La Zona
Thriller med politik i bagagen
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Umiddelbart ligner den mexicansk-spanske film 'La Zona' en klassisk thriller med et lille anstrøg af science fiction smidt indover. Det er et klassisk thriller set-up om et menneske, der forvilder sig ind i et område, vedkommende ikke hører hjemme i, og som derfor vil forsøge at aflive ham hurtigst muligt. Men tag ikke fejl. 'La Zona' er tænkt som meget andet og mere end et stykke medrivende underholdning. Hvis man ikke gider bruge energi på at tænke over hvordan den her verden hænger sammen, kan man sagtens opfatte den som ren underholdning, men der ligger en kontant og vred allegori over vor tids politiske udvikling bag den spændende historie.
Fattige indtrængende
Den uruguayansk-første instruktør, Rodrigo Plá, langer ud efter en verden, hvor velhavende mennesker får større privilegier end fattige og hvor alle ikke er lige for loven. At rige mennesker beskyttes mere end fattige og opfattes som vigtigere borgere end fattige er der ikke noget nyt i - sådan har det altid været - men 'La Zona' er et angreb på en udvikling, vi også har været vidne til i den vestlige verden i de seneste år - at rige og priviligerede mennesker er angste overfor de brede, fattige masser og derfor barrikaderer sig bag pigtråd, overvågningskameraer og våben. Og det ligger også lige for, at se 'La Zona' som en allegori over rige lande, der barrikaderer sig overfor omverdenen og slår hårdt ned på fattige indtrængende. Danmark er et fint eksempel.
Høje mure og pigtråd
Den omtalte zone i 'La Zona' er en lille by i byen, beskyttet af høje mure, pigtråd, overvågningskamera og vagtværn. Her bor et par hundrede velhavende mennesker, der er blevet trætte af hele tiden at skulle frygte for deres børns opvækst på gaderne eller at blive ofre for tilfældige tyve og voldsmænds overfald. Altså er de rykket ind i zonen, hvor de bliver beskyttet af eget politi og har ret til udøve egen justits over zonens borgere. Det er altså ikke ligefrem socialt bevidst mennesker, vi har med at gøre, og Rodrigo Plás film kan også sagtens opfattes som et grundlæggende angreb på velhavere, der helst så pøbelen rådne op i deres ghettoer.
Uvelkomment besøg
Men i 'La Zona' får velhaverne i Zonen uvelkomment besøg af 3 unge ghettodrenge, der resolut griber chancen, da en storm vælter et stort reklameskilt indover muren til Zonen. De tre store drenge kravler ind i Zonen og begår et røveri hos en ældre dame. Røveriet slår imidlertid fejl. Damen har en pistol og inden længe opstår der så meget tumult omkring huset, at Zonens vagtværn kommer styrtende. Kort efter ligger fire mennesker døde. Den ældre dame i huset, en vagt, der ved et uheld skydes af en ældre yderst nervøs mand samt de to af de tre fattige drenge. Den tredie dreng gemmer sig i en kælder i Zonen, alt i mens den nogenlunde eneste ikke-korrupte politimand i hele byens politikorps fornemmer, at borgerne i Zonen er godt i gang med at overtræde deres beføjelser og udføre en grim omgang selvtægt.
Klapjagt på 15-årig
Zonens beboere er nemlig temmelig enige om hvad de vil gøre med den sidste dreng, når de finder ham. Han har set for meget, han ved at Zonens beboere gerne tyr til selvtægt for at ordne problemerne, og hvis han slipper væk og kan fortælle om sine oplevelser, kan det være slut med Zonen. Altså består 'La Zona' i det store og hele af en gruppe voksne, velhavende mennesker i en klapjagt på en ca. 15-årig fattig dreng, der er skræmt fra vid og sans. Det er ikke noget kønt syn. Og det er ikke nogen køn allegori over vores verden anno 2008. Men den er effektiv.
Voksende amoral
Det er netop her, 'La Zona' vokser udover den klassiske thriller og bliver noget helt for sig selv. Der er en klar logik i den voksende amoral hos zonens beboere. De er ikke onde, de vil tværtimod have lov til at udøse al deres kærlighed over deres børn og deres familie og venner, og med stor blodtørst og iver eftersøger de den fattige møgknægt, der forhindrer dem i at leve deres eget liv.
Intens og kontant
'La Zona' er intens og kontant, både som spændingsfilm og som politisk statement. Og den fungerer overbevisende som billede på hvad der sker med almindelige mennesker, der får særlige beføjelser i et samfund. De kræver mere, de går udover deres beføjelser, udover loven.
Der er ganske vist optimisme og lyspunkter i 'La Zona' i form af politimanden Rigoberto, der til at starte med ikke vil finde sig inde i at blive sat på plads af nogle våbenglade velhavere, og i form af en stor dreng, Alejandro, der finder den skræmte 15-årige dreng og forsøger at hjælpe ham. Ja, der opstår endda et venskab mellem dem. Men på trods af de to lyspunkter er 'La Zona' en mørk og pessimistisk film, der frygter for en verden uden social bevidsthed. Og den frygt overfører den velformuleret og nærmest håndgribeligt til sit publikum.