preload loader
ashes and diamonds
 

Skrevet af: Per Juul Carlsen

 

Ashes and Diamonds

Krigens kronikør

Det giver rigtig god mening, at det er den nu 82-årige polske filminstruktør, Andrzej Wajda, der har sat billeder og lyd og følelser på den snart 70 år gamle Katyn-affære i 'Katyn'. Få andre polske instruktører, eller instruktører i det hele taget, har taget så grundigt fat i 2. verdenskrig som Andrzej Wajda, der allerede i 50'erne skabte en filmtrilogi om den polske modstandsbevægelses kamp med filmene 'A Generation' ('Pokolenie'), 'Canal' ('Kanal') og 'Ashes and Diamonds'('Popiòl i diament'). Og det var vel at mærke mens det ene af de to folk, polakkerne kæmpede mod, russerne, stadig sad indirekte på magten i Polen. De tre film er nu genudgivet på en engelsk dvd med titlen 'The Andrej Wajda War Trilogy'.

Ingen glamourøs dramatisering
Selvom Wajdas far blev likvideret af russerne i starten af krigen, er det ikke et koldt hævnmotiv, der præger Andrzej Wajdas. Overhovedet ikke. Han har langtfra noget ønske om at glorificere polakkernes modstandskamp og dræbe dumme nazistsvin på stribe. Han er ikke engang i nærheden af en storladen og glamourøs dramatisering af begivenhederne som danske 'Flammen & Citronen'. I Andrzej Wajdas film om polakkernes oplevelser under 2. verdenskrig fornemme man virkelig, at noget har gjort rigtig ondt. Andrzej Wajda ser ikke nogen grund til at bruge tid på store slag og heftig action. Han er meget mere interesseret i at vise almindelige polakker, der endevender deres situation og filosoferer over deres skæbne.

Wajdas hovedværk
Det fremgår især tydeligt af den film, der som regel bliver fremhævet som Wajdas hovedværk, 'Ashea & Diamonds' fra 1958. Den foregår lige efter 2. verdenskrigs afslutning, mens kommunisterne og oppurtunisterne er igang med at sætte sig på de vigtigste poster i det reetablerede polske samfund. Den polske modstandsbevægelse har endnu ikke givet helt op. Den kæmper stadig for et frit Polen, vel vidende at kampen er nyttesløs under Sovjetunionens besættelse.

Ung og ubekymret
Filmens hovedperson er Maciek, en ung og ubekymret mand, der har slået flere mennesker ihjel i den polske frihedskamps navn. I starten af filmen henretter han to mænd i en jeep i sikker forvisning om at der er tale om et par vigtige kommunistiske topfolk. Det viser sig at være en fejl. Han har været med til at henrette to unge arbejdere, der tilfældigvis kom kørende før det egentlig mål for aktionen. Maciek er i princippet ligeglad. Adskillige polakker er afgået ved døden pga bagateller under 2. verdenskrig. Men efterhånden begynder tvivlen at nage. Ved en tilfældighed hører han kæresten til den ene af de afdøde mænd skrige sin frustration ud. Og pludselig forelsker han sig i en ung og smuk kvinde, hvilket får ham til at indse, at der findes et håb om en bedre fremtid et helt andet sted, og at likvideringer af kommende magthavere måske ikke har de store perspektiver.

Fjollede polakker
Andrzej Wajda er imidlertid ikke nogen lysegrøn optimist. Maciek lærer ikke noget af sine nye erfaringer - ihvertfald ikke før det er for sent. Og 'Ashes & Diamonds' er bestemt ikke en film, der tror på nemme løsninger. Ja, faktisk tror den slet ikke på løsninger, kun på blindgyder og dilemmaer. Så godt som alle filmens figurer handler som de bliver nødt til at handle, hvis de skal overleve - og de ved udmærket godt at de formentlig ikke overlever alligevel. Og rundt omkring dem danser en flok tumpede, berusede og fjollede polakker, der fejrer at krigen er forbi, og som slet ikke indser, at lidelserne overhovedet ikke er forbi.

Ingen nemme løsninger
'Ashes & Diamonds' opsummerer uden tvivl Wajdas erfaringer fra 2. verdenskrig. Der er ingen nemme løsninger på konflikter. Der er knap nok nogen løsninger. Der er ingen helt eller skurke - bare folk, der er tvunget til at handle som de gør. Det lyder måske mistrøstigt og sortsynet, og 'Ashes & Diamonds' er bestemt alt andet end en feel good-film, men samtidig er det befriende at se en film, der så grundigt understreger at krig og blodige konflikter ikke har nogen lykkelige udsig-ter eller positive aspekter.

Sorg og lidelser
Det er sådan set den samme morale Wajda når frem til i sin nye og 50 år yngre film om 2. verdenskrig, 'Katyn'. Krig fører kun sorg og lidelser med sig. Det viser 'Katyn' gennem flotte billeder og dyre rekonstruktioner af gamle, historiske kulisser. 'Ashes & Diamonds' fungerer helt anderledes, gennem nuancerede personbeskrivelser og intense billeder.

Send eller anbefal link

Instruktør:

Andrej Wajda

Genre:

Drama

Land:

Polen

Udgivelsesdato:

30. juni 2008 (England)

 
 

Lyt til

Fredag 14.03

 

Lørdag 21.03 og søndag 1.03 på digital radio

 

Få Filmland som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Filmportrætter:

Filmfolk på P1

Filmfolk på P1 kigger i sommerens løb på en række markante, danske filmfolk, som måske ikke står i første række, når det gælder opmærksomhed, men som skaber vigtige spor i dansk film.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Filmland > dvd > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.