My Week with Marilyn
Forelsket i myten
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Det kan godt være, at det er lidt letkøbt at slå to film sammen og tale om en bølge. Men det lugter nu lidt af tendens når der indenfor et halvt år kommer to film, der begge bruger den amerikanske skuespillerinde Marilyn Monroe som udgangspunkt. Sidste oktober var der premiere på den franske krimikomedie 'Poupoupidou', hvor en krimiforfatter efterforskede mordet på en ung fransk kvinde, hvis skæbne havde ikke så lidt tilfælles med Marilyn Monroes. Og her kommer så 'My Week with Marilyn', baseret på det, filmen kalder en sand historie, om en ung mand, der fik sit livs oplevelse, da han var Marilyn Monroes fortrolige i løbet af en uge.
Gudindesmuk sexbombe
Begge film er dybt forelskede i myten om Marilyn Monroe, den gudindesmukke sexbombe, der havde alt det, en kvinde drømmer om at have, men som sloges med mindreværdskomplekser fordi hun selv anglede efter at blive accepteret for det, der lå bag hendes sexede ydre. Men derudover er de to film, der varsler en ny Marilyn Monroe-feber, forskellige som vinter og sommer. 'Poupoupidou' havde en sørgmodig sympati med alle de smukke piger, der bruger deres udseende til at komme væk fra alverdens små provinshuller, og alligevel ender som legetøj for magtfulde mænd. 'My Week with Marilyn' er til gengæld kun sørgmodig på vegne af Miss Monroes higen efter accept og respekt. Mest af alt er den dybt, dybt fascineret af fænomenet Marilyn Monroe, der tilsyneladende tryllebandt alt omkring sig, som om hun virkelig var en gudinde på jorden.
London faldt på rumpen
'My Week with Marilyn' bygger på en bog af Colin Clark, selvsamme unge mand, som fik glæden af at være Monroes fortrolige i en forgyldt uge i 1957. Overklassedrengen Clark brændte heftigt efter at få en karriere som filminstruktør eller -producent og netop som han havde fået foden indenfor hos skuespilleren og instruktøren Laurence Olivier, dukkede Marilyn Monroe op for at spille med i Oliviers 'The Prince & the Showgirl'. Hele London faldt på rumpen over Miss Monroes tilstedeværelse, men ifølge 'My Week with Marilyn' var stjernens ophold i London mest præget af hendes kvaler med at føle sig accepteret som skuespiller. Hun kom for sent til optagelserne, glemte sin replikker, fumlede fortumlet rundt og irriterede filmholdet. Og så havde hun i øvrigt sine kvaler med ægteskabet med den højt ansete forfatter Arthur Miller, der - modsat hende - var højt respekteret for sit kunstneriske talent.
Fik lov at ligge i ske
Og da Miller rejste hjem til USA endte Monroe med at kaste sin opmærksomhed på unge Colin. Det var ham, der fik lov til at komme ind i hendes soveværelse midt om natten, når hun var i krise, det var ham hun tog på tur med for at komme væk fra presset og det var ham, der fik lov til at ligge i ske med hende.
Den sørgmodige stjerne
Sådan noget gør selvfølgelig indtryk på en ung mand, der lige er trådt ind i filmbranchen. Og det er i spændet mellem de to personer, den sørgmodige stjerne og den forelskede knægt, filmen foregår. Her har vi en ung mand, der gennemgår enhver mands drøm. Og en drømmekvinde, der måske nok nyder opmærksomheden, men som samtidig drømmer om en helt anden opmærksomhed.
En lille smule sørgeligt
Det er fascinerende, det er rørende, det er smukt, og en lille smule sørgeligt. Michelle Williams gør det nydeligt som Marilyn Monroe, selvom hun tydeligvis ikke er Marilyn Monroe og ikke har den samme sensuelle aura. Og Eddie Redmayne fungerer glimrende som den unge energiske instruktør-wannabee, der pludselig befinder sig midt i sin vådeste drøm. Men det er samtidig en meget let film, der er faretruende tæt på at tippe over i en bralrende fanfare, der råber 'hey se her! jeg havde næsten sex med Marilyn Monroe!'
En betydeligt hårdere parallel
Hvor den franske 'Poupoupidou' tog Marilyn Monroe-ikonet og overførte den til en betydeligt hårdere parallel skæbne i Frankrigs koldeste by, er 'My Week with Marilyn' tilfreds med bare at genoplive Marilyn Monroe. Det gør den også nydeligt, med sødme og charme og komik og energi, men det havde klædt den med flere af de modhager, mere af den opfindsomhed, mere af den trang til at grave ned i myten om Marilyn Monroe og fortælle os noget nyt, der prægede 'Poupoupidou'.