Role Models

Komik med finesse

Anmeldt af Nina Rydahl Andersen

Forfilmen til 'Role Models' giver indtrykket af amerikansk komedie af den klassiske skuffe: to funny guys bliver sat på en eller anden form for social prøve mens de får tæsk af nogle børn, leverer tørre oneliners og ender med at lære noget om dem selv og om livet sammen med andre mennesker. 'Role Models' er præcis hvad den lover i forfilmen, men så har den noget, som andre film af samme skuffe ikke har. Den har charme og varme og mange flere sjove scener, end der var plads til i traileren.
Og det havde jeg ikke forventet.

Nemt plot
Åhnej hvor nemt, tænker man ved sig selv, når man hører plottet i 'Role Models'. Det gjorde jeg i hvert fald. Prøv at høre, om du får samme opfattelse: De to venner, Wheeler og Danny, bliver spillet af funny man Sean William Scott fra 'American Pie', og lige så funny man Paul Rudd, som nok er bedst kendt som Phoebes kæreste, Mike, i tv-serien 'Venner'.
Danny og Wheeler arbejder som som sælgere for en energidrik som de promoverer rundt omkring på lokale skoler iført minotaur-kostume.

Egoistiske tosser
Danny er en lettere misantropisk mand midt i trediverne, som har været i det her latterlige sælgerjob i ti år. En dag efter lidt for mange energidrikke slår det klik for ham, og han og Wheeler kommer i karambolage med parkeringsordensmagten. For at slippe for fængsel bliver de idømt samfundstjeneste, som de skal afsone i en Storebror-ordning. Her får de tildelt hver en mere eller mindre vanskelig dreng, som de så skal tilbringe de næste 180 timer med.
Det var plottet. Klassisk setup hvor to egoistiske tosser bliver udfordret på deres medmenneskelighed og tålmodighed.

Jane Lynch som voksenven
Og så er det, at det bliver sjov. Ret sjovt ,faktisk. Lederen af Study Wings, som den her voksenvenne-organisation hedder, bliver spillet af Jane Lynch. Hvis man nogensinde har set en af Christopher Guests såkaldte mockumentaries, hvor hun plejer at være en fast del af ensemblet, så kender man hendes helt fantastiske talent for sprogligt bizarre replikker. I rollen som leder af Sturdy Wings blander hun f.eks. metaforer sammen til en herlig gang vrøvl som gør tykt grin med coachingverdenens brug af de samme floskler og metaforer.

Rollespillere er altid sjove
Sammenspillet mellem især Danny og hans tildelte drengeven, den hypernørdede rollespiller Augie, er hjertevarmende. Man kommer virkelig til at holde af de to, især når vi lærer Augies ret modbydelige forældre at kende. Og så er rollespilsmiljøet jo en gave til en hver komediefilm, med alle dets sneglede og virkelighedsfjerne tosser, der taler Shakespearengelsk og slås med gaffa-tapede skumsværd.

Sproglig komik
'Role Models' store force er sproget, hvis komik er mere finurlig og sort end hvad det plejer at være i amerikanske komedier. Replikkerne minder om dem i Judd Apatows film, der bl.a. tæller 'Superbad', 'Knocked Up' og 'The 40 Year Old Virgin'. Her er der skruet ned for de fysiske jokes og op for de sproglige. Som når Wheeler er faldet om af søvn og ligger fladt på jorden, og en af lejrlederne konstaterer at det er "a classic case of man on the ground" - det er altså skægt.

Primalgrinet
Det er vist noget med, at man, ved at studere aber, har fundet ud af, at grinet stammer fra en urreaktion på overraskelse. Og de grin, man udstøder under Role Models, er på sin vis forstørret af ens overraskelse over hvor meget filmen overgår sine forventninger. Jeg havde i hvert fald ventet meget mindre af genren og af traileren. Men det beviser jo alt sammen bare den gamle schlager om ikke at skue hunden på hårene. Man kan sagtens være en nørdet rollespiller med humor, ligesåvel som man kan være en amerikansk komediefilm med charme.