Testamentet

Av min arv

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Allerede de første scener i 'Testamentet' ser ud som en dygtig og durkdreven historiefortæller er på spil. Først flyver vi flere hundrede meter over jorden. Et almindelig fladt dansk landskab kommer frem under de store tunge skyer, der hænger over markerne og byerne, som om de forsøger at skjule noget, der ikke kan tåle at se dagens lys. I baggrunden kan man høre kirkeklokkerne klinge sørgmodigt - et godt gammelt dramatisk signal om at der er sket noget, nogen er død, noget nyt er på vej.

Bajere i bilen
Og så springer vi lynhurtigt ind i en bil, der drøner af sted gennem landskabet. I bilen sidder to unge mænd med solbriller over de røde øjne og bajere i hånden. Den ene styrer bilen gennem små landsbyer, uden om sløve medtrafikanter. Den anden sidder på bagsædet, tydeligvis bagstiv af den ene eller anden grund. Deres stemmer er snøvlende, som om de lige er stået ud af sengen, har hældt vand i hovedet, snuppet et bar bajere hos høkeren og er drønet af sted til en begravelse.

Intet er arrangeret
Det ligner en medrivende og tempofyldt åbning på et klassisk drama. Men det er såmænd bare en instruktør, der har tændt for sit lille kamera og har filmet den mand, han gerne vil lave en dokumentarfilm om.  Intet er arrangeret eller skrevet ned på forhånd. Det sker bare mens instruktøren Christian Sønderby Jepsen har tændt for sit kamera. Og mens hans hovedperson, Henrik Ernst Steffensen, tumler og snubler gennem sit liv.

Det ligner en spillefilm
Det er det fantastiske ved 'Testamentet'. Det er en dokumentarfilm, men det ligner en spillefilm. Mest af alt ligner det måske en spillefilm, der lader som om den er en dokumentar, altså en såkaldt mockumentary. Men 'Testamentet' dokumenterer virkelige hændelser, sådan som de finder sted mens Henrik Ernst Steffensen venter på at modtage den arv, han har ventet på hele sit liv.

Forventer en millionarv
Hans morfar tjente en formue ved at drive et badehotel i Nordtyskland, og gennem hele deres liv har Henrik og hans bror, Christian, ventet på at modtage en millionarv ved deres morfars død. De har ikke bare ventet på den, de har forventetden, hvilket betyder at drengene aldrig har taget deres liv i egen hånd. De har ikke taget sig en uddannelse, ikke kæmpet for at finde sig et godt ståsted i tilværelsen - sådan noget kunne de altid få sig, når de modtog de der penge.

Sidelæns gennem livet
Man behøver ikke den store uddannelse i psykologi for at gennemskue, at de forventninger har gjort Henrik og hans bror til nogle fortumlede typer, der vælter sidelæns gennem livet. Og det har ikke gjort tilværelsen nemmere, at de er udstyret med en far, der slæbte dem med på dannelsesrejse til Thailand da de var middelstore teenagere, så de kunne få sig noget hår på den. Og som smed storebror Christian ud af bilen, midt i Polen, så han selv kunne finde ud af at komme hjem til Jylland, pga et skænderi. Og som, undervejs i 'Testamentet', slår hånden af Henrik - via en sms på mobilen, i øvrigt - fordi han er træt af sin søns vægelsind.

Kulørt figurgalleri
Det er altså et temmelig kulørt figurgalleri 'Testamentet' byder på. Hovedpersonen Henrik, der kæmper for at få sit liv på ret kurs. Broderen, on/off-narkomanen Christian. Faderen, en kliché på en dominerende jysk krejler-type, der vender hver en fem-øre, og som har sparet sin psykologiske indsigt væk. Moderen, der døde af druk. Tanten, der sidder i Tyskland med nøglen til arven, men som ikke vil mødes med drengene. Og kæresten, der er træt af Henriks evindelige spådomme om et bedre liv. Det kunne en dramatiker ikke sætte meget bedre op.

Erigeret lem i Thailand
Men det helt store trumfkort i 'Testamentet' er hovedpersonens totale mangel på filter. Henrik lægger alt frem, lige fra de mest intime detaljer i hans privatliv, over nogle små film med sig selv med erigeret lem sammen med en prostitueret i Thailand, til en situation, hvor han kører galt i sin bil, tårevædet i fuldskab. Alt skal, tilsyneladende, frem. Henriks liv skal simpelthen dokumenteres i 'Testamentet', næsten som om det er en slags terapi for ham at få det ud, hvilket det muligvis også er.

Herlige one-liners
Derudover er Henrik udstyret med en stor personlighed og et show-gen, der får ham til at smide om sig med herlige one-liners. Da han kører af sted mod sin fars gård, sammenligner han den med Sauromans Isengard i 'Ringenes herre'. Den sammenligning lyder som en joke, men den skal siden vise sig at være forbavsende rammende. Alt hvad Henrik foretager sig i 'Testamentet' bliver kommenteret med små guldkorn som 'hvad skal man med en dejlig seng, hvis man alligevel ikke kan falde i søvn om natten?' Så god en dialog i en spillefilm ville også kræve en manuskriptforfatter af en helt særlig karat.

En dokumentarudgave af 'Festen'
Instruktøren Christian Sønderby Jepsen har selv beskrevet 'Testamentet' som en dokumentarudgave af Thomas Vinterbergs 'Festen'. Det er ikke helt ved siden af. 'Testamentet' har samme energiske kombination af sort humor, voldsomme følelser og dybe familietraumer. Det er en morsom og rørende og foruroligende film, der ikke alene tegner et portræt af en ung mand, men også beskriver et hjørne af Danmark, der lindrer den grå vejrdag med Drømmen om den store gevinst. 'Testamentet' snager og roder i familien Steffensens intime detaljer, men bliver aldrig ulækker eller ubehagelig i sin snagen, simpelthen fordi det er Henrik og hans familie, der lægger det hele frem. Det er ikke Christian Sønderby Jepsen, der tvinger noget frem. Han har ikke skrevet eller konstrueret noget, han har bare filmet det. Det er temmelig utroligt.