preload loader
ice age 3
 

Skrevet af: Per Juul Carlsen

 

Ice Age 3 - dinosaurerne kommer

Fuldstændig gennemført okay

pile_4

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det er noget af en udfordring at skulle sige sin mening om en film som 'Ice Age 3'. For det første er 'Ice Age 3' en del af en serie, der i forvejen er så stor en succes, at de forældre, der skal i biografen for at se 'Ice Age 3' sammen med deres børn, er revnende ligeglad med filmens kvalitet. Ungerne skal nok holde af den under alle omstændigheder - ligesom de holder af dårlige burgere uanset hvor ofte de får at vide, at der knap er noget, der minder om rigtig mad i dem. Og hvis der er popcorn med i købet, er der ingen unger, der brokker sig. Altså er der knap nok nogen, der gider høre på andres mening om 'Ice Age 3'.

Falde-på-halen-humor
Derudover er det svært at sige noget interessant om 'Ice Age 3' fordi 'Ice Age'-serien i almindelighed er et svært fænomen. Den er ganske udmærket sat sammen, falden-på-halen-humoren og actionsekvenserne er i top og så er de fleste jo glade. Men hvad angår filmens tema om venskab mellem tre dyr, et dovendyr, en sabeltiger og en mammut, så er det godt nok en tynd gang sjask forklædt som drama med dybde og viden. Det er der andre tegnefilm, der klare langt sjovere og skæggere og klogere, fx 'Boog og Elliott', 'Biler' og 'Madagascar'.

Istidens særlige univers
Det er ganske skægt, at filmene foregår i istidens særlige univers, men udover at der er hvidt over det hele og at figurgalleriet indeholder dyr som en mammut og en sabeltiger, så er det forholdsvis begrænset hvad folkene bag filmen får ud af det særlige setup. Og i en verden, der i øje-blikket vælter i usædvanligt gode og velfortalte computeranimerede film som 'Monsters and Aliens', 'Coraline' og den kommende 'Op', er der ikke noget spor sjovt ved at fortælle om film som 'Ice Age 3', der er udmærket underholdning og fine film, men slet ikke på højde med de tre førnævnte film. Hvem gider at høre om noget, der er fint og udmærket, når man sagtens kan finde noget, der er fremragende og sublimt?

Uheldigt egern
Derfor er det noget af en udfordring at sige sin mening om 'Ice Age 3'. Der er ikke rigtig andet at sige, end at den minder om de andre, men bare er lidt anderledes og at det - som sædvanlig - er den indledende sekvens med det uheldige egern Scrat, der er højdepunktet i filmen. De små film med Scrat, der indleder 'Ice Age 1, 2 og 3' er sublime små opvisninger i action og komisk timing, og det er som sædvanlig lidt af en gåde hvorfor folkene bag 'Ice Age'-serien ikke kan sprede den høje kvalitet ud over resten af filmen.

Tre små tyrannosauruser
Til sammenligning er resten af 'Ice Age 3 - Dinosaurerne kommer' en vag idé. Mammutten Manny skal være far. Sabeltigeren Diego vil drage væk fra sine venner for at finde sit eget vilde jeg. Og da dovendyret Sid finder tre store æg i en un-derjordisk hule beslutter han sig også for at være far. De tre æg viser sig uheldigvis at indeholde tre små tyrannosaurus rex'er, og inden længe kom-mer deres rigtige mor tromlende og buldrende for at finde sine børn. Sid har nemlig opdaget indgan-gen til en glemt underjordisk verden, hvor dinosaurerne lever.


Det er den store idé i 'Ice Age 3', selve di-nosaurerne, der bliver sluppet løs på skift mens Manny og Diego forsøger at redde tåbelige Sid fra at blive ædt af den store tyrannosaurus. Det er ik-ke helt overbevisende, og for tredie film i træk mangler folkene bag 'Ice Age' at overbevise os om, at den hårde og seje sabelkat, Diego, overho-vedet skulle gide at være ven med det fjollede do-vendyr, Sid.


Endnu engang er det altså ikke historien el-ler temaet, der holder 'Ice Age' kørende, men der-imod de humoristiske action-elementer, der bliver sluppet løs sammen med de forskellige dinosaurer. Det er skægt, uden at være sådan hamrende sjovt. Men som sædvanlig i 'Ice Age 3' er det fyldt med en smittende energi, og den smittende energi er lige nøjagtig smittende nok til, at man ikke gi-der brokke sig over at dinosaurerne i filmen har et mærkeligt plastikagtigt udseende, så de nærmest ligner den slags plastikfigurer, man kan købe i legetøjsbutikker.
Det er det, der gør det så forbasket svært at sige sin mening om en 'Ice Age'-film. De er al-drig i nærheden af at være rigtig gode. De er simpelthen gennemført og fuldstændig okay.

Send eller anbefal link

Instruktør:

Carlos Saldanha

Genre:

animation

Land:

USA

Premieredato:

3. juli 2008

 
 

Lyt til

Fredag 14.03

 

Lørdag 21.03 og søndag 1.03 på digital radio

 

Få Filmland som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Filmportrætter:

Filmfolk på P1

Filmfolk på P1 kigger i sommerens løb på en række markante, danske filmfolk, som måske ikke står i første række, når det gælder opmærksomhed, men som skaber vigtige spor i dansk film.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Filmland > Anmeldelser > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.