Watchmen
Hvad skete der med den amerikanske drøm?
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Et sted i England sidder en 55-årig mand med stort viltert mørkt hår og et gråt fuldskæg og mukker. En af hans mest populære historier er netop blevet filmatiseret, men han nægter at se filmen. Gang på gang har han forklaret journalister, at han altid har forsøgt at skabe tegneserier, der udnytter netop tegneseriemediet, og gør noget, som andre medier ikke kan. Hvorfor skulle han så gide beskæftige sig med noget, der kun kan være et andenrangsprodukt - eller det, der er værre?
Frie og sprællevende
Manden med det viltre vildmandsudseende er den engelske tegneserieforfatter, Alan Moore, og det kan meget vel være, at han har forsøgt at skabe tegneserier, der udnytter serieformatets særlige muligheder, men derfor kan en filmatisering af hans tegneserier jo godt have sine kvaliteter. Det kan endda, i teorien, tænkes, at filmformatet gør hans historie endnu bedre.
Det er rent faktisk det, der er sket. Den amerikanske instruktør, Zack Snyder, og hans gigantiske filmhold har formået at skabe et enormt dynamisk billedunivers på baggrund af Alan Moores og tegneren Dave Gibbons tegneserie. Mens Gibbons tegninger ofte virker stive og alt for bundet af den amerikanske superheltetradition, tegneserien leger med, er Snyders filmbilleder helt anderledes frie og sprællevende. I princippet er Snyder endnu bedre til at udnytte filmmediet til sit yderste end Moore er til at bruge af tegneseriemediet.
Kolossal kraft
Der en kolossal kraft i Snyders brug af levende billeder og lyd. Ikke mindst i indledningssekvensen, hvor Snyder skriver tegneseriesuperheltene ind i afgørende øjeblikke i den nyere amerikanske historie til tonerne af Bob Dylans evigtgrønne 'The Times They Are A-Changin'. De 2-3 minutter er en helt suveræn billedoplevelse i sig selv, fuld af betydninger og referencer og pointer, og fortalt med et overdådigt billedtalent.
Vildtvoksende tegneserie
Bortset fra en slutning, der virker letkøbt og tillempet, både i tegneserien og i filmen, er 'overdådig' og 'frodig' en rammende beskrivelse af Snyders 'Watchmen'. Snyder og hans hold har fuldt ud formået at bevare kernen i Moores og Gibbons rige og vildtvoksende tegneserie. Hele superheltefænomenet bliver endevendt med et figurgalleri af nogle sjældent dybdegående og stærke karakterbeskrivelser.
Speget og uigennemskueligt
Watchmen er betegnelsen for seks superhelte, der beskyttede amerikanerne indtil det politiske spil i 70'erne blev for speget og uigennemskueligt og den daværende præsident Nixon forbød superhelte. I midten af 80'erne, hvor historien udspiller sig, er alle superheltene gået på pension - ihvertfald officielt. Alligevel bliver den ene af de 6, den yderst højreorienterede The Comedian smidt ud af din lejlighed og omkring 100 ned på gaden i starten af historien. Og en anden af de 5 Watchmen, Rorschach, der bærer et evigt foranderligt rorschach-mønster som maske, fatter mistanke om at nogen er ude på at myrde de 6 Watchmen.
Hudfletter amerikansk storpolitik
Drivkraften i filmen er altså en klassisk detektivhistorie, blot med den lille finte, at det er en superhelt, der er blevet myrdet. Men detektivhistorien er blot et skalkeskjul for Watchmens egentlige agenda, at hudflette amerikansk storpolitik. Den røde tråd i Alan Moores tegneserier er en dyb, dyb mistro til politikere og politiske systemer, og i 'Watchmen' er det hele koldkrigsspillet i 80'erne, der bliver pillet fra hinanden.
Fortvivlet helt
'Hvad skete der egentlig med den amerikanske drøm?' spørger en fortvivlet Watchman-superhelt undervejs i 'Watchmen' mens en demonstration løber løbsk og hans kollega, højreekstremisten The Comedian skyder demonstranter ned med et stort grin. 'Ved du ikke det?' svarer The Comedian. 'Den amerikanske drøm gik i opfyldelse!'
Sarkastisk og bidende
Det er en typisk replik for 'Watchmen' og Moore. Sarkastisk, bidende og fuld af referencer. Som altid hos Alan Moore er ambitionerne enorme. De kommer ikke allesammen helskindet gennem den overgearede slutning, men det er ufatteligt så overbevisende Moore - og dermed Snyder - får vendt og drejet både superheltenes verden og det politiske klima i USA i 1980'erne.
En af Zack Snyders helt store sejre i filmatiseringen af 'Watchmen' er beskrivelsen af figuren Dr. Manhattan, der er lysende og lyseblå, som en omvandrende menneskelig glødelampe. Den spøjse og fantasifulde fremtoning skyldes et uheld mange år tidligere, da Dr. Manhattan som ung videnskabsmand blev splittet til atomer. Enhver, der har læst tegneserien, må have tvivlet på, at et kunne lade sig gøre at genskabe den fantastiske figur på film, men det fungerer fabelagtigt - naturligvis med hjælp fra moderne computerteknologi.
Ufattelig rig
Zack Snyder har gjort det, Moore hævdede, var umuligt - gjort hans tegneserie til en ufattelig rig filmoplevelse. Snyder er endda gået et skridt videre. Han har forbedret Moores billedunivers.