Filmland forside
Udsendelser
Hent som podcast
Anmeldelser
DVD-guf
Filmlands blog
Om Filmland
Redaktionen
Kontakt
P1 forside
P1 programmer
Baz Luhrmans storfilm, 'Australia', Australiens svar på 'Pearl harbor', vil så kolossalt meget på én gang, at den er dømt til at knække halsen.
'Yes Man' er Jim Carrey og hans gummifjæs på ren hjemmebane. Den ene groteske situation efter den anden, men med en fin lille pointe nedenunder.
Madonnas eks-mand, Guy Ritchie, er tilbage i sit rette element med kup-komedien 'RockNRolla'. Mere indhold og mindre smartness ville dog klæ' ham.
Kristian Levring har skabt en foruroligende historie om hvor lidt der skal til, før vores personlighed ændres.
Der er gode pointer og figurer, men Isabel Coixets portræt af en såkaldt gammel gris dør ligeså stille i et overdrevet kultiveret og dannet univers.
Maradona er et glimrende emne for en dokumentar, men bosniske Emir Kusturica presser ham kun ned i sit eget revolutionsromantiske verdensbillede.
Spørgsmålene hober sig op efter genindspilningen af science fiction-klassikeren 'The Day the Earth Stood Still'. Og filmen har ingen svar selv.
Der er ikke meget nyt om mobning i svenske 'Lad den rette komme ind', men der er enestående billeder og en helt fantastisk surrealistisk stemning.
At beskrive et menneskes sorgarbejde på film er risikabelt, men den italienske feel balanced-film, 'Stille kaos', gør det på sin egen, vellykkede facon
Der laves større og flottere tegnefilm i USA, men dansk/finske 'Niko og de flyvende rensdyr' får forbavsende meget ud af en simpel god ide.
Rent filmisk halter 'Lyden af sand' flere steder, men selve indholdet er så gribende og indlysende at se på, at kun et forkælet skarn kan brokke sig
Oliver Stone filmer George W. Bush' liv. Det smager af kontroverser og bid, men Stones 'W.' er en forbavsende nedtonet og underspillet portrætfilm.
Der kunne nemt være gået postkort i historien om en ung mand, der finder sig selv på landet, men 'Købmanden i Provence' har mange flere nuancer
Der er absolut intet pinligt ved 'Max pinlig', der formår at være både en børnefilm, en samtidssatire og en småfilosofisk leg på én gang.
Det lugter af en anderledes romantisk komedie, men den australske 'All My Friends are Leaving Brisbane' følger skabelonener forbavsende loyalt.
Der er mærkelige huller og underlige figurer i den velmenende film, 'Amazing Grace', men den har en charme og gnist, der er umulig at brokke ihjel.
Engang imellem ser det ud som om 'Body of Lies' vil sige noget om krigen i Irak, men filmen ender bare som en parade af agenter med smarte solbriller
Biler, bøffer og bryster. 'Death Race' ligner ikke en kvalitetsfilm, men under action-facaden gemmer sig en velfortalt film med skarpe pointer
Idéen om at se nazisternes jødeforfølgelse gennem en 8-årig tysk drengs øjne er glimrende, men filmen bliver for kunstfærdig og for bastant.
Det ender i nogle firkantede typer, men udgangspunktet for komediedramaet 'Towelhead', en 13-årig arabisk piges pludselige seksualitet, er godt tænkt.
Der er flere gode elementer, men det lykkes aldrig 'Madagascar 2' at ligne andet end en udspekuleret opfølger til den populære forgænger.
Det ligner en spændende beretning om omvendt racisme, men inden længe er 'Lakeview Terrace' endt i en absurd ophobning af amerikansk angstanfald
Spanierne er varmblodige og amerikanerne hule og kulturløse i Woody Allens nye og meget elegante komedie om kærlighedens besværlige væsen.
Den norske ungdomskomedie, 'Mig og yngve', vil gerne beskrive ungdommens rastløse energi og dens svære følelsesliv, men er klart bedst til det første
Det er svært at gennemskue hvad den franske film, 'Et juleeventyr', egentlig vil og skal. Men det gør ikke noget. Det er en del af fascinationen.
Anette K. Olesen graver et nyt drama frem fra det moderne Danmark - denne gang om en kvindelig Irak-veteran og en nigeriansk prostitueret.
Film om døde og misrøgtede børn er ikke været en mangelvare, men norske 'De usynlige' behandler emnet med forbavsende friskhed og intensitet.
I hænderne på schweizeren Marc Forster, der elsker et godt menneskeligt drama, er James Bond blevet en livløs, jordnær agent uden glamour og eventyr.
Kinesiske komedier er alt andet end en hverdagsbegivenhed i de danske biografer. Men her er en lille smagsprøve af det, vi normalt går glip af.
'The Strangers' kommer til landet med et ry som en 'anderledes gyser', men den er endnu et eksempel på at gyseren er den mest trygge af alle genrer.
Skuespillet er sublimt og beskrivelsen af London i 30'erne er elegant og, men hvad er det lige vi skal bruge den her lille saccharinsøde filmprut til?
Umiddelbart ligner 'Maria Larssons evige øjeblik' et svensk frilandsmuseum, men langsomt folder den alle sanserne ud som det sjældent er set på film.
Computerspillet 'Max Payne' er omsat til en computerstyret, højspændt og flot actionfilm, der ikke ligefrem brillerer med sin historie.
'Frygtelig lykkelig' er befolket med klassiske Hollywood-typer, men deres nye placering i et fantastisk filmet sønderjylland giver dem en ny friskhed.
'High School Musical 3' er alt det en kynisk, velinformeret europæer hader, men Disneys teenagemusical har alligevel noget forfriskende over sig.
Vi har set meget af det før og bedre og mere nuanceret andre steder, men 'Redacted' stiller stadig nogle vigtige spørgsmål om fænomenet krig.
Belgiske 'Ben X' ligner en klassisk historie om mobning, men bagved ligger en stærk og overraskende pointe om computerspillenes nyttige natur.
Ethan og Joel Coen er tilsyneladende i deres lette hjørne med tossekomedien 'Burn After Reading'. Men pas på. Det er en drillepind af en film.
Det femte medlem af D.A.D., fotografen Thorleif Hoppe, har lavet en film ud af sine gamle optagelser med bandet. Den større idé mangler.
De discodansende orme fungerer forbavsende godt, men 'Disco-ormene' lider under en skabelon som dyrere amerikanske film har brugt talrige gange.
Al Pacino og Robert de Niro har de altoverskyggende hovedroller i actionfilmen 'Righteous Kill'. Faktisk handler filmen kun om de to gamle stjerner.
Den er ikke farligere end en julefrokost-revy, men 'Tropic Thunder's satire over Hollywood og stjerneskuespillere er alligevel forrygende morsom.
Eksplosioner! Biljagter! FBI! Paranoia! Almindelige amerikanere! 'Eagle Eye' ligner en hyldest til 90'ernes actionfilm à la 'Enemy of the State'.
Dommedagsprofetier er på mode i filmverdenen, endda så meget, at en actionfilm som 'Babylon AD' ikke engang gider forklare hvorfor dommedag truer.
Vi kender mafiaen og dens glamour og æresbegreber fra talrige gangsterfilm. Det billede vender den suveræne italienske 'Gomorra' op og ned på.
Jordnært, realistisk drama med baggrund i politik? Eller voldsomt actionfyldt melodrama? Norske 'Blodsbånd' lander pladask mellem to stole.
Den danske skuespiller, Ulrich Thomsen, spiller den ene hovedrolle i en ungarnsk film om kunst, kærlighed, vanvid, opium og sex - intet mindre.
Evelyn Waughs roman fra 1944, 'Gensyn med Brideshead', bliver omsat til billeder påny i en stilfuld og elegant film om den britiske overklasse.
'Rejsen til Saturn' er grov, skarp satire - præcis som vi danskere trænger til det. Men den kan desværre ikke finde ud af at slippe forlægget fra 1977.
Endnu en asiatisk actionfilm bliver genindspillet i Hollywood. Denne gang går det helt galt, ikke mindst takket være en kikset Nicholas Cage i front.
Veteranen Gert Fredholm er tilbage med en gemytlig komedie, der slet ikke er dårligt tænkt, men som mangler noget bid i sit billede af Danmark i dag.
Det er svært ikke at blive skuffet over Sveriges dyreste film nogensinde, Arn 1 og 2. De interessante pointer er ofret til fordel for kulørte dramaer.
Folkekomedieserie om Anja og Viktor er nået til afsnit 5. Den eneste forskel fra de tidligere film er imidlertid at forfatteren nu også er instruktør.
Briten Mike Leigh slår sig løs med en ubekymret komedie i 'Happy-Go-Lucky', men det betyder ikke at han har lagt alvoren væk. Tværtimod.
Kan Tyskland blive et diktatur igen eller har vi lært af historien? spørger en ny tysk film, der selv giver et bekymret og skræmmende svar.
Michel Gondry er en vor tids mest skæve og fantasifulde filminstruktører. Det understreger hans seneste film, der (kun) udkommer på dvd herhjemme.
Idéen er rigtig god, men gangsterparodien 'In Bruges' kommer ikke meget længere end sit gode udgangspunkt. Den kvæler sig selv i parodien tilsidst.
Guillermo del Toros anden film om Hellboy er fantastisk effektfuld og proppet med storslåede billeder. Men vi har set det meste af det i andre film.
Billederne, skuespillet og musikken fungerer yderst overbevisende i den danske thriller, 'Kandidaten'. Desværre halter manuskriptet i fæl grad.
Den brasilianske actionfilm, 'Tropa de Elite', blev hædret med Guldbjørnen ved årets festival i Berlin. Men den ligner nu en amerikansk b-film.
Er det en god idé at bygge en komedie på en mand, der opdager at hans mor skal giftes med den lærer, der gjorde sønnens skoletid til et helvede? Gæt selv.
Den kontante og skarpe satire om den lille affaldsrobot, 'Wall-E', er endnu en original og enestående fortælling fra selskabet Pixar.
Den politiske korrekthed vælter ud af det amerikanske drama, 'The Visitor', men kan man se udover det, er den en velformuleret bøn om medmenneskelighed
Historien i 'Jar City' kunne være en del af 'Rejseholdet' i DR's bedste sendetid. Til gengæld er stemningen i filmen rent islandsk
Historiske personer bliver vredet af led for at passe ind i den feministiske dagsorden i 'Den anden søster', et andenrang kostumedrama.
Den klassiske western er tilbage med ekstra saft og kraft og bid, bl.a. takket være genindspilningen af den 50 år gamle '3:10 til Yuma'.
Titlen lyder af noget stort og filosofisk, men norske 'Kunsten at tænke negativt' er en grum komedie, der vrænger ad det forlorent positive
'Star Wars' startede som et rigtigt eventyr - en idé, der voksede sig stor og smuk. Siden blev svanen til en grådigt pengemaskineri og et imperium.
Mick Øgendahls komik står klart stærkest i 'Blå mænd'. Historien bagved er sympatisk, men også alt for tynd og alt for velkendt.
Eventyrfilm hiver bestemt ikke altid publikum med ud på det store eventyr. I 'Mumien 3 - dragekejserens grav' er alt fx velkendt og trygt.
Irske 'Once' er ikke en musical som alle andre. Den er en jordnær og realistisk hyldest til den musik, der fortæller om dagligdags slagsmål.
Med 'Hundedage' viste østrigeren Ulrich Seidl, at han har en helt særlig måde at beskrive sine medmennesker på. Det understreger hans nye film kun.
Vi lever i tegneseriefilmatiseringernes guldalder. Det vrimler med dem - og mange af dem er rigtig gode, bare ikke 'The Incredible Hulk'.
Judd Apatow og hans venner står for de friskeste amerikanske komedier i øjeblikket. Formlen er simpel. Fortæl om mænd, der er angste for kvinder.
Konkurrencen mellem de amerikanske computeranimationsfilm er hård i forvejen. Alligevel kommer her en fransk tegnefilm og forsøger at tage kampen op.
Israelske 'The Band's Visit' er en meget underspillet fortælling om et ufrivilligt, men glædeligt møde, mellem to bekrigende folkeslag.
Folkene bag 'The Matrix' har svært ved at finde balancen mellem avantgarde- og børnefilm, men mest af alt har de skabt et nyt enestående univers.
Det vrimler med nye film, der angriber præsident Bush og hans krig i Irak. 'Stop-Loss' handler imidlertid ikke om politik, men om unge mænd i knibe
'Across the Univers' er flot at skue, men som musical over The Beatles evigtgrønne sangskat er der for meget 60'er-nostalgi og for få overraskelser.
'One Shot' er et rent og enkelt drama om en vred kvinde, der opsøger sin mor. Desværre mudrer instruktøren det hele ved at fokusere på filmens stil.
'The Water Horse' består af velkendte elementer fra eventyrernes verden, men der opstår nyt liv i kombinationen af Loch Ness-uhyret og et krigsdrama.
Will Ferrell er en af USA's mest populære komikere, men han kan ikke trække hvadsomhelst - slet ikke et manuskript uden et klart mål for komikken.
Vi kender Søren Kragh-Jacobsen som en hyggelig kernedansk instruktør og sanger, men med 'Det som ingen ved' er kernedanskheden netop blevet uhyggelig.
M. Night Shyamalan er en af de store originaler i Hollywood. Han balancerer konstant mellem det platte og fantastiske, således også i 'The Happening'.
Vejen fra tv-sitcom til biograffilm er lang, også for 'Sex & the City', der er mindst en halv time for lang, men dog en underholdende oplevelse.
Francois Ozon har længe været kørt i stilling som det nye vidunderbarn i fransk film, men 'Angel' forbliver en jagt på noget, den aldrig kan blive.
Efter de originale gyser-idéer i 'Dog Soldiers' og 'The Descent' smider instruktøren Neil Marshall alt på gulvet med rodebunken 'Doomsday'
Der er særlige billeder og original kameraføring i den russiske '4', men mest af alt virker filmen styret af letkøbte og billige forsøg på at chokere.
Det er en smågenial idé, der ligger bag Adam Brooks' romantiske komedie, 'Helt sikkert ... måske', men potentialet bliver aldrig rigtig udnyttet.
Der er dygtigt håndværk i Terry Georges 'Reservation Road', men filmen mangler en egenart eller en smule kant, der løfter den udover det forventelige.
Fordommen om lykkelige Hollywood-slutninger holder ikke. Thrilleren 'In the Valley of Elah er et godt eksempel på en feel bad-film fra Hollywood.
Der er klare paralleller til Pedro Almodóvar i debutanten Daniel Sanchez Alvéros komediedrama, 'Mørkeblånæstensort'. Men farverne er helt anderledes
19 år er der gået siden Indiana Jones sidst var i biograferne. Det er lang tid, meget tæt på at være for lang tid for 'Krystalkraniets kongerige'
Science Fiction-filmen 'Blade Runner' fik tæsk ved i 1982. I dag bliver den fortjent hyldet som en genistreg, og nu får den repremiere i et 'Final cut'.
Dobbeltmoralen lurer fælt under overfladen, men 'Untraceable' har et forfriskende bud på hvem der kan være skurk i en thriller.
Gode kræfter står bag komedien 'Drillbit Taylor', der imidlertid lugter grimt af 'sjove' celebriteter i frigear og gammelkendte tricks.
Dokumentarfilmen 'Og det var Danmark' om det danske fodboldlandshold fra 1979 til 1992 er ikke nogen stor film, men den er fantastisk underholdning.
Ken Loach har altid været en mester i at beskrive politiske problemer gennem små mennesker. For en gangs skyld er han i knibe med 'It's A Free World'.
Det var noget af en overraskelse da kinesiske 'Tuyas ægteskab' vandt en Guldbjørn i Berlin sidste år for næsen af bl.a. 'Irina Palm' og 'Hallam Foe'
Umiddelbart ligner det en lille grotesk komedie, men bagved 'Irina Palm' ligger nogle herligt tankevækkende og provokerende pointer.
'Iron Man' er endnu en højprofileret tegneseriefilmatisering, og den virker takket være de klassiske dyder, skuespillet og fortælleteknikken.
Efter 11 års pause som spillefilminstruktør er Sofie Gråbøls storebror, Niels, tilbage med et familiedrama, der har en sindsforvirret far i centrum.
'Street Kings' kunne være blevet en intens og spændende film om politikorruption, men instruktøren David Ayer tør ikke andet end at overtrumfe.
Så godt som alt er gået galt i britiske Mike Newells filmatisering af den nobelprisvinderen Gabriel Garcia Marquez' roman, 'Kærlighed i koleraens tid'
Det minder om klassisk Ingmar Bergman, men Simon Stahos 'Himlens hjerte' er alligevel en stærk film, fuld af slagkraftig og tankevækkende dialog.
'The Mist' er noget så ambitiøst som en gyser, der vil diskutere menneskets natur. Bæstet i filmen er simpelthen vores ur-gamle tvivl og frygt.
Hypen omkring Martin Scorseses koncertfilm med 'The Rolling Stones' har været stor, men uanset hypen bliver det aldrig en rigtig koncert på film.
Lektor Manfred Finnemann er en figur med et stort potentiale, og instruktøren Christian Dyekjær beskriver ham fint, men desværre ikke uforglemmeligt
Udgangspunktet for thrilleren 'Cleaner' er en fin leg med amerikanske krimi-mytologi, men den fine idé bliver kvalt i smarte og fortænkte påfund.
Det bliver ikke flyttet filmiske milepæle i libanesiske 'Karamel', men at se frisindede arabiske kvinder i forsigtig jagt på ligestilling, er en befrielse.
Med 'Du levende' viser svenske Roy Andersson sig igen som en instruktør med sin helt egen stil og sin helt egen idé om hvad film kan være.
Mexicansk-spanske 'La Zona' er en thriller, men bag spændingen ligger en slagkraftig kommentar til en nutid uden social bevidsthed.
Italienske 'Min bror er enebarn' serverer dramatisk kærlighed, voldsomme familiefølelser og politiske slagsmål, men de store følelser fører ingen steder.
Endnu en asiatisk gyser er blevet genindspillet i Hollywood. Endnu en bleg og tynd genindspilning er kommet til verden.
Ultralavbudgetsfilmen 'Eye for Eye' er på ingen måde stort filmhåndværk, men dens kejtede, hjemmestrikkede charme opvejer det hele.
Det er 10 år siden Michael Haneke forsøgte at gøre modbydeligheden i vold fysisk mærkbar i 'Funny Games'. Det ændrede ikke noget. Nu prøver han igen.
Ole Christian Madsens danske storfilm om stikkerlikvidørerne Flammen og Citronen er overdrevent indbydende og lækker. Det er både godt og skidt.
72 år er godt siden Marx Bros serverede deres anarkistiske humor i 'Halløj i operaen', men i dens bedste stunder virker filmen alligevel helt frisk.
'Tempelriddernes skat' var en herlig eventyrfilm, der turde udfordre sit kernepublikum, børnene. Det samme gælder desværre slet ikke dens anden opfølger
Patrice Lecontes 'Min bedste ven' ligner til forveksling en let Hollywood-komedie. Den foregår bare på fransk, hvilket giver den en anden friskhed.
Efter sin homo-western, 'Brokeback Mountain' er Ang Lee tilbage med et ligeså problematisk kærlighedsforhold, denne gang i Kina under 2. verdenskrig.
Der er ikke mange originale og overraskende tanker i familieeventyret 'Spiderwick-fortællingerne'. Til gengæld er håndværket i skønneste orden.
Dr. Seuss 54 år gamle børnebog om elefanten Horton og folket Hvem på et lille støvfnug er blevet omsat til animation med humor og eftertanke.
Efter succesen med 'en soap' er Pernille Fischer Christensen tilbage med 'Dansen', der desværre virker alt for optaget af at være en film.
Det er blevet moderne at tvinge skæbnesvangre kærlighedsdramaer ned over hovedet på legendariske kunstnere. I tilfældet 'Moliére' fungerer det godt.
'Shoot 'em Up' må for alt i verden ikke tages alvorligt, men man må vel godt gøre opmærksom på, at dens figurer er kedelige og historien alt for tynd?
Brødrene Ethan og Joel slugte Oscars på samlebånd for deres 'No Country for Old Men'. Hvis det var gået anderledes havde det været en skandale.
Morgan Freeman og Jack Nicholson er de altoverskyggende stjerner i feel-good-filmen 'Nu eller aldrig'. Og her skal altoverskyggende forstås bogstaveligt
I 1992 slog en ung amerikaner sig ned i Alaskas vildmark. Han ville finde sig selv i. Det kom der en bog ud og siden en film, instrueret af Sean Penn.
Sammen med sin søsterfilm, 'Børn', giver islandske 'Forældre' rigtig god mening, men på egen hånd kniber det lidt mere at finde en overordnet pointe
Sylvester Stallone er tilbage i rollen som Rambo, den ensomme soldat, der rydder op blandt klodens afskum. Det er ikke noget gensyn, der gør indtryk.
Den Oscar-nominerede Ellen Page er det væsentligste aktiv i komedien 'Juno', instrueret af manden bag 'Thank You For Smoking', Jason Reitman.
Der er ikke meget nyt eller originalt ved dokumentaren om nazijægeren Simon Wiesenthal, men den leverer tre øjeblikke, som er svære at glemme igen
Filmatiseringen af den meget beundrede engelske forfatter Ian McEwans 'Soning' er smuk at skue, men har problemer med at finde den rette balance.
Efter succesen med 'Drømmen' er Niels Arden Oplev tilbage med en ny film om børns opgør med forældrenes dogmer i dramaet i 'To verdener'.
Med film som 'Boogie Nights' og 'Magnolia' har Paul Thomas Anderson vist sig at være en af USA's mest spændende instruktører. Hans nye film ændrer intet ved det.
Instruktøren Tom DiCillo er en af stjernerne i den falmede amerikanske filmundergrund. Hans nye komedie viser hvorfor
Nicholas Cage er tilbage som supervidenskabsmanden Benjamin Gates i 'National Treasure 2'. Sjovt nok kommer man til at savne Roger Moores James Bond
Filmatiseringerne af Asterix' eventyr bliver generelt opfattet som et lavdepunkt indenfor sin genre. Den nye af slagsen bekræfter kun den opfattelse.
De fleste af tidens politiske film er højstemte og salvelsesfulde. Det gælder bestemt ikke den galgenhumoristiske, sarkastiske 'Charlie Wilson's War'
Skuespillet er fremragende, dialogen er velskrevet og filmkulisserne medlevende i 'Hallam Foe', men filmen lever i sin egen filmiske fantasiverden.
Børnefilmen 'Alvin og de frække jordegern' er et glimrende eksempel på kunsten at liste over et meget, meget lavt gærde.
Actionfilmen 'Cloverfield' er en af den slags film, der kan ryste én i sin grundvold. En bøvet historie, men det føles om en genfødsel af filmmediet.
Der er alt hvad Tim Burton forvænte fans kan forvente i den amerikanske instruktørs nye film, 'Sweeney Todd'. Måske er det netop problemet.
Efter et års pause er forfatteren Kim Fupz tilbage med et af sine bedste manuskripter til den svenske film om hustruvold, 'Den man elsker'.
Det er en glimrende idé at lave film om musikbranchen, der suger livet ud af dets stjerner. Og så er næsten alt det gode ved 'Remix' også nævnt.
Filmatiseringen af bestselleren 'Drageløberen' kunne have været en spændende rejse i Afghanistans historie, men er istedet blevet et uskadeligt postkort
Susanne Bier debuterer i Hollywood i vanlig stil - med en film, der går yderst direkte efter publikums følelser og og dertil hørende tårekanaler.
Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:
Læs mere om podcasting her
Filmfolk på P1 kigger i sommerens løb på en række markante, danske filmfolk, som måske ikke står i første række, når det gælder opmærksomhed, men som skaber vigtige spor i dansk film.