde op og ned ad rygraden og få håret til at rejse sig på vores hoveder. Alligevel findes der knap nogen filmgenre, der opererer efter så tydelige regler og konventioner og som i det hele er så tryg at overvære fordi man mere eller mindre kan gennemskue det hele fra start til slut. Det er ganske enkelt ubegribeligt at så få gyserfilm rent faktisk forsøger at chokere og overraske sit publikum, ved at gøre noget, vi slet ikke er vant til at se. Det er jo præcis det, vi ikke er vant til, der gør os bange. Altså, hvor svært kan det være?
Alt er som det plejer
Den nyeste gyser i de danske biografer er et glimrende eksempel på at alt er trygt og roligt, at alt er som det plejer i gyserverdenen - og det på trods af at filmen 'The Strangers' ankommer fra USA med lovprisende ord om at være sofistikeret og have fokus på det psykologiske i stedet for det blodige. Yeah, right. Vi har at gøre med det mest klassiske af alle klassiske gyser-set-ups, et øde landhus, langt derude i det amerikanske bondeland, langt fra lands lov og ret, hvor vi ved, at indavlede tosser udfører mørkets gerninger på uskyldige mennesker.
Fastelavnsmasker
Herude bor et ungt par, James og Kristen, der kommer hjem fra en fest en sen nattetime. Stemningen er mere end almindelig trykket. James har nemlig friet til Kristen, og Kristen har sagt nej. Hov, her er en spændende lille finte, en interessant lille afvigelse fra normalen i gyserverdenen. Den kunne der være kommet noget interessant ud af, hvis ikke der var sket noget meget, meget vigtigere, der får instruktøren Bryan Bertino til at skrinlægge de tos kuldsejlede forhold fuldstændig. Nu skal James og Kristen nemlig terroriseres og pines af en lille flok mennesker, der har klædt sig ud i den største kliché af alle gyserudstyrs-klichéer, masker - fastelavnsmasker og hjemmelavede stofmasker med hul til øjnene.
Fladtrådte gyserklichéer
På det her tidspunkt er 'The Strangers' meget langt inde i afdelingen for fladtrådte gyserklichéer. Selvfølgelig skal den ene maskerede overfaldsmand stå lige uden for vinduet netop som Kristen trækker gardinet til side. Sådan gør man jo i gyserfilm, hvor ingen har spekuleret over hvorfor en kold dræber gider stå og glo ind i et gardin og vente på at nogen trækker det til side på den anden side af vinduet. Selvfølgelig skal Kristen og James få hjælp af en udefrakommende og selvfølgelig skal den hjælp blive aflivet på grusomste vis. Selvfølgelig skal Kristen kravle ud i garagen og forsøge at tilkalde hjælp via en gammel radio, der ikke har været brugt i årevis.
Godt det ikke er mig
Præmissen i 'The Strangers' er den allermest brugte for tiden, nemlig godt-det-ikke-er-mig-følelsen. Filmen er så godt som identisk med den franske 'Ils', der fik dansk premiere tidligere på året. Man ser næsten ingenting til de blodtørstige mordere, der terroriserer et uskyldigt og tilfældigt par. Derimod skal vi så vidt muligt identificere os med de stakkels mennesker det går ud over, så vi kan sidde i mørket og sige godt-det-ikke-er-mig. 'The Strangers' spekulerer ganske enkelt i en følelse, der er ganske grundigt udbredt takket være nyhedsmediernes hysteri, at psykopatiske mordere kan slå til mod uskyldige mennesker når som helst. Det kan ske for os alle. 'The Strangers' er endda så grov at skrue yderligere op for den paranoia ved at begynde det hele med at påstå, at filmen bygger på virkelige hændelser. Det er det rene fup.
Intet gys
Bortset fra nogle smukke rød/gult tonede billeder, og en prolog om et frieri, der gik galt, er der intet nyt og overraskende - intet, der kan gøre én utryg - at komme efter her. Og hvis 'The Strangers' er en psykologisk gyser, er Far til Fire sgu en filosofisk kunstfilm. Faktisk kan man diskutere om 'The Strangers' overhovedet er en gyser eftersom den er så konventionel, at der overhovedet ikke er noget at være bange for.