Prinsessen og Frøen

Fortiden er ikke fremtiden

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Det svarer lidt til dengang i 90'erne da den tyske bilfabrikant, Volkswagen, lancerede en ny version af deres gamle og ekstremt succesrige bobblebil, eller Billen, som den vist oprindeligt hed. Eller da de engelske bilfabrikker, BMC, gjorde det samme med deres Mini og italienske Fiat med deres lille, engang så succesrige Topolino.

Velkendt koncept
Det er i det hele taget et velkendt koncept indenfor handelsverdenen. Man tager noget, der var ekstremt populært engang, frisker det op med et par nye idéer og sender det på markedet igen med en stor kampagne, der forsøger at minde alle om hvor godt det var dengang. Trendforskere har garanteret et ord for den slags.

Bader i sin fortid
Det er en tankegang, der kun kan vække genklang i den amerikanske underholdningskoncern, Disney. Få andre selskaber har dyrket deres fortid og historie så bevidst som The Walt Disney Company. Gamle film og historier bliver relanceret med jævne mellemrum, ofte som om det er en begivenhed i sig selv. Og i den her verden er der ingen andre selskaber, der kan finde på at kalde deres tegnefilm 'classics' samme dag som de ruller ud af fabrikken på en dvd-skive. The Walt Disney Company bader kort sagt i deres fortid som Joakim von And bader i sine penge.

Ingen overraskelse
Derfor er det overhovedet ikke nogen overraskelse, at Disney relancerer et af deres klassiske koncepter. Nu, hvor verden er blevet oversvømmet af computeranimerede tegnefilm, virker det helt naturligt og indlysende, at den gamle store tegnefilmproducent over dem alle kommer og siger: Jaja, det er jo meget godt med alt det der 3-dimensionelle computernoget, men kan I huske hvordan det virkelige klassiske håndværk var, dengang der var sne hele vinteren og man kunne stole på politikerne?

God gammeldaws 2D
Derfor præsenterer Disney nu 'Prinsessen og Frøen', en håndtegnet tegnefilm i god gammeldaws 2D, iscenesat af John Musker og Ron Clements, der før har stået bag godt gammeldaws håndtegnet to-dimensionelt Disney-håndværk som 'Den lille havfrue' og 'Aladdin'. 'Vi vender tilbage til den seriøse, klassiske håndtegnede Disney-eventyrfortælling (...) Det er ligesom at komme hjem', har produceren Peter del Vecho ganske sigende udtalt. Her er alt sat ind på at servere en anordning af de go'e gamle dage, uden at rykke ved den mindste dagsorden eller flytte bare en lillebitte milepæl.

Historien er alt
Det er en besynderlig salgstale i betragtning af at de seneste år har bragt fantastiske computeranimerede tegnefilm som 'Find Nemo', 'Wall-E' og 'Op', der overgår Disney-klassikere som 'Snehvide' og 'Løvernes konge' i både animation, dramatisk spændvidde og figurtegning. Men sådan fungerer Disneys tankegang. Historien er alt.

Ingen verdensomstyrtende oplevelse
På den baggrund gi'r det sig selv, at 'Prinsessen og Frøen' ikke er nogen verdensomstyrtende oplevelse. Der bliver tænkt alt for meget i traditioner til at historien om kærligheden mellem en prins og en fattig pige, der begge er blevet ramt af en forbandelse og er blevet frøer, for alvor løfter sig. Fx er det en stor fejltagelse at sætte veteranen Randy Newman til at skrive musikken. Det gi'r god mening eftersom manden er fra New Orleans, hvor filmen foregår, og det gi'r god Disney-klassiker-mening eftersom han skrev musikken til 'Toy Story' 1 og 2. Men hans musical-numre til 'Prinsessen og Frøen' er alt for friserede og konforme og kedelige til at leve op til den romantik, den komik og det gys, historien præsenterer.

For respektfuld
I det hele taget går det galt for 'Prinsessen og Frøen' når filmen forsøger at være respektfuld overfor Disneys traditioner. Den to-dimensionelle håndtegnede animation bliver aldrig så flot og prangende, at det virker indlysende, at Disney spoler tiden tilbage. Det samme gælder filmens forsøg på at fremmane den stormomsuste romantik, vi kender fra film som 'Askepot' og 'Lady & Vagabonden'. Det bliver aldrig berusende romantisk. Dertil er den mandlige hovedperson, Prins Naveen, altfor kedelig og dårligt beskrevet.

Den fattige slumpige
Derimod er der masser af liv i filmens ikke-Disney-traditionelle indslag, såsom heltinden, den fattige sorte slumpige, Tiana, der mildt sagt er en dame med ben i næsen og sus i skørterne. Her er en moderne filmfigur fuld af personlighed og karakter. Lige så velfungerende er filmens ikke spor Disney-traditionelle idé med at vende et klassisk eventyr på hovedet. Her er det ikke den sædvanlige prins, der er blevet forvandlet til en frø, men som bliver til en prins igen, da han bliver kysset af en prinsesse. Det er derimod en pige, der bliver til en frø, da hun kysser en prins, som er forvandlet til en frø. Og først da både prinsen og pigen begge er forvandlet til frøer, kan de lære at elske hinanden på lige vilkår. Det er en smuk og enkel og velfungerende måde at fortælle et klassisk eventyr med ny energi.

Hyggelig gennemsnitstegnefilm
Der kommer altså ikke mere energi eller elegance eller poesi ud af at fortælle den her historie i klassisk to-dimensionel håndtegnet stil. Ikke det mindste. 'Prinsessen og Frøen' er en hyggelig og nydelig gennemsnits-tegnefilm, men der intet ved den, der antyder, at klassisk håndtegnet tegnefilm kan noget, som tre-dimensionel computeranimation ikke kan.