Appaloosa
Den vilde civilisation
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Lige så stille, og uden den store opstandelse, har den gamle westerngenre fået en renæssance. Det giver meget god mening i vor tid. Mens USA er på vej ind i både en stor økonomisk krise og noget, der ligner store moralske tømmermænd ovenpå nogle besværlige krige i Afghanistan og Irak, er der god grund til at vende tilbage til USA's gamle ur-myte, historierne fra Det vilde Vesten, hvor den ensomme pioner tæmmede vildskaben og amoralen.
Inspirerede og inspirerende
Indenfor de seneste år har vi set både inspirerede og inspirerende westerns som 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' og genindspilningen af klassikeren '3:10 to Yuma'. Og hvis man strækker western-begrebet en lille smule, kan man vel også putte et par af sidste års mest roste amerikanske film, 'There Will Be Blood' og 'No Country for Old Men', ned i kassen med film om Det vilde Vesten.
Western-genrens genkomst
Det nye præriedrama, 'Appaloosa', er også en del af western-genrens genkomst. Den er ikke så elegant og stemningsfuld en modernisering af westernmyterne som 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' eller '3:10 to Yuma', men den giver sit helt eget moderne billede af dramaerne på prærien. I spidsen for historien har vi to klassiske cowboys, to revolvermænd, der lige så godt kunne være forbrydere, dusørjægere eller lejemordere, men som nu engang har valgt at tjene deres gode penge på at være på lovens side.
De bliver hyret til at rydde op i lillebyen Ap-paloosa, der bliver hærget af skurken Randall Bragg og hans mænd.
Nuanceret portræt
Det kender vi jo godt. Det er mildt sagt et velkendt set-up fra western-verdenen. Men heldigvis twister instruktøren Ed Harris det hele på moderne vis. Først og fremmest er den nye sherif, Virgil Cole, og hans vicesherif, Everett Hitch, ikke rendyrkede helte. Som betingelse for at redde byen kræver de mere eller mindre retten til at udtænke deres egne love. Det er kun indledningen på filmens nuancerede portræt af de to revolvermænd. Virgil Cole er helt og holdent sin egen herre. Det kan godt være, at han håndhæver loven i 'Appaloosa', men det forhindrer ham bestemt ikke i at misbruge den.
Da en samtale med en ung kvinde, som han så småt har forelsket sig i, løber af sporet, afreagerer han ved at gennembanke en fordrukken kusk - hvilket Appaloosas bystyre naturligvis må påtale.
Køn pianistinde
Manden ved hans side, Everett Hitch, er mere dannet og fattet. Han er Virgil Coles evige støtte. Han er ikke alene en klassisk højre hånd og tro væbner for sheriffen. Han er også hans hjerne og samvittighed. Hitch er så trofast, at han hjælper Cole med at score den unge og kønne omstrejfende pianistinde, Allie French, selvom Hitch også sender pigen tydelige stjålne blikke. Da Allie French viser sig at være mindre bly og uskyldig end hun giver udtryk for, står Hitch minsandten også Cole bi.
Gennemsolide skuespillere
Det er altså et par solide og nuancerede western-karakterer, der står i spidsen for 'Appaloosa'. Og de bliver tilmed spillet af et par gennemsolide skuespillere i form af Ed Harris som sherif Cole og Viggo Mortensen som hans væbner, Hitch. Det er rigeligt til at gøre 'Appaloosa' til en moderne western, men filmen har også en spændende pointe i sin beskrivelse af sammenstødet mellem Det vilde, lovløse Vesten og den moderne civilisation. Makkerparret Cole og Hitch står tydeligvis med et ben i hver tid. De repræsenterer Loven, men har det helt klart bedst med at ordne sagerne med deres egne regelsæt og våben. I deres hænder er Loven i høj grad bare et værktøj, der kan bruges til at tjene penge.
Pløkker sheriffer ned
Skurken Randall Bragg, der terroriserer Appaloosa, lever også på grænsen mellem lovløsheden og civilisationen. Han ser ikke noget fordækt i at pløkke sheriffer ned, hvis han bliver trætte af dem. Men samtidig forstår han at udnytte den moderne civilisations små frynsegoder. Her har 'Appaloosa' for alvor en spændende pointe i western-verdenen. Da Cole og Hitch får skovlen under skurken Bragg, lykkes det ham at undslippe ved at bruge sit gamle, venskabelige forhold til landets præsident. Mere civiliseret er civilisationen altså heller ikke. På mange måder er den ikke meget kønnere end at afgøre problemerne med en rask duel på åben gade.
'Appaloosa' er altså en skarpt konstrueret western med en række stærke og solide figurer i front. De er ikke så skarpe og stærke som i de bedste nye westerns, 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' eller '3:10 to Yuma'. Men de er rigeligt solide til at blive ved med at glæde sig over at Western-genren er her igen.