Broderskab
Økologiske homoseksuelle nazister

Anmeldt af Martin Lennon
Homoseksuelle nynazister, alene det burde få de flestes opmærksomhed, men det er ikke nok for den nye danske film 'Broderskab', hvor vi præsenteres for noget endnu mere eksotisk, økologiske homoseksuelle nynazister. Ja, den er god nok. David Dencik, der spiller den ene af de to homoseksuelle nynazister i filmen, er nemlig ikke kun erklæret nynazist, han er også erklæret økolog.
Økologi frem for ideologi
Det er økologiske Thy-pilsnere, der findes på køl ved siden af den økologiske mælk, det økologiske smør og den økologiske marmelade. Kameraet insisterer ligefrem i enkelte scener på, at vi som tilskuere lægger ekstra meget mærke til den økologiske mælk og smør, der tages væk fra morgenbordet og tilbage igen og den økologiske marmelade, der sirligt smøres helt ud til brødskorpen, som var det et økologisk kunstmaleri.
En meget sigende detalje
Thure Lindhardts karakter, den homoseksuelle nyudklækkede nynazist Lars, kommenterer da også det iøjnefaldende ved al den økologi. For det er iøjnefaldende på en meget insisterende måde. Det er unødvendigt og karikeret, at en nynazist oven i alle kvalerne med at skulle acceptere, at han er homoseksuel også skal tage stilling til, om der nu er nok økologisk mælk i kaffen. At det kan ses som et forvarsel for latent homoseksualitet, at en mand køber økologisk, er for kikset og letkøbt. Nu er økologien selvfølgelig kun en detalje i 'Broderskab', men den detalje er meget sigende for filmoplevelsen i det hele taget, da 'Broderskab' er en film, der vil for meget på for kort tid og ofte hænger sig i distraherende detaljer, mens den glemmer at tegne et mere overbevisende samlet billede.
Filmen starter lovende
'Broderskab' starter lovende med et brutalt og naturligvis forvarslende overfald på en ung homoseksuel mand. Han bliver gennemtæsket af en gruppe nynazister, deriblandt David Dencik økologiske nynazist, Jimmy, der endnu ikke selv har erkendt sin homoseksualitet. Nicolas Bro yder en af filmens bedste præstationer som nynazist-souschefen med tilnavnet Tykke. Hans stramme, lidt smilende ydre og altid rolige og fattede stemme kræver ens opmærksomhed, og han stjæler hver en scene, han er med i. Desværre mangler der samme intense indlevelse hos filmens to centrale aktører, øko-nynazisten Jimmy og den nye dreng i klassen, den tidligere soldat og nu nyudklækket nynazist, Lars.
Talentfulde skuespillere men manglende kemi
David Dencik og Thure Lindhardt spiller henholdsvis Jimmy og Lars, og selvom de begge er talentfulde skuespillere, der leverer deres replikker både indlevende og troværdigt, så mangler der noget essentielt i deres samspil, ikke mindst når det drejer sig om en historie om blomstrende kærlighed under trange kår, der mangler kemi, og filmen tager for hurtigt springet til fuldblods passion mellem de to mænd. Det går simpelthen for stærkt til, at man tror 100 % på deres lidenskab, og selvom Thure Lindhardt har et ungdommeligt ydre, så er det på tide, at han i en alder af 35 ikke spiller mænd i starttyvene, der stadig bor hjemme hos mor og far.
Kommer aldrig rigtig ind under huden
Skildringen af det nynazistiske miljø kommer aldrig rigtig under huden på en til trods for enkelte effektive scener. De forbliver underligt karikerede og lidt sølle fremstillet, som da Lars bliver sat på sin store manddoms- og optagelsesprøve, hvilket er som at kaste en sten ind gennem vinduet på et asylcenter. Drengestreger foretaget af granvoksne mænd kan ikke hamle op med det langt mere tankevækkende billede af et nynazistisk miljø, som 'American History X' med Edward Norton lægger for dagen.
Man husker økologien frem for kysset
Desværre kan en intens og solid start og gode præstationer ikke redde 'Broderskab' fra at ende som en middelmådig omgang, hvor scener med økologiske øl, smør og marmelade ender med at blive længere i tankerne end kys mellem to mænd med hang til hagekors.