Valhalla Rising
Refns Ragnarok
Anmeldt af Martin Lennon
Nicolas Winding Refns længe ventede vikingeopus, 'Valhalla Rising', er et ambitiøst værk, der vil dele vandene, som et øksehug, der flækker en hjerneskal. Filmens ekstreme vold vil enten få folk til at gyse, grine og græde alt afhængigt af temperament, og filmens sælsomme drømmende stil vil enten få gang i tommelfingertrilleriet eller tryllebinde fra første færd.
Dragende filmoplevelse
Der er ingen tvivl om, hvor jeg som anmelder befinder mig i forhold til filmen. 'Valhalla Rising' er en af de mest dragende filmoplevelser, jeg længe har været vidne til, og på trods af et ujævnt tempo har filmen placeret sig solidt i mine tanker og sågar mine drømme, og det kræver sin film og ikke mindst sin filmkunstner, og det er instruktøren Nicolas Winding Refn - en filmkunstner.
Kræver at man selv tænker med
'Valhalla Rising' er en film, der overlader meget til publikum, ja, den ligefrem kræver, at man hele tiden selv tænker med og videre på de stærke sanseindtryk, man bliver bombarderet med på det hvide og ofte blodrøde lærred. Et godt kendskab til nordisk mytologi skader absolut heller ikke for ens indlevelse i filmen.
Vrede, tro og tvivl
'Valhalla Rising' er ikke en film, man går ind og ser for det storladne plot og de medrivende karakterer, for plottet er højst en tankevækkende skitse, dialogen sparsom og ophøjet, og karaktererne er distancerede og personificeringer af ekstreme følelser og handlinger frem for ægte mennesker af kød og blod. Vrede, tro og tvivl er karakterernes udtryk, og enten dræber de, prædiker de, eller også dør de.
Brutal og abstrakt tegneserie
Vahalla Rising skal ses som et æstetisk mesterværk, der giver stof til eftertanke og nærmest overstimulerer sanserne. 'Valhalla Rising' er med sin stiliserede visuelle stil som en brutal og abstrakt tegneserie for voksne.
Mesterligt filmet
Fra første scene er vi ført tilbage til den brutale golde vikingetid i det skotske højland, og det er især i naturscenerne, at man bliver opslugt af filmens stil og stemning. De vindblæste sletter, de forpinte bjerge og de majestætiske skove i landet, der senere skulle blive navngivet Amerika, er alle så visuelt betagende og faretruende filmet, at der ingen tvivl er om, at Nicolas Winding Refn får det bedste ud af sit samarbejde med filmens fotograf, Morten Søborg.
Naturen kan ingen tæmme
I starten var der kun naturen og mennesket, bliver der sagt i 'Valhalla Rising's allerførste scene, og heri ligger hele filmens kerne, for det er naturen, der er filmens reelle hovedaktør, og de menneskelige karakterer får kun allernådigst lov til være med, velvidende at døden lurer om hver en bakkeskråning. Det er tydeligt at se paralleller til instruktøren Terrence Mallicks natur-filosofiske værker, som krigsfilmen 'Den Tynde Røde Linie' og Pocahontas filmen 'The New World' samt naturligvis Lars von Triers 'Antichrist', hvor naturen også spiller en altafgørende rolle. Naturen kan ingen tæmme, og den kan slet ikke tæmmes af filmens gruppe af kristne korsfarende vikinger, der tror, de er sejlet til det hellige land, Jerusalem, men i stedet er havnet på det nordamerikanske kontinent eller helvede, som filmen kalder det.
Troen på En-Øje og Odin
'Valhalla Rising's menneskelige hovedperson hedder En-øje og bliver spillet stumt af Mads Mikkelsen, han siger ikke et ord i hele filmen, men formår i den grad at tiltrække sig opmærksomhed med sit intense og brutale spil. Han er en dræbermaskine og en tavs vismand i en og samme person, kort sagt kan han ses som en personificering af Odin. Dødsgud og vismand. Det siger næsten sig selv, at En-øje, ganske som de nordiske guders konge, Odin, kun har et øje, og ligesom Odin er det ham, som alle de andre karakterer ender med at følge, ja, de bliver nærmest draget af ham i troen på hans guddommelige styrke. Deri ligger også forklaringen på filmens titel, Vahalla Rising. En-Øje er som Odin den sidste af sin slags. Troen på de nordiske guder er ved vejs ende, da kristendommen har gjort sit indtog, og En-Øje må i filmens sanselige klimaks vise sit værd, tage sin skæbne på sig og slutte, hvor det hele startede, nemlig med mennesket og naturen. Det er brutalt, sanseligt og tankevækkende skildret, og 'Valhalla Rising' vil for dem, der tager filmen til sig, i høj grad være en oplevelse, der bliver hos en, længe efter man har forladt biografens mørke.