2 x Ettore Scola

Humor og tristesse hånd i hånd

Det er efterhånden sjældent navnet Ettore Scola dukker op når nogen taler om film nu om dage. Den italienske instruktør, der efterhånden er blevet 77 år, er forsvundet i glemselen, selvom han i 70'erne og 80'erne vandt fornemme priser på de største filmfestivaler, også den største af dem, den i Cannes, blandt andet som bedste instruktør for filmen 'Dumme, grimme og beskidte' i 1976. Scolas landsmænd, Michelangelo Antonioni, Luchino Visconti og Pier Paolo Pasolini bliver langt oftere trukket frem, når nogen i dag skal nævne deres inspirationskilder og forbilleder.

Finurlig og opfindsom
Det er selvfølgelig en skam. Det skal der straks rettes op på, og det kan vi passende gøre nu hvor flere af Ettore Scolas bedste film er tilgængelige på dvd herhjemme. En af dem er 'Så gode venner var vi vist' fra 1974. Det er en typisk Ettore Scola-film - finurlig, opfindsom, morsom og med en svidende alvor og et politisk blik på verden nedenunder. 'Så gode venner var vi vist' er en nostalgisk historie om tre mænd, der ser tilbage på deres liv.

Verden ændrede os
De kæmpede sammen mod fascisterne og tyskerne under 2. verdenskrig, og da krigen sluttede lå verden for deres fødder. Nu skulle alle gamle fejltagelser slettes, verden skulle gøres bedre, uretfærdighederne skulle fjernes og livet skulle gøres enkelt og ligetil for alle. Det troede de tre unge socialister fuldt og fast på, men så nemt var det naturligvis ikke, som de tre socialister må konstatere 30 år senere, hvor de alle har været ulykkeligt forelsket i den samme kvinde. Den ene af dem forrådte sine socialistiske idealer, blev advokat for fjenden, en grum kapitalist, og giftede sig endda med hans datter. Den anden af de tre troede så blindt på sine socialistiske idealer, at han nægtede at gå på kompromis og til sidst spolerede både sit eget og sin familes liv. Og den tredie gamle socialist glemte lige så stille sine idealer og gik bare i stå. Heller ikke han har udrettet noget af blivende værdi. 'Vi kunne ændre verden - men verden ændrede os', som de sørgmodigt konstaterer.

Vidunderlig humor
Det er selvfølgelig en aldeles sørgelig og melankolsk historie, men Ettore Scola fortæller den med en vidunderlig humor. Som fx i scenen, hvor den store idealist af de tre, Nicola, der er filmnørd, så det brager, deltager i Kvit eller dobbelt på italiensk tv. Han har mulighed for at vinde en kæmpeformue, der vil sikre ham og hans familie resten af livet, men istedet for at svare simpelt og enkelt på det sidste spørgsmål roder han sig ud i et alt for kompliceret svar - simpelthen fordi han er idealist og vil det bedste. Det er uendelig trist, men samtidig også ufattelig morsomt at se den vrede og desperate idealist skælde ud på alt og alle. Efter hans voldsomme udfald vil han forlade tv-studiet i vrede - desværre kan han ikke finde døren ud.

Morsom og sørgmodig
Ligeså morsom og sørgmodig på samme tid er en anden smuk scene, hvor den anden af de tre gamle socialister, advokaten, har solgt et gammelt bilvrag hos en autoophugger. Bagefter hænger han ud på bilkirkegården og pludselig ser han en skikkelse i det bilvrag, han lige har solgt, nemlig hans stakkels smukke kone, der i frustration over hans kolde og ligeglade væsen har kørt sig selv ihjel. Her er to stakkels, kuldsejlede sjæle midt om natten på en bilkirkegård, hvor de taler om deres ægteskab, der aldrig blev det, det skulle have været.

Mussolini og Hitler
Den scene kan live op i enhver film og ingen kan som Ettore Scola få humor og tristesse til at være to sider af samme sag. Det gælder også en anden af de Ettore Scola-film, der kan fås på dvd herhjemme, 'En ganske særlig dag' fra 1977. Det er en tilsyneladende enkel historie om en husmor og en homoseksuel journalist, der mødes og tilbringer dagen sammen alene i et kæmpestort bygningskompleks fordi alle andre er ude og overvære det historiske første møde mellem italiens diktator, Benito Mussolini, og det tyske modstykke, Adolf Hitler.

Loren og Mastroianni
Umiddelbart er husmoren, der spilles af Sophia Loren, fuld af forbehold overfor journalisten, der spilles af et andet italiensk skuespiller-ikon, Marcello Mastroianni. Journalisten lever nemlig slet ikke op til de krav, Mussolini stiller til sine landsmænd. Ikke alene er han homoseksuel, han tror også på et bredt verdensbillede og på frie rammer for hvert et menneske.

Husmoren og bøssen
Efterhånden lærer de to mennesker hinan-den at kende og da filmen er slut er de ufrie tøjler og det forstenede livssyn i Mussolinis totalitære regime - eller ethvert totalitært regime - grundigt udstillet. Ligesom 'Så gode venner var vi vist' viser 'En ganske særlig dag' Ettore Scolas særlige evne til at servere en politisk film som en fortælling om almindelige mennesker. Det er tre gamle venner, der er hovedpersoner i 'Så gode venner var vi vist', men det er den naive politiske idealisme, der er den egentlig hovedperson. Og det er husmoren og bøssen, der er noget nær de eneste figurer i 'En ganske særlig dag', men det er et samfunds stramme tøjler omkring sine borgere, der er i filmens centrum.

Skæbner og politik
Den evne til at kombinere humane skæbnefortællinger og politisk teori mestrer Ettore Scola som meget få andre. Det er en af flere gode grunde til at nævne hans navn lidt oftere når man taler om film her i 2009.