Mission: Impossible - Ghost Protocol

Gennemført fordomsfuld

Anmeldt af Nanna Mogensen

Det står ikke godt til for Mission Impossible-teamet i 'Mission Impossible; Ghost Protocol'. En terroristisk galning er nemlig på spil, og han har kastet mistanken for sine misgerninger på Ethan Hunt og co. Gruppen må klare ærterne selv og redde hele verden fra nuklear katastrofe.
Vi er nået til den fjerde Mission Impossible-film i rækken, og igen er det Tom Cruise, der spiller hovedrollen som specialagent Ethan Hunt, og som tidligere er det også den amerikanske skuespiller, der er medproducent på filmen.

Intet spiller hos Tom Cruise
Egentlig skulle det gå smertefrit for gruppen, der er sat i verden for løse farlige konflikter og opklare internationale forbrydelser. De skal såmænd bare trænge ind i magtens centrum i Kreml for at få fat i nogle koder til atomvåben, som en skidt karl vil have fingrene i. Desværre er Tom Cruise kommet på svær opgave som både skuespiller og producent, for manuskriptet til 'Mission: Impossible - Ghost Protocol' er decideret dårligt. Replikkerne er gumpetunge. Historien er tynd, og skildringen af filmens udenlandske lokaliteter er simpelthen grov.

Træt historie og fordomsfulde portrætter
Selve historien om farlige atomvåben, der er faldet i de forkerte hænder er noget træt i hængslerne. Var det dér med atomkampen mellem Rusland og Vesten og frygten for en 3. Verdenskrig ikke noget, der hørte 1950'erne og 60'erne til? Tilsyneladende ikke, hvis man spørger Tom Cruise.
Desuden er skildringerne af de fremmede folkeslag i filmen tåkrummende rædselsfuld, for vi nærmer os en etnisk fordomsfuldhed, som vi ikke har set i Danmark siden 1930'erne. F.eks. skal Tom Cruises karakter på et tidspunkt forklæde sig som russisk general, og så skal han selvfølgelig have en mægtig grå skovsnegl på overlæben og en ekstra stor rødlig næse, for sådan ser en typisk russer jo ud. Og mens Ethan Hunt selvfølgelig taler russisk som en indfødt, taler russerne det rene cirkus engelsk.

Liderlige indere og dumme arabere
Noget af det eneste forsonende ved 'Mission Impossible; Ghost Protocol' er, at filmen ikke indskrænker sin fordomsfuldhed til kun at gælde én verdensdel og ét folkeslag. Da temaet når til Indien, møder de naturligvis små raske mørke dansepiger og venlige tjenere, der skal betjene de lyse vesterlændinge. Den bærende indiske birolle er en lille fed mand, der kun tænker på sex, og som selvfølgelig snøres behændigt af gruppens kvindelige medlem. Så kan de lære det, de ulækre mandschauvinistiske indere!
Teamet må også et smut om Dubai, og så har vi problemet med araberne. En sandstorm vælter nemlig ind over byen, og hvad gør de indfødte? Ja, de render selvfølgelig rundt som hovedløse høns. Hvad de ikke kunne lære af amerikanerne og deres kolde overblik.

Gennemført dårlig
Hvad er der egentlig at sige af gode ting om 'Mission Impossible; Ghost Protocol'? Måske at filmen på alle måder er gennemført. Den er fordomsfuld hele vejen rundt.  Den bliver ikke morsom nogle steder for så at blive pinlig andre steder. Tom Cruise spiller også rollen som Ethan Hunt med stor selvhøjtidelighed og alvor hele tiden, og desuden indeholder filmen ikke et eneste spor af selvironi. Når du har fanget stil og set-up, behøver du ikke tænke mere.