The Bourne Legacy
Så afliv dog Bourne!
uden Bourne
med Bourne
Anmeldt af Per Juul Carlsen
Hør her. Det er umuligt at sætte en finger på håndværket i 'The Bourne Legacy'. Det er Hollywood, når alt ruller som det skal, når underholdningsværdien er helt i top, når man ikke kan finde et øjebliks ro til at døse hen selvom man er træt, når man ikke kan lade være med at spidse ører og lytte efter, selvom man ikke fatter en brik af det agent-hurlumhej personerne i filmen taler om, når en situation, hvor en medarbejder i et laboratorium pludselig går amok og skyder 5 kolleger virker så intens og ubehagelig, at man næsten føler sig til stede, når tre mennesker på to motorcykler drøner af sted gennem myldretrafikken i Bangkok i så afsindigt et tempo, at man pludselig opdager at man har glemt at trække vejret i et par minutter. Alt i 'The Bourne Legacy' er skruet umådeligt dygtigt og professionelt sammen og filmens intense actionsekvenser sidder lige i mellemgulvet, sådan som det er Bourne-seriens særkende.
En blindtarm af en film
Men - og der måtte jo komme et men - det er samtidig også en underlig blindtarm af en film. Oprindeligt byggede Bourne-serien på Robert Ludlums romaner om en mand, der vågner op en dag med skudhuller i ryggen, uden at kunne huske noget som helst, og finder ud af at nogen forsøge at aflive ham. Til sin egen overraskelse er han ret god til at undgå at blive aflivet og efterhånden kommer han til den konklusion, at han er CIA-agent. Det er et glimrende koncept til en actionfilm, ikke mindst fordi historien giver mulighed for at portrættere et menneske i al sin eksistentielle tvivl og undren, mens højt uddannede mordere render rundt og forsøger at tage livet af ham. De tre film i Bourne-serien var action med et tænksomt og eftertænksomt ansigt.
Et nyt sindrigt efterretningskomplot
Her kommer så den fjerde Bourne-film, der samtidig er den første uden et forlæg af Robert Ludlum og uden Matt Damon i hovedrollen som manden med CIA's skruppelløse verdenssyn på nakken, Jason Bourne. Damon havde ikke lyst til at være med længere uden den britiske instruktør, Paul Greengrass, der gav de to sidste Bourne-film en helt særlig realisme. Derfor har filmselskabet Universal og forfatteren og instruktøren Tony Gilroy skubbet Bourne ud i kulissen og i stedet introduceret en ny helt i et helt nyt sindrigt efterretningskomplot. Og det er netop her 'The Bourne Legacy' ender som et mærkeligt vedhæng.
Lyssky og tophemmeligt CIA-projekt
Vores nye helt er Aaron Cross, en tidligere Irak-soldat, der er en brik i et lyssky og tophemmeligt CIA-projekt. Det projekt har i øvrigt ikke meget at gøre med de opgaver, der bragte Jason Bourne i miskredit hos CIA, og det er netop her logikken i at Bourne er med i 'The Bourne Legacy' begynder at erodere. Det lyssky og tophemmeligt CIA-projekt, som Aaron Cross er involveret i, er en fremragende idé til en thriller og en action-film. Og der er ingen tvivl om at 'The Bourne Legacy' kunne være en actionfilm af de store hvis filmen havde smidt stakkels hårdt prøvede Bourne ad helvede til og var begyndt helt forfra. I stedet krydsreferer Tony Gilroys manuskript hele tiden til kuldsejlede CIA-projekter og til personer, som var involveret i Bournes opgaver, uden at det på nogen måde gavner Aaron Cross og hans personlige kamp mod CIA.
Arven fra Bourne
Der er kun een grund til at The Bourne Legacy', arven fra Bourne, er en del af Bourne-serien: at Bourne er et kvalitetsstempel, et brand, der signalerer action for tænkende mennesker. Universal er dygtige forretningsmænd, der ved at filmen når længere på skuldrene er et velrenommeret koncept. Men de kommer der altså ikke nogen bedre film ud af. Det er fascinerende at fundere over hvor rent historien om agenten Aaron Cross havde stået hvis Bourne-bavlet var skåret ud, og Cross havde funderet over hvorfor hans arbejdsgiver pludselig forsøgte at aflive ham, alt i mens han kæmper sig gennem systemet for at finde et svar.
Forløjede chefer
Jeremy Renner, der spiller Aaron Cross, er en fortrinlig skuespiller, fuldt ud lige så dygtig til at kombinere følelsesliv og action som Matt Damon. Rachel Weisz er både smuk, stærk og skrøbelig som kemiprofessoren, der ved hvorfor Cross er afhængig af at sluge en blå og en grøn pille hver dag, og som derfor hjælper Cross i kampen mod hans forløjede chefer i CIA. 'The Bourne Legacy's udgangspunkt, årsagen til at Aaron Cross pludselig skal aflives, er en fascinerende tanke og en begavet kommentar til vore dages krigsførelse og brug af soldater. Og filmen tre store actionsekvenser er så effektfuldt sat sammen at man skal bruge et par minutter på at komme sig over dem.
Men alle de store kvaliteter ved 'The Bourne Legacy', al den gennemførte professionalisme, som Hollywood kan til fingerspidserne, er meget tæt på at drukne fordi filmen absolut skulle stå på skuldrene af Bourne-seriens succes.