Den bestøvlede kat

Gale katte får deres egen film

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Ja ja jo jo selvfølgelig er 'Den bestøvlede kat' en besnærende film, fuld af spilopper og hurlumhej og uimodståelig charme. Den har adskillige indiskutable kvaliteter, såsom en gennemtjekket, altid sprællevende animation og et højt professionelt niveau. Hovedpersonen, Den bestøvlede kat, er et herligt mix af en frihedshelt à la Zorro og en lidt naiv selvfed charmetrold. Og ved hans side er den højst fantasifulde skabning, Klumpe Alexander Dumpe, der i princippet er et omvandrende æg og en dreng i samme person.

Helt fin og okay
Alt i alt er 'Den bestøvlede kat' altså helt fin og okay. Men der noget ved den, der skurer, og som forhindrer den i for alvor at glide som historie. 'Den bestøvlede kat' har samme skavank som de fire Shrek-film, den er vokset ud af. Faktisk lider den i endnu højere grad af den skavank, eftersom 'Den bestøvlede kat' mangler en ligeså stærk hovedperson som Shrek-filmene. Den mangler en hovedkarakter, som de øvrige figurer og hele historien kan tage udgangspunkt i, sådan som den grimme, men stærke og sjove og ikke mindst grønne trold, Shrek.

Sjov og underholdende
Den bestøvlede kat er bestemt sjov og underholdende, men han styrer ikke historien i sin film i land. Der sker bare en hulens masse omkring ham. Det vil endda være lidt af en overdrivelse at påstå, at der bliver fortalt en historie på baggrund af hans natur. Der opstår snarere en lang række situationer med udgangspunkt i de talrige eventyr- og sagnfigurer filmen kaster i grams.

Finurligt twist
På den led ligner 'Den bestøvlede kat' fuldstændig 'Shrek'. Figurer fra Grimms eventyr eller gamle børnerim eller sære sagn fra svundne tider bliver kastet ind fra højre og venstre og bliver opdateret med et nyt ironisk eller finurligt twist og en omgang moderne humor, som fx når vores hovedperson, Den bestøvlede kat, bliver gjort til en kåresvingende damebedårer og verdensmand i omgivelser, der er taget ud af en spaghetti-western. Sådan så Den bestøvlede kat i hvert fald ikke ud da franskmanden Charles Perrault og Brødrene Grimm nedfældede de gamle folkeeventyr om ham.

Klumpe dumpe
Ind på banen i Den bestøvlede kats film kommer fx Humpty Dumpty, eller Klumpe Dumpe, som han hedder på dansk, en lille rund kugle af en person, der er halvt æg, halvt menneske. Han stammer først og fremmest fra et børnerim, som alle engelsktalende børn har liret af sig på et eller andet tidspunkt, og som alle andre figurer fra gamle folkeeventyr, har han været vidt omkring i populærkulturen. I 'Den bestøvlede kat' er han blevet til Klumpe Alexander Dumpe, en udspekuleret lille æggedreng, der bliver mobbet af de store drenge på det børnehjem, hvor han er vokset op sammen med katten, men som til gengæld snører sine omgivelser med sin begavelse.

Jack & bønnestagen
Der er også blevet plads til to andre klassiske børnerim-figurer, søskendeparret Jack & Jill, der gik 'up the hill', men som her er blevet til et kæmpemæssigt skurkepar i evig kamp med Katten og hans venner. Og der er blevet plads til det gamle eventyr om  Jack, der sår nogle magiske bønner og kravler langt op blandt skyerne af den kæmpemæssige bønnestage, bønnerne skaber.

Hakkende og abrupt
Der er i det hele taget blevet plads til en hulens masse spøg og skæmt i 'Den bestøvlede kat'. Det er bestemt morsomt og finurligt, men når alle gamle eventyrfigurer skal opdateres med et moderne twist, bliver selve historiefortællingen i 'Den bestøvlede kat' hurtigt meget hakkende og abrupt. Den holder nærmest op med at være historiefortælling og bliver i stedet et katalog over manuskriptforfatternes eventyrlige idérigdom. På den baggrund virker det næsten bedøvende lige meget, at Den bestøvlede kat slår sig sammen med den smukke Kitty Fløjlspote og Klumpe Alexander Dumpe for at kravle op for enden af bønnestagen og hente den lille gås, der lægger guldæg. Der er fuld knald på alt det, de tre helte oplever, men det er knap nok en historie. Og man glemmer meget hurtigt hvad de skal bruge guldæggene til. Alt sker jo alligevel hele tiden og der er ikke rigtig noget, der betyder noget.

Bedaget postmodernisme
Postmodernistisk hedder det med et fornemt ord når man rager til sig af gammelkendte idéer og møblerer om på dem for at vise sit kreative overskud. Den slags etiketter er alle de små børn, der skal se 'Den bestøvlede kat', naturligvis revnende ligeglade med. Men for dem af os, der kan huske at postmodernismen efterhånden er ved at være et lidt slidt og bedaget begreb, er det et signal om at 'Den bestøvlede kat' er gået i stå i en stil, der var sjov da den første Shrek-film kom frem i 2001. Siden er den blevet overhalet grundigt indenom af en ny bevidsthed om at det der med at fortælle en god historie, hvor man forstår hvorfor figurerne gør som de gør, slet ikke er nogen dum idé.
Og uanset hvor mange fantasifulde og eventyrlige indfald, der er i 'Den bestøvlede kat', kan man ikke lade være med at tænke på hvor sjovt det havde været at se den bestøvlede helt som hovedperson i en historie, der virkelig handlede om ham.