Første dag i resten af dit liv

Familien er en slagmark

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Familien er en slagmark. Det beskriver instruktøren Rémi Bezancon glimrende i sin film, 'Første dag i resten af dit liv'. Børnene kæmper for at finde sig selv, få en identitet og slippe fri af forældrenes evindelige, snærende bånd. Og forældrene slås for at forhindre børnene i at forsvinde ud mellem fingrene på dem, ud i uføre eller ud i en afkrog af verden, som forældrene aldrig havde afstukket for deres unger.

Karikeret og grotesk
Hver især prøver de fem familiemedlemmer i 'Første dag i resten af dit liv' at leve uafhængigt af familien - og som en del af familien. De prøver at løsrive sig familien og få den til at hænge sammen på samme tid. Alt det har Bezancon også glimrende fat i med sin film. Men så har vi også nævnt alt det bedste, der er at sige om 'Første dag i resten af dit liv'. Bezancons billede af familielivet i en temmelig gennemsnitlig fransk familie er så karikeret og grotesk, at det er svært at få til at hænge sammen. Og det er så overdrevet, at man ikke sidder tilbage med fornemmelsen af at have set en familie, hvor medlemmer manipulerer med hinanden, men af en manuskriptforfatter, der manipulerer med en familie.

Larger than life
Bezancon er gået efter en larger-than-life-stil, hvor familiemedlemmerne hele tiden oplever det fantastiske, og hvor tragedier og lykkestunder springer ud og ind mellem hinanden som for at understrege livets storslåede dramaturgi. Fx finder den ældste søn, Albert, sin kommende kone da han spiller høj musik i sin lille lejlighed og nabopigen kommer forbi og brokker sig højlydt. Inden længe har pigen sagt undskyld for sit brokkeri ved at servere en te, der er brygget på blade som tibetanske munke har fortygget for at fremskynde gæringen og give en særlig smag. Kort efter bliver pigen simpelthen nødt til fjerne en løs tråd fra Alberts skjorte fordi den li'som forstyrrer auraen omkring dem.

Fritsvævende hippiefims
Det er ganske morsomt fundet på af Rémi Bezancon, men der er intet, absolut intet ved den jordnære Albert, der tyder på, at han skulle falde for en pige, der sværmer om den slags fritsvævende hippiefims. Men inden så længe er Albert og pigen gift. Og endnu senere i filmen, mange år senere, bliver de skilt igen - ikke fordi der er nogen særlig grund til det eller fordi det betyder noget for filmen, men det er jo mere spektakulært og støjende end hvis Albert og pigen var så kedelige at blive sammen.

Smart og retningsløs
Et andet eksempel på filmens hang til det ekstravagante, men også smarte og retningsløse, er en hel sekvens, hvor Alberts lillebror, Raphaël, stiller op til en konkurrence i luftguitar. Luftguitarkonkurrencer er bizarre nok i sig selv, men det bliver endnu mere mærkeligt af, at Raphaëls far er ellevild, ja næsten ekstatisk over Raphaëls præstation med sin guitarluft, og af at Raphaël indleder sin optræden med at blive forelsket i en konkurrent, den smukke og sexede Baby Stardust. Han får endda hendes telefonnummer på en seddel, men mister det da en pludselig vind river det ud af hånden på ham mens han kører i bil. Først 7 år senere, da han rydder op på sit barndomsværelse, dukker nummeret pludselig op i hans hoved, hvorefter han ringer og lægger en absurd besked på hendes telefonsvarer.

Søvnig ung mand
Igen - det er fantasifuldt og sjovt fundet på, men det peger ingen steder hen. Det fortæller ikke rigtigt noget om Raphaël, ihvertfald ikke noget, filmen ikke allerede har sagt om den langhårede og lidt søvnige unge mand. Lige så typisk er beskrivelsen af drengenes farfar, der var modstandsmand under 2. verdenskrig og gemte sig i en vinkælder på en vingård, hvor han drak en af Frankrigs fineste vine gennem et helt år. Det gjorde ham til vinentusiast og på sine gamle dage har han en samling af Frankrigs allerfineste vine i sin kælder. Mindre kan ikke gøre det i instruktør Rémi Bezancons univers.

Udløsning i munden
Sådan vrimler det med små sjove oplevelser i 'Første dag i resten af dit liv', der er fuldt ud lige så finurlig som titlen lægger op til. Flere af scenerne er velfungerende komik, som da Albert og Raphaëls søster, Fleur, for første gang giver sin kæreste et blowjob og hun løber ud af værelset af hen ad gangen med kærestens udløsning i munden og for første gang støder ind i kærestens forældre, som hun selvsagt har svært ved at tale med.

Voldsomt og sørgeligt og sjovt
Men hvor skal det hen, det her? Hvad er det, Rémi Bezancon vil fortælle os om livet som familie? At livet er stort og voldsomt og sørgeligt og sjovt? Den har vi hørt før. At en familie skal grueligt meget hårdt igennem før den finder sammen i fælles forståelse? Den har vi også hørt før. Der er ingen klar og nuanceret beskrivelse af familiemedlemmerne. Der er ikke meget andet forskel på brødrene Albert og Raphaël end at Albert er lidt mere struktureret end sin langhårede lillebror - men kun lidt. Og billedet af forældrene, der ikke anerkender og værdsætter deres børn, har vi også set før. Og at familien er en slagmark vidste vi også godt.