The Twilight Saga: New Moon

Emo i yderste potens

Anmeldt af Martin Lennon

Det andet kapitel i 'Twilight' vampyr-sagaen er rendyrket emo. Og hvad betyder så det? Jo, Emo er en betegnelse for noget, der er ekstremt emotionelt på en rendyrket melankolsk og storsukkende måde, og det må man sige, at grundkernen i 'Twilight' universet er. Prøv f.eks. at lytte til dette stykke smukke og emotionelle musik fra 'New Moon'. (nummeret 'Possibility' med kunstneren Lykke Li) Gik musikken helt ind i hjertet på dig? Hvis svaret er ja, så er der stor sandsynlighed, at 'New Moon' er en film for dig.
Den umulige kærlighed mellem en ung smuk kvinde og en mystisk maskulin vampyr er netop lavet af det stof, som mange sukker efter og drømmer om. Tro, håb og kærlighed tilsat en knivspids udødelighed og spidse tænder.

Svælger i hjerte og smerte
'New Moon' lægger stort ud i den henseende med at referere direkte til Shakespeares udødelige klassiker 'Romeo & Julie'. Mere klassisk, klichefyldt og kærlighedserklærende bliver det næppe, men i Twilights tilfælde er det lige i øjet, eller hjertet om man vil. 'New Moon' svælger på den helt rigtige emo-måde konstant i hjerte og smerte. Ja selv filmens mest rendyrkede actionscener er akkompagneret af emo-rock. Billede og lydside går således op i en højere emo-enhed af ulykkelig kærlighed, længsel og store dybe suk...aaahhhh...
Kort sagt er New Moon præcis så emotionel og storladen som ventet. 'Twilight'-fans vil slubre den i sig, som var de vampyrer i en blodbank.

Positivt overrasket
Lad det være sagt med det samme. Jeg er ikke i den primære målgruppe til 'Twilight' filmene. For det først er jeg ikke kvinde, for det andet er jeg ikke teenager, og for det tredje lyder præmissen om kærlighed mellem en ung kvinde og en ung vampyr bare en anelse cheesy for en hærdet filmkender og ikke mindst horrorfan som mig. Ikke desto mindre blev jeg yderst positivt overrasket, da jeg i sin tid så den første film i sagaen, 'Twilight'. Universet var indbydende, karaktererne troværdige, stemningen magisk og fortællingen præcis så dragende, at jeg efterfølgende straks tænkte - hvad mon der videre sker med den yndige unge kvinde og den følsomme vampyr?

Forførende følsom
Svaret har jeg nu fået, hvor fortsættelsen 'New Moon' er landet i de danske biografer, og resultatet er fint. 'New Moon' er flot, forførende og følsom. Ganske som ventet er det et minimums krav at have set den første 'Twilight'-film, før man sætter sig for godt til rette i biografsædet for at se 'New Moon'. Der er i den grad tale om en fortsættelse for indviede fans, der enten har læst bøgerne eller set den første film. 

Hollywoods stålsikre strategi
Alle andre almindelige dødelige er advaret. I vil simpelthen ikke fatte det meste af, hvad der foregår på lærredet, og det er både godt og skidt.
Det er skidt, fordi 'New Moon' næppe vil få andre end de allerede indviede fans til at forelske sig i 'Twilight' universet. Det er på den anden side godt, fordi 'New Moon' er den film, som de mange fans hungrer efter. Og med 376 millioner solgte billetter med den første 'Twilight', så er der ingen slinger i valsen fra Hollywoods side. 'Twilight'-fans får, hvad de vil ha': en tro fortolkning af det litterære forlæg. Med andre ord: samme stålsikre strategi, som Hollywood lægger for dagen med f.eks. 'Harry Potter'-filmatiseringerne.

Date unge kvinder til evig tid
'New Moon' starter, hvor 'Twilight' sluttede. Den nu 18 årige Bella er kæreste med sit hjertes udkårne vampyren Edward, der for evigt vil ligne en 17-årig, til trods for at han er 109 år gammel. Ak ja, i vampyrernes verden er evig ungdom en hård byrde at bære - man må til evig tid gå i High School og nå ja til evig tid date unge kvinder.
Bella får desværre snart slået sit hjerte i tusind stykker, da Edward slår op med hende og flytter fra byen med sin vampyrfamilie. Bellas dybe kærestesorg illustreres fint i en scene, hvor hun sidder sammenkrøbet i en stol foran et vindue, mens kameraet drejer 360 grader rundt om hende, emo-musikken spiller, og årstiderne skifter poetisk fra efterår til vinter. Ak ja.

Emo i yderste potens
Hvordan skal denne unge Julie dog kunne leve uden sin Romeo? Svaret er på dødens rand. I et forsøg på at komme væk fra sin tilstand af konstante hjertesmerter opsøger Bella nu bevidst livsfarlige optrin. Lige fra kørsel på motorcykel i dødbringende hastighed til spring i havet fra farefulde klipper i stormende regnvejr. Via disse farefulde optrin ser Bella nemlig små magiske glimt af Edward, der advarer hende om, at hun er i fare. Med andre ord ønsker vor heltinde at forvolde skade på sig selv af en eneste grund - at se glimt - hvor korte de end måtte være - af sin elskede Edward. Det her er emo i yderste potens.

Bærer klicheerne med stil
Det hele kunne nemt være blevet en kedelig klichefyldt omgang, men 'New Moon' bærer klicheerne med stil, da karaktererne, som i den første film, er troværdige, og universet er præcis så indbydende, at man får lyst til at vide mere. 'New Moon' er en værdig forsættelse i 'Twilight'-sagaen, og personligt er jeg allerede nysgerrig efter at vide, hvad der mon sker i tredje kapitel.

Store stygge ulve
For at fortællingen ikke bliver en lang række selvmordsforsøg med vores hjerteknuste Bella i centrum, introducerer filmen nogle nye overnaturlige væsener - varulve. Rødhætte får dermed ikke lov til at rende nedtrykt rundt i skoven helt alene, hun får selskab af op til flere store stygge ulve, og en af dem lystrer det borgerlige navn Jacob.

Det store emotionelle trekantsdrama
Jacob er en af Bellas nære venner, og flere gange aner man et kys være blot millimeter fra begges læber, men Bellas hjerte tilhører Edward. Det kan dog ikke forhindre Jacob i at ville flekse sine svulmende muskler og beskytte Bella - både i menneske- og ulveskikkelse. Der er således lagt godt i ovnen til det store emotionelle trekantsdrama med ung smuk kvinde, ung smuk vampyr og ung smuk varulv. Om filmen ender på en ung og smuk måde skal ikke afsløres her, men opleves i biografen, hvor film skal ses, og New Moon skal nydes, som det rendyrkede emo-værk, det er.