Karla og Katrine

Følsom men forglemmelig

Anmeldt af Nina Rydahl Andersen

Karla og Katrine er en pigefilm med et stort lyserødt P om bedste veninder og søde drenge og dumme brødre og irriterende forældre.
Der er nok ikke særlig mange andre end tolvårige piger der vil kunne finde filmen spændende. Det skulle da lige være hvis man, som i denne anmelders tilfælde, klart kan huske hvordan det var at være en tolvårig pige. Filmen giver nemlig en uhyre præcis beskrivelse af den spirende identitesdannelse som man som pre-teenagepige hænger op på en bedste veninde, sådan så man har nogen at bekræfte og at blive bekræftet af. Og filmens store drama drejer sig om, hvad i al verden man dog gør hvis ikke har en allerbedste veninde.

Bedagede knallertbøller
Karla er 12 år gammel og hendes allerhøjeste ønske er at blive bedste veninde med klassens populære piger Katrine. Karla inviterer hende i sommerhus med sin familie, og heldigvis siger Katrine ja efter hvad der synes som en skærsild af ventetid for Karla.
Efter et møde med nogle fæle knallerttyper redder den jævnaldrende Jonas de to piger fra forskrækkelsen, og han og Karla begynder at tilbringe lidt for meget tid sammen sådan så Katrine føler sig tilsidesat.
Så begynder en historie med at den stakkels Jonas bliver anklaget for en række indbrud hos den lokale købmand bare fordi han kommer fra en døgninstitution. Den historie er umådelig uinteressant, og giver filmet et ret bedaget udtryk. Skurkene er f.eks. nogle bøvede Orla Frøsnapper-lignende knallertbøller som vi kender dem fra 80'ernes børnefilm.

Pænt og piget
Ligesom sin forgænger Karlas Kabale fra 2007 er det Charlotte Sachs Bostrup der har instrueret. Billedsproget er pænt og sommerligt og piget. Den får ikke for lidt med blomstret BoBedre æstetik og sommerhusidyliske hørbukser. Pænt og piget kan man også sige om filmens dramatiske plot.
Der er f.eks. en stor afsløringsaktion som bliver forpurret fordi simpelthen fordi en af pigerne ikke tør alligevel.
Men det er nu faktisk helt okay at de spændingselementer bliver så tamme. For det er en helt anden slags dramatik som filmen fokuserer på.

Modne piger og barnlige mænd
Det er venskabet mellem piger der er filmens altoverskyggende hovedtema. Det dybe venskab mellem Karlas mor og hendes veninde Dolly er med til at understrege at det vigtigste for hunkøn i hele verden for er at have venner. Mændene og drengene i filmen har alle mulige og umulige soloprojekter at gå op i. De har slet ikke forstand på venskabets følsomme natur, og virker meget barnlige og uforstående overfor de følelsesmæssigt bevidste kvinder.

Psykologisk indsigt i en tolvårig
Da Karla endelig får Katrine med på ferien fortsætter hun noget der bedst kan beskrives som en kurtiseren. Karla vil så gerne blande blod med Katrine, for så er man som bekendt bedste veninder for evigt, men Katrine tøver og det er op til Karla at overbevise hende om hvor god en veninde hun kan være. Derfor må hun passe på med et total barnligt forslag som at bygge huler skoven, for lige så snart Katrine keder sig kommer mobilen frem med beskeder fra de andre seje piger fra klassen. Man kan næsten mærke Karlas desperation efter Katrines bekræftelse helt ned i maven.

Gyser af genkendelse
Filmens dramatiske højdepunkt indtræffer når de to pigers venskab er allermest i fare. Katrine er såret over at Karla tilbringer for meget tid sammen med Jonas, og hun har ikke andre måder at udtrykke det på end at tie stille. Og Karla kan overhoved ikke se hvad hun har gjort galt.
Da Karla stædigt presser Katrine til at fortælle hvorfor hun er sur, bryder Katrine sammen i noget der ligner et psykologisk gennembrud hvor hun forklarer på en utrolig indsigtsfuld og moden måde, præcis hvorfor det er at hun ikke vil blande blod med Karla. Den scene er så godt spillet og skrevet og instrueret at ens indre tolvårige pige gyser af genkendelse.

Følsom men forglemmelig
Karla og Katrine er en sød og følsom film. Men den er for hurtigt glemt igen. Det kunne have været interessant at ignorere den barnlige historie om indbrudstyvene og skrue op for det psykologiske drama mellem de to piger, for dér er der virkelig ramt plet. Og et tolvårigt publikum er, så vidt jeg husker, modent nok til den slags drama.