The Water Horse: Legend of the Deep

E.T. i dinostørrelse

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Egentlig burde børne- og familiefilmen 'The Water Horse: Legend of the Deep' dratte sammen med et ordentligt brag. Her er en film, der meget hurtigt kan pilles fra hinanden som et sammenkog af velkendte idéer, først og fremmest Spielbergs klassiske E.T., hvor et ensomt rumvæsen og en ensom dreng bliver gode venner, og forrige års store new zealandske børnesucces, 'The Whale Rider'.

En velkendt skabelon
'The Water Horse' er skåret over en velkendt skabelon, den om den ensomme dreng eller pige, der søger trøst i en eventyrverden mens hans velmenende, men ignorante forældre forgæves forsøger at forstå ham eller hende. Det burde altså gå, vi burde sidde med en helt klar fornemmelse af at have set 'The Water Horse' før. Sådan går det bare ikke, ihvertfald ikke helt.
Det er der flere grunde til. En af dem er at den unge og kønne Alex Etel er yderst overbevisende som drengen Angus, der finder et stort æg ved bredden af søen Loch Ness, og pludselig har en lille mystisk øgle som hemmeligt kæledyr. En anden årsag er at filmen hele vejen igennem er gennemført smukt håndværk - velspillet, utroligt smukt filmet i det skotske højland og med en særlig kærlighed til hver en lille detalje, fra birolle-karaktererne til de gamle biler, personerne kører rundt i.

Medrivende og rørende
Men den væsentligste årsag til at 'The Water Horse' er en medrivende og ikke mindst rørende film midt i sin gennemskuelighed, er at den på overraskende vis sammensætter nogle elementer, der rækker langt videre end bare at være en kulisse i en børnefilm. Fx er det en herligt overraskende idé at tage fat i og pumpe nyt liv i den forlængst latterliggjorte og halvglemte myte om det gamle søuhyre, der svømmer rundt blandt whiskey-bællende fiskere i den skotske sø, Loch Ness. Der er en fascinerende mystik omkring de øde skotske bjerge, og 'The Water Horse' får forbavsende meget ud af at gøre søuhyret til en gammel keltisk røverhistorie om den såkaldte vandheste-myte.

Både nuttet og skræmmende
Den myte parrer filmen med Den anden Verdens-krig, der er i fuldt flor mens Angus bliver ven med den både nuttede og skræmmende vandhest. Angus' far er draget afsted mod fronten i Europa, og Angus sætter tålmodigt streger i sin kalender mens han skuer frem mod den dag, hans fars tjenesteperiode udløber. Han har tilsyneladende nægtet at acceptere det uacceptable i at hans far er omkommet ved fronten - og scenen i filmen, hvor den lille 3-4-årige Angus med store uforstående øjne, ser på sin far, der forklarer at han må drage afsted i krig, er et af de mest rammende og beskrivende billeder på en drengs savn over sin tabte far, der er set i den nyere filmhistorie.

Søuhyret og naziubådene
Kombinationen af krigshistorien med den tabte far og myten om Loch Ness-uhyret bringer nogle højst overrumplende lag med sig, ikke mindst fordi den forstokkede engelske kommandant forventer at se nazistiske ubåde i Loch Ness. Vi sidder spændt og venter på at se søuhyret i kamp med nazi-ubåde, og i det hele taget er filmen forbavsende åben og svær at forudsige på trods af sit alt for velkendte tema. Det er som om alle hovedfigurerne i filmen lever med drømmespejlinger foran sig. Angus spejler søuhyret i sin sympatiske, forstående far. Kommandanten drømmer om krigshæder ved at knuse de tyske ubåde i de smukke omgivelser ved Loch Ness og Angus' mor drømmer om at få sin familie til at fungere igen, altimens hun fuldstændig overser sin søns behov.

Stærke figurer
Samtidig bliver hele historien fortalt af en gammel mand, der underholder et par unge amerikanske turister på en beværtning. Historien kan i princippet være rent op-spind i den gamle mands forvirrede eller fordrukne eller bare drillesyge hjerne. Historien kan være en drøm. 'The Water Horse' er i princippet som en drøm, et klassisk eventyr placeret i den moderne verdens kaos, fuld af liv, stærke figurer og rørende oplevelser, på trods af dens yderst velkendte elementer.