Another Year

Ganske særlige almindeligheder

Anmeldt af Per Juul Carlsen

'Another Year'. Endnu et år. Det er ikke ligefrem en titel, der lover noget særligt, hvis den overhovedet lover noget. Der er ikke optræk til stor romantik, vilde biljagter eller bare et besøg fra det ydre rum. Det er en titel, der understreger, at det, der kommer til at ske i de næste to timer og 9 minutter, ligner noget, de fleste andre mennesker over 40 har oplevet. Og det er, naturligvis, netop pointen.

Humoristiske overdrivelser
Det er højst tænkeligt at titlen 'Another Year' ville være rent selvmord for en ukendt debutant, men i hænderne på den erfarne og højt respekterede brite, Mike Leigh, er det lige før den lover noget ud over det sædvanlige. Få instruktører har som den snart 68-årige Mike Leigh formået at gøre almindelige mennesker og dagligdags genvordigheder til en særlig oplevelse - med humoristiske overdrivelser og karikaturer hist og pist, selvfølgelig.

Det særlige dagligdags
I film som 'Life is Sweet', 'Hemmeligheder og løgne' og 'Happy-Go-Lucky' har Leigh beskrevet mennesker, der kunne være helt almindelige, mens de kæmper sig gennem situationer, som en stor del af os kunne have erfaringer med. Hvis ikke, så kender vi måske nogen, der har erfaringer med det. Og hvis ikke vi gør det, kender vi helt afgjort nogen, der kunne have erfaringer med det. Det er ikke storslåede historier, men takket være et stærkt hold skuespillere og en række klart og tydeligt beskrevne figurer, har Mike Leigh formået at få noget særligt og uforglemmeligt ud af det dagligdags.

Tom og Gerri
I 'Another Year' udfolder alt det ualmindelige almindelige sig i løbet af et helt år, gennem alle fire årstider, i selskab med et ægtepar omkring de 60 år. Manden hedder Tom og hans kone Gerri (udtales som Jerry), hvilket der naturligvis bliver lavet lidt sjov med - men akkurat netop kun lidt sjov med.  Det er blot et lille humoristisk krydderi i de realistiske omgivelser. Lægen Gerri og geologen Tom lever et tilsyneladende harmonisk liv i en engelsk forstad, med køkkenhave, fornemmelse for kulinariske glæder og en velfungerende søn på omkring 30 år.

Søgende skæbner
Der er i det hele taget så hyggelig og jordnær en ro omkring Gerri og Tom, at deres hus og have suger fortumlede og søgende skæbner til sig, først og fremmest Mary, Gerris kollega, der gør hvad hun kan for at virke glad og socialt velfungerende, men som tydeligvis gemmer på et rent kaos af følelser bag den polerede facade. Hun leder desperat efter en mand i sit liv og fantaserer håbløst om Tom og Gerris mindst 15 år yngre søn, Joe. Han er ikke det mindste interesseret i Mary som andet end et hyggeligt bekendtskab, hvilket Mary er alt for fortumlet til at indse. En anden søgende sjæl, der vimser om Gerri og Toms harmoni, er Toms gamle ven, Ken, der savner en kvinde. I al sin overvægtige, ølbællende klodsethed forsøger han at bage lidt på Mary, som ikke er det mindste interesseret i ham.

Kæmpeoverbid
Alt i alt indeholder 'Another Year' intet, der ikke kunne ske i et kolonihavehus på Amager eller et rækkehus i Åbyhøj. Som altid, når Mike Leigh er bedst, er det hans skuespilleres intime forhold til deres figurer, der får filmen til at løfte sig udover det almindelige. Fedtmule-agtige Jim Broadbent har en jordnær charme som den smånørdede Tom. Ruth Sheen med det hyggelige kæmpeoverbid er selve roen i den lille orkans øje som Gerri. Og Lesley Manville får hevet Mary ned på jorden som et nuanceret menneske, selvom hun ofte er tæt på at blive for karikeret og komisk en figur.

Vidunderligt overskud
Der er et vidunderligt overskud og en ekstremt gavmild refleksion over tilværelsens genvordigheder i den her lille store halvkomedie, der snarere er en dvælen ved et tema end en historie. Der er ingen løsninger på noget, ingen morale, kun en håndfuld mennesker, der har mere eller mindre held med at få det hele til at hænge sammen i den brede palet af tilstande, et helt års forløb byder os.

Helt perfekt kvinde
Intet bliver pointeret og banket fast. 'Another Year' forsøger ikke at forsimple noget til en selvtilfreds sætning, der kan stå på en gajolpakke. Den erkender snarere, at det vil være latterligt at forsøge at definere tilværelsen. Selv Gerri og Tom, der har en tendens til at bælle godt igennem i god vin engang imellem, kan tolkes som et ægtepar med en særlig evne til at undertrykke deres tvivl og søgen. Når Tom fx erklærer at Gerri er en 'helt perfekt kvinde' og Gerri vender øjnene mod himlen overfor sin veninde, Mary, fornemmer vi, at der er meget mere på spil mellem linierne i 'Another Year's lille univers.

Om og om igen
Det er lige præcis i den slags uudtalte nuancer, i de små detaljer, i de små tvivlsspørgsmål og i de små sprækker,' Another Year' løfter sig ud over at være en film om karikaturer af almindelige mennesker til at være noget, der kunne være rigtige mennesker - med hver deres helt almindelige liv, hvert eneste forpulede år, om og om igen, på deres helt særlige  måde.