Greenberg

Alt det neurotikeren ikke siger

To mennesker sidder og taler med hinanden på en restaurant. Men det er ikke ordene, der betyder noget. De taler og taler og bruger læssevis af ord, men siger næsten ingenting til hinanden. Det er måden, de siger det, de siger, der fortæller alt i den her scene. Ingen af dem føler sig godt tilpas i situationen, mildt sagt.

Rydder op i minderne
Den ene af dem er for nylig blevet skilt fra sin mand, som hun har to små børn med, og nu mødes hun med en gammel flamme. Han er netop vendt tilbage til Los Angeles for at passe sin brors hus mens broderen er i Vietnam med sin familie. Egentlig er han flygtet fra alt det, der befinder sig i Los Angeles, og hans hjem er i den anden ende af USA, i New York, men nu hvor han er i Los Angeles forsøger han ihærdigt at lappe på alle sin fejltagelser og rydde op i roderiet i sine minder.

Bygger et hundehus
Det går ikke så godt. Roger Greenberg, som vores hovedperson hedder, har ikke rigtig styr på noget. Han er nyligt blevet udskrevet fra et hjem for psykisk syge, og han har mildt sagt svært ved at acceptere, at han er blevet 40 og hverken har kone, kæreste, børn eller arbejde. Han forsøger ihærdigt at fortælle alle andre, at han egentlig har tænkt sig ikke at lave noget, ikke andet end at bygge et hundehus til sin velhavende brors forkælede familie.

Handler aldrig om det figurerne siger
Naturligvis mener Greenberg ikke hvad han siger, når han hævder, at han ikke skal lave noget. Det er bare en nem måde at få det til at lyde som om der er en velbegrundet og gennemtænkt årsag til, at han ikke laver noget. Sådan er det hele vejen gennem filmen 'Greenberg'. Det handler aldrig om det, figurerne siger, altid om lige præcis det, de ikke vil sige og ikke kan finde ud af at sige eller ikke har lyst til at sige.

Der kom aldrig noget bedre tilbud
I begyndelsen af filmen dukker Roger Greenberg op til en havefest, hvor han møder en stor del af de mennesker, han engang hang ud med i Los Angeles, ikke bare eks-flammen, men også medlemmerne af hans gamle rockband, som tilsyneladende stadig bærer nag over at Greenbergs sagde nej tak til en pladekontrakt fordi han ikke troede på at den var god nok. Han ville vente på et bedre tilbud. Og der kom aldrig noget andet tilbud.

Forsvind ud af mit liv igen
Den lille samtale, Greenberg har med et par af de gamle bandvenner, er endnu et lille studie i hvordan mennesker, der har en masse at sige hinanden, men ikke kan finde ud af at sige det, kommunikerer. Da en af Greenbergs gamle bandvenner siger 'godt at se dig igen' ved vi, at det slet ikke er det, han egentlig siger. Han siger 'tak for sludderen - og forsvind nu ud af mit liv igen'.

Noget helt andet end tak
Den eneste, der for alvor kommunikerer med Greenberg på hans eget plan, og som taler direkte til ham, er en anden gammel bandven, Ivan. Han forstår hvor fortumlet Greenberg er i knolden, men da de to gamle venner er ude og spise på Greenbergs fødselsdag, og Ivan vil muntre Greenberg op ved at få tjenerne til at synge en fødselsdagssang, kan Greenberg ikke finde ud af at vise den taknemmelighed, han egentlig føler. Han bliver mildt sagte usikker og forlegen ved situationen og det, han siger, er noget helt andet end 'tak'.

Problemer med tilværelsen
Sådan fungerer 'Greenberg', den femte film af den 41-årige amerikaner, Noah Baumbach, der efterhånden er blevet en af de mest fremtrædende figurer på den alternative amerikanske filmscene. Han har skrevet film som 'Life Aquatic' og 'Fantastic Mr Fox' for sin gode ven, Wes Anderson, og har selv haft filmene 'The Squid and the Whale' og 'Margot at the Wedding' oppe i de danske biografer. Baumbach holder af at beskrive almindelige mennesker, og helst almindelige mennesker i en eller anden form for problemer med tilværelsen, fx overfor deres familier.

Mildt sagt neurotisk
'Greenberg' kommer altså ikke op i de danske biografer, på trods af at stjernen Ben Stiller har en af sine bedste roller som den mildt sagt neurotiske Roger Greenberg, der sejler rundt i tilværelsen og ikke er i stand til at holde fast i noget. Ben Stiller forsøger ikke at spille komik, som han plejer, han er bare komisk når han siger alt det, han ikke mener, og når han ikke nøjes med at blive forlegen, men derimod decideret vred, da hans brors hushjælp, der småfuld fortæller om en gang hun og en veninde gik med nogle fyre hjem og strippede for dem og skyndte sig at stikke af igen. Den situation har Greenberg overhovedet ikke lyst til at høre om.

Filmen flytter sig ikke
Greenberg er ikke et menneske, der flytter sig ret meget. Tværtimod. Han driver tilfældigt rundt på samme sted, uden at have kontrol over noget. Af samme grund flytter filmen 'Greenberg' sig heller ikke. Den er i princippet én lang række af situationer, der graver længere og længere ind i Greenberg og hans omgivelser. Netop den stillestående fornemmelse er det store problem ved 'Greenberg', der sådan set har sagt det, den kan sige om sine personer allerede i begyndelsen af filmen.

Begavet leg med dialog
Men samtidig er filmen et lysende eksempel på hvor begavet og ekvilibristisk man kan lege med dialog og samtaler på film. Der gemmer sig altid overraskelser og underbetydninger i filmens dialog, betydninger der peger tilbage på tidligere situationer eller på begivenheder som er fundet sted tidligere i personernes liv og som vi ikke behøver at vide mere om. Som her, da Greenberg dukker op på et spillested for at se sin brors hushjælp, Florence, synge på scenen. Han forsøger at spille cool i sin samtale med en af Florence' veninder, men det Greenberg egentlig siger er at han har det rigtig skidt med at være ham den 40-årige, der går rundt og bager på den næsten halvt så gamle Florence …