La Bète

Erotisk lystspil med stort K

En smuk ung kvinde bliver overfaldet af et monster i en skov. Kalenderen siger noget i retning af 1770, solen skinner, fuglene synger, skovbunden er blød og dejlig og musikken lyder af et hyggeligt taffel med the og småkager. Monsteret river tøjet af den flygtende kvinde, og det, bæstet ikke formår at hive af kvinden, sørger diverse grene og buske for at flå i stykker.

Behåret bæst
Tilsidst render pigen rundt i skoven kun iklædt paryk og korset. Bag hende løber det sorte, behårede bæst med et kulsort erigeret lem så kraftigt som et bordben. Pigen forsøger forgæves at hoppe op i et træ og da pigen hænger i armene fra træet stiller bæstet sig under hende så hendes fødder berører hans lem - indtil han får udløsning.
Da bæstet er pacificeret for en kort stund forsøger pigen at stikke af igen, men monsteret indhenter den udmattede pige og tager hende bagfra. Nu er den unge kvinde betydeligt mere interesseret ....

Sarte censorer
Og hvad er så det for noget? Man skal passe på med at udråbe noget til en af de mest berygtede film i historien. Det er der så mange film, der er blevet udråbt til, at udtrykket har mistet sin mening. Især i England, hvor de sarte censorer har bandlyst adskillige film, er det populært at kanonisere film som særligt kontroversielle og chokerende.

Forargelige billeder
En af de film, der er blevet bandlyst i England i sin oprindelige version, er 'La Bète' ('The Beast'), af den polske instruktør Walerian Borowczyk. Den vakte en del opstandelse da den kom til verden i 1975, men det var især de britiske censurmyndigheder, der følte sig stødt. Det gjorde de til gengæld temmelig grundigt. Først 25 år senere, så sent som i år 2000, mente The British Board of Film Classification, som censur-instansen hedder, at de engelske dvd-købere var klar til at se de forargelige billeder af en ung kvinde, der har sex med et behåret mørkt bæst i en skov.

Ole Søltoft som monster
Hvis ikke de engelske censurmyndigheder havde reageret så voldsomt, ville 'La Bète' formentlig ikke være blevet så kendt et fænomen indenfor kultfilmenes verden. Der er nemlig ikke meget at blive forskrækket over når man ser 'La Bète'. For så vidt har den polske instruktør, Walerian Borowczyk, blot taget det gamle franske folkeventyr, 'Skønheden og Udyret', og understreget de seksuelle undertoner med en tyk speedmarker. Ingen, der har funderet lidt over den menneskelige seksualitets natur, kan blive chokeret over tanken. Og når man ser filmen idag, ligner den mest af alt et sexlystspil i typisk 70'er-stil. Det er lige før man forventer at Ole Søltoft hopper ud af monsterkostumet med et drenget grin inden Axel Strøbye kommer kørende forbi i rollen som vrissen godsejer. Og bæstet med det store forplantnings-organ virker ligeså troværdigt og realistisk som når Bamse spiser en bolle eller drikker saftevand i DR's 'Bamse & Kylling'.

Heste i parringstid
Walerian Borowczyk har formentlig haft større ambitioner med filmen. Oprindeligt var sekvensen, hvor skønheden og udyret har sex, en kortfilm på 20 minutter af samme Borowczyk. Men den polske instruktør byggede en historie omkring korfilmen og gjorde den til en drømmesekvens i en historie om en ung britisk rigmandsdatter, der skal giftes med en småtosset, ung fransk adelsmand. Den lidt dyriske unge franskmand holder af at pleje sine heste og lade dem parre sig, mens pigen er dybt optaget af naturen - ikke mindst et fotografi hun i forbifarten tog af en hingst, der er ved at placere sit enorme lem bag i en hoppe. Da pigen en nat bliver vældig seksuelt opstemt, drømmer hun en drøm om en gammel myte, der huserer på egnen - om en adelspige, der havde sex med et bæst i skoven. Og det er her Borowczyks gamle kortfilm dukker op.

Surreelle kvaliteter
Hvis man skal være rigtig flink ved 'La Béte' kan man nævne, at den til tider minder lidt om den gamle surrealistiske mester, Luis Buñuel, og at der er flere surreelle kvaliteter i hans kejtede figureres sære opførsel. Men så er man også rigtig flink. Man kan også sige, at Borowczyk har skabt et af de mest ekstreme og fantasifulde af 70'ernes sexlystspil - uanset at manden nok havde intentioner om at skabe decideret kunst med stort K med sin film. Men det mest retfærdige vil være at konstatere, at 'La Béte' er et festligt kuriosum og en spøjs lille film, der er meget svær at tage alvorligt i dag. Og ihvertfald fuldstændig umulig at tage lige så alvorligt som de engelske censurmyndigheder gjorde i 1975.