Minoru Kawasaki

Verdens dårligste japanske film

En hård og spændende brydekamp mellem en regerende mester og en ung opkomling er netop forbi. Den unge opkomling vinder og salen bryder ud i jubel. Men netop som folk begynder at forlade salen sker der noget ganske uventet. I det ene ringhjørne står pludselig en ti-armet blæksprutte i menneskestørrelse. Den stirrer vredt og intenst på den nykårede brydemester. Der bliver stille i salen - inden en ny brydekamp går i gang, med mesteren og kæmpeblæksprutten som de dystende kombattanter.

Forvirret fiskehandler
Det ser mildt sagt fuldstændig grotesk absurd og åndssvagt ud. Det kræver ikke meget viden om dårlige special effekter på film at gennemskue, at der er en ganske almindelig mand inde i den vrede blæksprutte. Og det ser endnu mere grotesk ud, da man senere ser kæmpeblæksprutten gå på indkøbstur på et almindeligt marked og en forvirret fiskehandler giver blæksprutten for meget tilbage i byttepenge.

Mystisk sygdom
Det er heller ikke meningen, at man skal tage filmen 'Calamari Wrestler' alvorligt. 'Calamari Wrestler' kan allerhøjest tages alvorligt som en parodi på den slags sportsfilm, der blander kærlighedshistorier og dramaer sammen med en eller anden form for sportsudøvelse. Det viser sig nemlig, at blæksprutten i menneskestørrelse er en reinkarnation af en tidligere, meget talentfuld ung bryder, der forsvandt fra brydesporten pga en mystisk sygdom. En ung journalist fatter mistanke, da blæksprutten vinder en kamp med den afdøde bryders særlige trick, og den afdøde bryders eks-kæreste kan heller ikke tage fejl. Hun forfølger blæksprutten, belurer ham på afstand og indser efterhånden, at hun stadig elsker ham. 'Han har næsten ikke ændret sig', som hun siger til en veninde med et suk.

Krabbe i kassen
Den slags fjollede replikker er iøvrigt typisk for 'Calamari Wrestler'. Da blæksprutten i starten af filmen henvender sig hos sin eks-kæreste og banker på hendes dør, nægter pigen at åbne døren og skriger bl.a. den fantastiske sætning 'gå din vej, jeg kender ingen blæksprutter'.
Den fantasifulde og groteske humor er typisk for den 51-årige japanske filminstruktør, Minoru Kawasaki. Han elsker at placere dyr i menneskenenes verden på den mest absurde måde. Det trick har han også brugt i filmen 'Executive Koala', om en koalabjørn, der arbejder som anonym jakkesætbeklædt lønslave på et kontor og bliver mistænkt for at have myrdet sin kone. Og han har brugt tricket i filmen 'Crab Goalkeeper', hvor en gigantisk krabbe bliver hyret som fodboldmålmand. Den film beskriver Minoru Kawasaki iøvrigt som hans svar på Hollywood-klassikeren 'Forrest Gump'.

Mand i gummidragt
Et andet af Minoru Kawasakis varemærker er hans helt igennem gammeldags special effects. Han holder sig langt fra computereffekter og forsøger istedet at genskabe den slags tricks, men benyttede sig af i 50'erne og 60'erne, dengang enhver kunne se at et rumuhyre var en mand i gummidragt og et kæmpemenneske, der gik amok i en by, var et almindeligt menneske, der stod i en lilleputby, ikke omvendt.

Japans Ed Wood jr.
Det er altsammen en del af morskaben hos Minoru Kawasaki. Han beskriver sig selv som Japans Ed Wood, med reference til den stakkels instruktør, der skabte nogle besynderlige film i 40'erne og siden er blevet berømmet som verdens dårligste filminstruktør. Til forskel fra Ed Wood jr. forsøger Minoru Kawasaki bevidst at lave dårlige film. Hans film er først og fremmest til for latterens skyld, men i de seneste år er der kommet mere politisk satire og bid i hans film, fx i katastrofefilmen 'The World Sinks Except Japan', der er en parodi på en storsælgende japansk skrækfilm, 'Japan is Sinking'.

Japansk satire
Her vender Kawasaki det hele på hovedet ved at lade hele verden, bortset fra Japan, blive oversvømmet. Det giver masser af muligheder for at lave satire over nutidens Japan, der af gode grunde bliver invaderet af flygtninge fra resten af verden. Oscar-vindere fra Hollywood må overleve ved at spille med i klassiske samurai-dramaer eller synge populære japanske schlagere på natklubber.

Kæmpemonstre
Men kun hvis de er heldige. De fleste flygtninge fra Vesten lever nemlig som prostituerede eller hjemløse på bunden af det japanske samfund. En af de mest populære japanske tv-serier, bliver en skrækfilm, hvor en superhelt slås med kæmpemonstre som til stor morskab for japanerne altid falder oveni skrigende vestlige flygtninge. Typisk for filmens humor er også nogle scener, hvor en af hovedpersonerne, en journalist, kommer hjem og spiser den mad, hans kone har forberedt. Hun fortæller med et stort smil, at det velsmagende hvalkød pludselig er blevet enormt billigt fordi de lande, der altid har protesteret voldsomt mod japanernes hvalfangst, nu ikke eksisterer længere.

Konsekvens og strenghed
Meget ofte har Kawasaki store problemer med at strække sine sjove idéer udover spillefilm på 100 minutter, men han laver bestemt sine fjollede film med konsekvens og strenghed. Han holder sig til sin idé hele vejen igennem og begynder aldrig at ironisere over sig selv eller lade det hele løbe amok. Det giver hans fantasifulde film en særlig stil.
Og nu mangler vi bare, at nogen får lyst til at indspille hans 'The World Sinks Except Japan' under danske forhold. Det kunne med garanti være både sjovt og spændende.