Taken
Primitivt men dejligt rensende
Anmeldt af Per Juul Carlsen
'Taken' er en ubehagelig film - men på den fede, adrenalinpumpende måde. Den vækker nogen rigtig grimme følelser i én, men den gør det effektivt og dygtigt, og på en eller anden ubehagelig måde har den utroligt rensende effekt. Nogen vil hævde, at den bare er en actionfilm. Det er også rigtigt. Og nogen vil hævde, at den ikke er mere end det. Det er skruphamrende snotforkert. 'Taken' er en primitiv følelse i en sofistiskeret indpakning. Den hiver fat i en simpel følelse i ethvert småangst moderne menneske - vores allesammens ønske om at kunne klare os ud af enhver situation, at kunne gennemsmadre enhver skurk, der måtte forsøge at spolere vores liv.
Gledet fra konen
Hovedpersonen i filmen er ganske vist bodyguard fra et sikkerhedsbureau. Han lever af at vide hvordan man forsvarer sig og hvordan man uskadeliggør enhver gemen forbryder, der kommer i vejen for én. Men han er også et ganske almindeligt menneske med rimeligt almindelige problemer. Han har brugt for meget tid på sit arbejde og for lidt på sin kone og deres fælles datter, med det resultat at han og konen er gledet fra hinanden. Det lyder jo ret normalt - uanset at det arbejde, vores hovedperson, bodyguarden Bryan, er knap så normalt. Det går nemlig ud på at beskytte indflydelsesrige politikere i fremmede lande.
Rutineret Neeson
En dag beslutter Bryan, der bliver spillet rutineret og professionelt af Liam Neeson, sig for at trække sig tilbage og se mere til sin datter. Det er bare for sent. Den 17-årige pige har fået en rig stedfar, der overøser hende med store gaver, såsom en flot hest til pigens fødselsdag. Bryan har ikke en chance. Han har heller ikke rigtig noget at skulle have sagt, da pigen planlægger en rejse til Paris sammen med en veninde. Som hendes far skal han skrive under på hendes udrejsetilladelse, og han er overhovedet ikke sikker på, at det er nogen god idé at to teenagepiger rejser rundt i Paris.
Ikke en overparanoid stodder
For ikke at afskære forbindelse til datteren fuldstændig skriver han under - og naturligvis viser det sig, at manden ikke bare er en overparanoid stodder. Der er virkelig enormt farligt ude i den store vide verden. Knap er datteren og veninden ankommet til Paris før de bliver overfaldet og kidnappet af en flok mænd - netop som Bryan og datteren taler i telefon.
Den supertjekkede sikkerhedsmand giver pigen gode råd over telefonen, såsom at hun skal skrige hendes bortføreres kendetegn, så han kan finde frem til dem. Og da han til sidst kan høre en af bortførerne samle datterens telefon op, serverer Bryan følgende trussel.
Samlebåndsbordeller
Undervejs har Bryan optaget hele bortførelsen fra sin telefon og lynhurtigt finder Bryans kolleger i sikkerhedsbureau ud af at bortførerne taler albansk, at de kommer fra en bestemt albansk landsby og at banden er holdt op med at hente østeuropæiske piger til Frankrig som prostituerede. Det er for dyrt. Istedet kidnapper banden vestlige piger på turistrejse, fylder dem med narko og losser dem ind i store samlebåndsbordeller. Så er det bare med at komme afsted for Bryan, der med enorm behændighed finder frem til enhver albansk skurk i Paris, såsom fyren, der kontaktede pigerne i lufthavnen og gav besked videre til bortførerne.
Smadrer hele molevitten
Der går ikke mange sekunder før fyren i lufthavnen bliver smadret af en lastbil under flugten fra Bryan. Sådan går det også med alle de andre albanere. Bryan finder frem til et af kæmpebordellerne og inden længe har han smadret hele molevitten og henrettet alle albanerne. Og det ubehagelige, men aldeles adrenalinpumpende, er, at man virkelig har lyst til at Bryan finder de østeuropæiske svin og smadrer dem. Han gør det, vi fantaserer om at vi vil gøre, hvis en gemen voldsmand spolerer vores liv, hvis de bryder ind i vores hus eller overfalder os på gaden. Han slår igen. Han fjerner svinene fra jordens overflade. Han renser ud. Hold kæft, han renser ud. Der kan umuligt være flere levende albanere tilbage i Paris efter 'Taken'.
Lille actionfilm
Det er aldeles primitivt, men også meget effektivt sat sammen. 'Taken' er en lille actionfilm, ikke nogen stor og flot produktion med ekstraordinære biljagter og eksplosioner à la James Bond. Den ene forfatter på filmen er franske Luc Besson, og 'Taken' har præcis samme enkle energi og drive som en af Bessons store succeser, 'Nikita'. 'Taken' har ikke brug for spektakulær action. Den har en anden drivkraft og dynamik - vores primitve instinkt på vild jagt efter de mennesker, der vil ødelægge vores liv. Det er simpelt og grimt og ubehageligt, men også meget effektivt og rensende.