You and Me Forever

Med udsigt til hele verden

Anmeldt af Per Juul Carlsen

Der sker noget lidt over en time inde i 'You and Me Forever'. I løbet af få minutter folder filmen sig ud og viser sig ikke bare at handle om det lille pigetrekløver, der hele tiden har været historiens kerne, men derimod en film om en stemning, en følelse, en livsgnist - livsmod, simpelthen.

Stangstive og skideskægge
Langt hen ad vejen har 'You and Me Forever' præsenteret sig selv som en klassisk fortælling om de svære teenagekvaler med druk, venner, drenge og forældre. 16-17-årige Laura har i mange år været bedsteveninde med Christine. De har væltet rundt i billig sprut til fester og koncerter, med det ene formål at være stangstive og skideskægge, men da den mere spændende Maria, der både har prøvet at kysse med andre piger og have sex med drenge, dukker op, skifter Laura slyngveninde. De tager i byen, går på mere smarte og voksne steder, møder et par lidt ældre fyre, og går med dem hjem og flirter seriøst med fantasien om at være rigtig frække og voksne da de tilbyder de to herrer et blowjob mod at få penge til en taxa. Naturligvis er det kun en fantasi. Til gengæld er det ren og skær og røvkedelig hverdag, da Lauras forældre bliver bekymrede over at deres teenagedatter, der jo bare vil være voksen og fri, lyver om hvor hun befinder sig og hvem hun er sammen med når hun kommer sent hjem.

Gennemgrundlæggende traurigheder
Det er alt sammen gennemgrundlæggende traurigheder når man er teenagepige og 'You and Me Forever' har ikke nogen ny vinkel på det. Inden der er gået et kvarter af filmen har vores stakkels helt almindelige Laura kastet op tre gange og sådan er det jo. Men da Kaspar Munk til sidst folder filmen ud - og går ud over at beskrive de klassiske problemstillinger - holder de klassiske problemstillinger også op med at være klassiske problemstillinger. De bliver de små bjerge, man skal bestige før man til sidst kan stå med fornemmelsen af at have udsigt over hele verden og skrige 'You and Me Forever!' - ikke nødvendigvis henvendt til bedsteveninden eller ham fyren, man muligvis skal være kæreste med, eller en helt tredje person, men måske til sig selv eller til hele universet mens man står der og føler sig ovenpå. Senere kommer der naturligvis andre problemer såsom uddannelse, banklån, huskøb, jobansøgninger, fyringsrunder, nedslidt helbred og alderdom, men hvis der er noget, der definerer ungdommen er det netop, at den slags eksistentielle kræftknuder synes så dejligt ubetydelige, når man lige har set verden åbne sig.

Euforisk følelse
Den euforiske følelse rammer 'You and Me Forever' til sidst, endda så effektivt at selv halvgamle røvere kan huske hvordan det var at droppe teenagetristessen i nogle minutter og føle sig klar til at erobre verden. Der er i det hele taget en stor solidaritet med hovedpersonerne i 'You and Me Forever' - og en stor forståelse med alle parter i fortællingen. Selv de klassiske skurke, forældrene, der tvinger deres stakkels teenagedatter med i sommerhus for at spille ludo, er til at forstå. Det er en smuk pointe i filmens fremadskridende hverdagsdrama, at ingen i filmen gør noget ondt, de gør bare det, der virker rigtigt og bedst i situationen, uden nødvendigvis at indse hvilke konsekvenser det har for mennesket overfor dem.

Griseunge bliver kastreret
Noget stort og usædvanligt drama - eller en uforglemmelig historie - er 'You and Me Forever' ikke. Dens styrke ligger i følelserne, og undervejs får Kaspar Munk serveret et par scener, der i hvert fald er usædvanlige i dansk ungdomsfilm, især et klip fra en situation hvor Laura og Christine taler om størrelsen på tissemænd og over til en skoleekskursion i en svinestald hvor en landmand taler om griseavl, inden en lille nyfødt orne bliver kastreret. Det er ikke bare en usædvanlig og mildt sagt spændende kobling - det er også en scene, der sidder lige mellem øjnene.

Vilde koblinger
'You and Me Forever' var blevet en betydeligt stærkere og voldsommere film hvis Kaspar Munk havde leget mere med den slags vilde koblinger.  Men den 41-årige instruktør holder sig til det dagligdags, i stedet for det usædvanlige, bliver hans film til et overbevisende drama om det, der kan ske og sker for os alle sammen. Alt det rod man skal igennem før man pludselig en dag får lyst til at råbe 'you and me forever!'