Wanted

En western anno 2008

Anmeldt af Per Juul Carlsen

'Det lignede én lang musikvideo', udtalte en ca. 55-årig person, der fornylig havde set traileren til Hollywoods nye actionfest, 'Wanted'. Og den ca. 55-årige persons stemme havde ikke en positiv klang, da han beskrev 'Wanted' som en musikvideo. Der var en træt undertone i hans ord, som om han ikke gad se endnu en actionfilm, hvor effekterne bliver sprøjtet til højre og venstre og hvor ingen gider stoppe op og bruge tid på at beskrive de mennesker, der bliver smadret i de 20-25 eksplosioner undervejs.

Én lang musikvideo
Og den 55-årige person har fuldstændig ret. 'Wanted' ligner én lang musikvideo. Og det er præcis det, der er den store kvalitet ved den. 'Wanted' er først og fremmest én lang virtuos musikvideo, en rytmisk, filmisk og musikalsk bedrift af en standard og på et niveau, vi ikke har set før. 'Wanted' starter og slutter med action for fuld udblæsning. Og den sætter sig ikke på noget tidspunkt ned for at tage en slapper. Tempoet er højt hele vejen, men i modsætning til andre, mindre velskabte actionfilm, der mister pusten efter et alt for højt udgangstempo, er 'Wanted' en umådelig velarrangeret og -orkestreret film. Billede, historie, musik, lyd og klipning arbejder tæt sammen i. 'Wanted' er simpelthen Hollywood, når det er bedst. Dygtige, visionære håndværkere, der forsøger at sætte nye standarder for deres metier og skabe noget, der godt kan opfattes som kunst undervejs.

Slår amerikanerne på hjemmebane
Pudsigt nok er 'Wanted' også den første film i Hollywood for russeren/kazakhstaneren Timur Bekmambetov, der har fået succes, især hjemme i Rusland, for sine vampyr-actionfilm, 'Night Watch 1 og 2'. 'Wanted' er en langt mere original, langt mere virtuos film, end Bekmambetovs to russiske succeser. Hvor hans to vampyrfilm var et forsøg på at lege typisk Hollywood i Rusland, har han så at sige banket amerikanerne på deres hjemmebane med 'Wanted'.

Tankevækkende pointer
'Wanted' er altså en filmisk oplevelse i sig selv, et stykke rytmik forklædt som film. Men det højner kun dens kvalitet, at den har et par gode og tankevækkende pointer undervejs. Filmens helt, Wesley Allan Gibson, starter nemlig som én parodi på alle de almindelige mennesker derude i biograferne, en nobody, 'en ingenting', en almindelig lønslave og regnskabsmand, der lader sig hundse rundt af sin overvægtige, kvindelige chef og æder stresspiller i læssevis for at klare sig gennem hverdagen. Når han googler sit navn, sker der absolut intet.
Men en dag sker der for alvor noget. Mens han køber stresspiller i den lokale drugstore bliver han passet op af en underskøn kvinde, der redder ham fra at blive snigmyrdet af en anden mand i butikken.

Verden i balance
Og pludselig befinder Wesley Allan Gibson sig i en gammel fabrikshal hvor en flok mystiske mennesker forsøger at overbevise ham om, at han er i stand til at skyde vingerne af en tilfældig flok fluer, der kredser om en skraldespand. Til sin egen store forbavselse er Wesley virkelig i stand til at skyde vingerne af fluerne. Men han nægter alligevel at han er, hvad lederne af de mystiske mennesker i fabrikshallen, hævder han er: en særlig type overmenneske, der kan kontrollere sine instinkter og sine sanser og kan gøre sig fortjent til at blive optaget i et tusinde år gammelt væverlav, som gennem tiderne har holdt verden i balance ved at udrydde særligt udvalgte mennesker.

Grib dagen
Efterhånden indser den lille usle lønslave, at han er noget specielt, han kan virkelig noget, meget få andre kan, sådan som Gummi-Tarzan lærte i den danske børnefilm. Han har virkelig muligheden for at gribe dagen, som man sagde i filmen 'Døde poeters klub'. Den kliché afleverer 'Wanted' så un-derfundigt og originalt, at den i sig selv er værd at slæbe med hjem fra biografen. Men filmen har en endnu mere interessant, politisk pointe. Filmens væverlav beskæftiger sig nemlig med at udrydde mennesker, der kan skabe ubalance i verden.
Og efterhånden som filmen skrider frem står det mere og mere klart, at det er en umulig opgave. Der findes ingen neutral, objektiv balance i verden. man kan ikke kontrollere den, man kan ikke fjerne skadelige elementer uden selv at blive et skadeligt element - hvilket er en tankevækken-de pointe adskillige politikere burde skynde at skrive sig bag øret.

Ta' ikke fejl
Man skal altså ikke tage fejl af 'Wanted'. Den ligner en musikvideo og den ligner klichéen på en tidstypisk actionfilm, hvor tempoet er alt. Men bag hundens hår gemmer sig en formidabel filmisk bedrift og en enestående actionfilm - og ovenikøbet en film, der kan langt mere end at voldtage ens sanser, og som også folk langt over de 55 år kan lære noget af.