Paranormal Activity
En gyser der rent faktisk er skræmmende

Anmeldt af Per Juul Carlsen
I gyserfilmenes verden har man en mærkelig opfattelse af kreativitet. Hvis nogen får succes med en gyserfilm, der foregår på, lad os sige, en boreplatform, hvor nogen slår andre ihjel med et slagbor, bliver det opfattet som yderst opfindsomt hvis nogen finder på en gyserfilm, der foregår på en boreplatform, men hvor nogen slår andre ihjel med fx en skærebrænder. Og hvis man er ekstra kreativ serverer man det hele med en ironisk humor. Men så er man også virkelig visionær.
Sparker grundigt røv
Det er derfor en film som 'Paranormal Activity' er blevet mødt med noget, der nærmest ligner hysteri. Indenfor den konservative gysergenre, hvor man helst hygger sig med at variere de vedtagne skabeloner, er 'Paranormal Activity' næsten en helt ny genre. Så radikalt anderledes fungerer den. Hvis man ser lidt mere afslappet på den, kan man konstatere, at den har én virkelig god og original idé, men det er altså også rigeligt til at sparke grundigt røv indenfor gysergenren.
Mørk skikkelse ved fodenden
Den virkeligt gode og originale idé i 'Paranormal Activity' er at fortælle om to mennesker, der stiller et kamera op i deres soveværelse for at filme de paranormale aktiviteter, altså den spøgelsesadfærd, der foregår i værelset mens de sover. Den ene af de to, Katie, har nemlig følt sig hjemsøgt gennem det meste af sit liv af sære og uforklarlige hændelser ved nattetid. Fx vågnede hun og hendes søster ofte ved at en mørk skikkelse stod ved fodenden af Katies barneseng.
Kærestens vrøvleri
Nu hvor den voksne Katie bor sammen med sin kæreste, Micah, i et fint nyt rækkehus bliver hun hjemsøgt igen. Micah tror ikke en døjt på kærestens vrøvleri, men eftersom han er en tekniknørd køber han et dyrt kamera og sætter det op i soveværelset. Og ganske rigtigt. I løbet af få nætter har kameraet registreret at døren pludselig bevæger sig af selv klokken to om natten eller at nogen tænder lys på toilettet og slukker det igen.
Fremprovokerer dæmonen
Derfor opsøger Katie en clairvoyant ekspert, der kan slå fast, at der ikke er tale om et spøgelse, men snarere om en dæmon, og så kommer der gang i sagerne. Kæresten Micah er en klassisk gyserfilmidiot, den slags der ikke rigtig tror på noget og derfor gør det hele meget værre ved at lave sjov med det. Og hans evindelige forsøg på at fremprovokere dæmonen slipper selvfølgelig nogle kræfter, han slet ikke har styr på, løs.
Ondsindet overnaturlig tingest
Selve historien, selve plottet i 'Paranormal Activity' er altså klassisk: en ondsindet overnaturlig tingest, der skræmmer livet af stakkels almindelige mennesker. Det er idéen med at filme uhyggen midt om natten mens to mennesker ligger fredeligt og sover i deres seng, der er ny og overraskende og ekstremt velfungerende. Den rører simpelthen ved en grundangst i os, at noget ondt, vi ikke begriber, sniger sig rundt i vores helt private sfære mens vi ligger forsvarsløse og snorker.
Overraskende og uforudsigeligt
Den idé bliver brugt ualmindelig effektivt i flere scener i 'Paranormal Activity', fx da Katie en nat kravler ud af sin seng og står ganske stille midt i soveværelset gennem en times tid. Eller da noget en nat tager fat i Katies ben og trækker hende ud af sengen, ind mod et andet soveværelse. Det er gys, når det er effektivt, overraskende og uforudsigeligt, præcis som gyserfilm burde være hver gang hvis der skulle være en chance for at skræmme nogen.
Kunstfærdigt og utroværdigt
Desværre har den unge, debuterende instruktør, Orin Peli, ikke mange andre gode idéer i 'Paranormal Activity'. Der er ikke mange originale tanker bag gespenstet, der hjemsøger Katie, især ikke da det forskræmte par begynder at opsøge internettet for at finde svar på deres mareridt. I det hele taget bruger filmen alt for meget tid på den provokerende ignorant, Micah, der forsøger at være sjov - indtil han og Katie for alvor får røven på komedie. Og idéen med at lade hele filmen blive fortalt gennem Micahs kamera løber hurtigt sur i det. Det er både utroværdigt og irriterende at se på når Micah render rundt med sit åndssvage kamera og stikker det i hovedet på Katie hver gang de skal have en snak om deres problem i soveværelset.
The Blair Witch Project
Det fungerede fint nok i den efterhånden 10 år gamle nært beslægtede gyser, 'The Blair Witch Project', at filmen bestod af videokameraoptagelser, som nogen forsvundne mennesker havde efterladt. Det havde også en pointe i actionfilmen 'Cloverfield'. Men i 'Paranormal Activity' bliver det et desperat forsøg på at have en stil. Det bliver manerer. Det bliver kunstfærdigt og utroværdigt.
Et sjældent fænomen
Men lad det ikke spolere den forrygende fornemmelse af for en gangs skyld at se en gyser, der disker op med en overraskende og velfungerende ny idé, og som tilmed er rigtig skræmmende og ubehagelig at se på i flere sekvenser. Den slags gysere er bestemt et sjældent fænomen.