Blekingegadebanden

En eks-idealist taler ud

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Hvad er sandheden om 'Blekingegadebanden'? Det er selvfølgelig et absurd og vanvittigt spørgsmål. Der er mange forskellige sandheder - alt afhængig af hvem man spørger og hvilken vinkel, man ser på sagen fra.
Den sandhed hele det danske retssamfund gerne vil have frem, går først og fremmest ud på at få at vide hvem der skød og dræbte den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen tidligt om morgenen den 3. november 1988. Og hvis man først får et klart svar på det spørgsmål - og det er slet ikke sikkert, at man nogensinde får det - så gemmer der sig en lang række svære spørgsmål nedenunder. Hvorfor skød den person, der skød? Hvad var hans motiv? Ønskede han virkelig at dræbe? Hvilke moralske skrupler havde han bagefter? Allesammen spørgsmål, der hører med til sandheden om en af tidens mest fascinerende historier.

Hvem skød?
Instruktøren bag dokumentarfilmen 'Blekingegadebanden', Anders Riis-Hansen, er ikke interesseret i den store, overordnede sandhed om Blekingegadebanden. Han er heller ikke nødvendigvis interesseret i at finde ud af om hvem der skød Jesper Egtved Hansen. Det er en anden og ligeså interessant, måske endda mere interessant, sandhed han graver efter. Nemlig spørgsmålet: Hvad drev en lille håndfuld tilsyneladende helt almindelige danske håndværkere, taxichauffører, IT-ingeniører og familiefædre til at udføre grov kriminalitet, som tilsidst kostede en ung mand livet?

8 mænd blev dømt
Det spørgsmål kan Anders Riis-Hansen heller ikke levere den fulde sandhed om. I alt 8 mænd blev dømt for deres deltagelse i Blekingegadebanden, og de har naturligvis hver deres forklaring og begrundelse for deres handlinger. Men Riis-Hansen har fået fat i et enkelt medlem af den bande, der ellers aldrig har villet fortælle offentligheden om deres handlinger. Og det er intet mindre end et scoop.

En tiltænkt beretning
Filmen om 'Blekingegadebanden' kunne sagtens være endt som én lang opremsning af de fakta, der findes om banden. Den kunne også være endt som en kulørt actionfilm-agtig dramatiseringer af de voldsomme røverier. Den kunne være endt som en uopfindsom filmatisering af de bøger, den bygger på, nemlig Peter Øvig Knudsens to bestsellere. Det kunne være gået helt galt. Men netop fordi Anders Riis-Hansen har fået bandemedlemmet Bo Weymann til at tale ud, har 'Blekingegadebanden' fået en klar og frisk og forfriskende vinkel. Den er blevet en tiltrængt beretning om de tanker, der løb gennem hovedet på Blekingegadebanden - eller ihvertfald et af medlemmerne.

Sympatisk og hyggelig 
Det er især forfriskende, at den mand, der sidder lyslevende på lærredet og fortæller om sine oplevelser, ikke ligner den hærdede kriminelle eller énsporede terrorist, de fleste ville forvente. Bo Weymann ligner vores nabo, ham familiefaderen, der tilbringer hver lørdag morgen i Silvan. Eller måske mere præcist den lidt nørdede og eftertænksomme type, vi forventer at sidde til bords med ved en julefrokost i et stort ingeniørfirma. Han virker sympatisk, eftertænksom, hyggelig og som et menneske, vi i almindelighed ville være helt trygge ved at være i stue med. Og alligevel har han været medlem af en af de mest berygtede og berømte bander i moderne dansk retshistorie.

Effektive rekonstruktioner
Netop den kontrast er den store kvalitet ved 'Blekingegadebanden'. Der er skam flotte og effektive rekonstruktioner af især Blekingegadebandens dramatiske røverier i filmen. Der er velvalgte, stemningsfulde og fascinerende klip fra fx Bo Weymans opvækst i Gladsaxe og det venstreorientede miljø i 70'ernes Danmark. Der er morsomme interview med politifolk, der nærmest ligner en flok store glade drenge i en slikbutik mens de fortæller om hvilken oplevelse det var at finde frem til bandens lejlighed i Blekingegade på Amager. Det er i det hele taget en fascinerende og aldrig kedelig oprulning af et stykke Danmarkshistorie, Anders Riis-Hansen har sat sammen.

Blind idealisme
Men det mest overraskende, det mest spændende, det mest lærerige ved filmen er at se et veluddannet, eftertænksomt og begavet almindeligt menneske, der forsøger at forklare hvorfor han fandt det helt i orden at bryde loven. Det er en historie om blind idealisme, om at vægte politik og moral, og det er i høj grad også en historie, der fortæller os noget om det fænomen, vi elsker at hade under fællesoverskriften 'terrorist'.

Interessante pointer
Selv efter Peter Øvig Knudsens bestsellere og Anders Riis-Hansen dokumentar ligger der mange interessante pointer og venter på at blive diskuteret i Blekingegadesagen. Hvorfor er den historie så forbandet fascinerende? Hvad betyder Blekingegadebanden for os danskeres selvforståelse i almindelighed? Hvad betød mordet på den 22-årige betjent for det danske politis selvforståelse? Gjorde Blekingegadebanden ikke betydeligt mere dårlig for danskerne end godt for den palæstinensiske sag, da de dræbte en dansk betjent? Har sagen gjort os klogere eller er det bare en god gang underholdning fra den virkelige verden i de fleste danskeres øjne?
De spørgsmål - og mange flere - er værd at tage fat på i næste store værk om Blekingegadebanden. Nu har vi ihvertfald en god, klar og skarp film om de personlige motiver hos et af bandemedlemmerne.