Aftershock

Kina skælver

Der er bestemt ikke nogen, der holder sig tilbage her. Den kinesiske storfilm, 'Aftershock', er et melodrama på et niveau på skalaen, som det ellers kun er amerikanerne, der kan nå op på. Og det giver ganske god mening, at instruktøren bag filmen, Feng Xiaogang, bliver kaldt Kinas svar på Steven Spielberg. Hele arsenalet bliver fyret af her, og der er ikke noget, der tyder på, at nogen overhovedet har overvejet at spare lidt hist og pist.

Provokerende oplevelse
For en nordeuropæer, der er vant til hele tiden at klappe hesten lidt med den ene hånd, er 'Aftershock' ofte lidt af en provokerende oplevelse. Hele filmen har en forventning om at man som publikum er indstillet på at lide sammen med de stakkels mennesker, den beskriver. Filmen forsøger ikke engang at overbevise os om, at personerne er værd at holde af og identificere os med. Der er ingen grundig opbygning og introduktion til figurerne, sådan som vi kender det fra amerikanske katastrofefilm, inden ulykken indtræffer. Vi hilser ganske vist kort på dem i starten af filmen, og det stakkels ægtepar, der er filmens udgangspunkt, skal lige til at dyrke sex i en lastbil, da et kraftigt jordskælv bryder ud, men de er stadig temmelig overfladisk beskrevet. Vi kender dem ikke som mennesker.

Fuld udblæsning
Og så bryder jordskælvet ud. For fuld udblæsning. Kort fortalt beskriver 'Aftershock' det ekstremt ødelæggende jordskælv, der fuldstændigt jævnede byen Tangshan med jorden i sommeren 1976, dræbte mindst 240.000 mennesker og efterlod omkring 160.000 fysisk invaliderede. Målt i dødstal var jordskælvet det kraftigste i det 20. århundrede, og som titlen varsler, beskriver 'Aftershock' de mentale efterskælv, der fulgte det store jordskælv.  I ruinerne efter skælvet ligger nemlig et par 5-6-årige tvillinger, på hver sin side af en mur. Hvis redningsarbejderne skal redde den ene, må de vælte muren over den anden, og de er derfor så ubevidst hjerteløse at be' moderen til tvillingerne om at vælge. Skal det være drengen eller pigen? Eftersom moderen kun kan høre drengen tale, vælger hun ham, men naturligvis overlever pigen med mindet om en mor, der valgte hende fra. Moderen får drengen under behandling og tror at pigen er død, men pigen bliver adopteret og lever sit liv uden at fortælle nogen om sin traumatiserende oplevelse under jordskælvet.

Arrene fra 1976
Det er naturligvis et glimrende udgangspunkt for et melodrama. Og instruktøren Feng Xiaogang, Kinas svar på Spielberg, sørger for at få det fulde udbytte af de voldsomme følelser, der bliver sået i begyndelsen af filmen. 'Aftershock' strækker sig over 32 år, og følger alle de emotionelle spor, jordskælvet lægger i figurerne. Moderen til tvillingerne nægter fx at lade sig gifte igen i respekt for sin afdøde mand, der skubbede hende til side og løb ind i huset for at redde børnene og selv omkom i murbrokkerne. Og børnenes egne ægteskabelige forviklinger er i høj grad styret af arrene efter deres oplevelser i 1976.

Gud dit røvhul
Det kan lyde voldsomt, men det er faktisk den underspillede og afdæmpede side af 'Aftershock'. I den modsatte ende af spektret kan man opleve en kvinde, der kigger op mod himlen lige efter jordskælvet og råber 'Gud, dit røvhul!' og da samme mor senere overvejer at sende sin lille søn, der altså har overlevet jordskælvet, væk så han kan vokse op i tryghed et andet sted i Kina, skal vi gennem mange minutters følelsesladede diskussioner inden drengen bliver sat på bussen - og bliver sat af igen for at løbe tilbage til den tårevædede mor. Og da de tunge emotionelle bånd skal bindes sammen igen i slutningen af 'Aftershock' sker det minsandten under et nyt voldsomt jordskælv, denne gang i Sichuan i 2008, hvor 69.000 omkom og 5 mio mennesker blev gjort hjemløse.

Ekstremt for danske øjne
Det er alt sammen ekstremt, for ikke at sige smagløst, at opleve for dansk øjne, men det er ikke svært at forestille sig hvilken rensende betydning 'Aftershock' har for kineserne, der har kraftige jordskælv og efterfølgende tragedier som en fast del af deres historie. Her bliver der sat billeder og ord på de traumer de enkelte mennesker og nationen som helhed må gennemgå i forbindelse med et jordskælv, og det er ikke spor overraskende, at filmen satte nye rekorder i indtjening i de kinesiske biografer.

Alt er stort
Alt er stort i 'Aftershock'. Effekterne og det lærred, filmen bliver malet på, fylder ligeså meget som i en amerikansk blockbuster, og selvom filmen er direkte henvendt til det kinesiske folk, er de internationale ambitioner tydelige. Det er ikke spor utænkeligt, at 'Aftershock' er den første af en række kinesiske storfilm, der vil ud at konkurrere på det internationale marked.

'Aftershock' får dansk biografpremiere til efteråret.