Spud Milton - med ørerne i maskinen
Overraskelsen er en klassisk Cleese
Af Per Juul Carlsen
Det mest overraskende ved 'Spud Milton - med ørerne i maskinen' er at den gamle Monty Python, John Cleese, dukker op i en birolle. I de seneste 10 år har Cleese, der blev verdensberømt som Basil Fawlty i 'Halløj på badehotellet', ikke foretaget sig meget andet i filmverdenen end at lægge stemme til biroller i diverse tegnefilm. De seneste bemærkelsesværdige filmroller, vi har set ham i, har været som Nearly Headless Nick i to af Harry Potter-filmene og som Q i James Bond-filmen 'Die Another Day' fra 2002. Derudover skal vi vist tilbage til succesen 'Fisken de kaldte Wanda' fra 1988 for at finde en vigtig filmrolle til John Cleese.
Ikke specielt prominent produktion
Derfor er det overraskende at se den efterhånden 72-årige Cleese dukke op i 'Spud Milton', og det er ikke mindst overraskende fordi 'Spud Milton' er en lille og ikke specielt prominent sydafrikansk filmproduktion, der hverken byder på en kendt instruktør, en kendt historie eller andre kendte skuespillere. I det hele taget er der intet andet overraskende ved 'Spud Milton - med ørerne i maskinen' end at John Cleese spiller med.
Efter Apartheids ophør
'Spud Milton' er en dannelseshistorie, som vi kender den. Det eneste ubekendte ved den er at den foregår i Sydafrika lige efter apartheids ophør. Alt det andet har vi set i andre historier om generte og usikre små drenge, der havner på en kostskole eller i en ny skoleklasse og skal forsøge at finde sig til rette i nye ritualer og regler blandt mobbere, piger og andre pubertetsudfordringer.
Underudviklet tissemand
Spud Milton hedder egentlig John, men eftersom nogle af de andre elever på den fine kostskole får øje på hans tissemand, da han er i bad, får han øgenavnet splejs. Sådan er verden jo så uretfærdig. Det er ikke bare Spuds tissemand, der er underudviklet, John er i almindelighed en splejs, så han bliver hurtigt mobbeoffer for kostskolens seje fyr og hans kammersjukker. Den eneste grund til at Spud ikke bliver mobbet sønder og sammen er at hans sovesal indeholder et endnu mere indlysende mobbeoffer i den endnu mere splejsede og nørdede Gecko.
Drømmer om et nyt sydafrika
Også lærerne på skolen er inddelt i typer og klichéer. Der er den vrede enarmede Mr. Wilson, der skælder ud til højre og venstre, og som af uransagelige årsager har fået sig en modelsmuk kone. Der er Luthuli, den sorte lærer, der drømmer om et nyt Sydafrika. Og så er der The Guv, engelsklæreren, der forsøger at banke noget dannelse ind i hovedet på sine elever. Han opdager hurtigt at Spud, der kommer fra mere ydmyge kår, har et godt øje til god litteratur, og de bliver venner. The Guv bliver i øvrigt spillet af netop John Cleese.
Spud kan synge
Så er kimen lagt til endnu en historie om en outsider, der skal lære at finde sig selv før han finder den rette pige og den rette plads på skolen og alt bliver godt. Den slags historier er der sådan set ikke noget i vejen med, men i tilfældet 'Spud Milton - med ørerne i maskinen' har vi langtfra at gøre med en selvstændig eller særlig velkonstrueret én af slagsen. Der er ikke rigtig noget belæg for at engelsklæreren The Guv skal kaste sin kærlighed på Spud, der kun har ét bemærkelsesværdigt talent, og det er at han kan synge. Der er heller ikke noget belæg for at lederen af Spud sovesal, Rambo, har hyppige sextræf med Mr. Wilsons modelsmukke kone, der er mindst dobbelt så gammel som skoleeleverne.
Tragisk dødsfald
Sådan er der så meget i 'Spud Milton', der bare sker fordi det virker spændende - og ikke fordi det hænger sammen med figurerne eller handlingen eller noget helt tredje. Det havde egentlig været mere logisk at Spud fandt en ven i den racebevidste lærer Luthuli, og ikke i den fordrukne The Guv, der serverer visdomsord som 'jeg har intet imod lebber - faktisk vil jeg hjertens gerne gi' dem alle sammen en tur'. Det virker bestemt også mere udspekuleret end nødvendigt at Spuds lille omgangskreds bliver ramt af et tragisk dødsfald. Og det forekommer helt ved siden af, at Spud forbliver et mobbeoffer blandt kammeraterne på sovesalen selvom han endelig har vist at han er i besiddelse af en usædvanligt tjekket sangstemme, der kan smelte pigehjerter.
Tåbelig racistisk far
Der er flere gode elementer i 'Spud Milton - med ørerne i maskinen'. Spuds tåbelige racistiske far, der er overbevist om ragnarok bryder løs nu hvor apartheid er afskaffet, er sjov på den langt ude facon. Hans bramfri farmor, der konstant forsøger at få ham til at score den kønne Debbie, er lige så godt tænkt. Og så er der naturligvis John Cleese, der fyrer den af som John Cleese, i en rolle, der er født til ham som The Guv. Hans tilstedeværelse er klart den mest overraskende bestanddel i en film, der består af velkendte elementer, som desværre også er sat forkert sammen.