Rachel Getting Married

Beruset og bevæget og neurotisk

Det er sjældent, man ligefrem har lyst til at begynde forfra på en film, så snart den er slut. Men det er tilfældet med 'Rachel Getting Married'. Det er ikke fordi filmen er enestående god eller en fantastisk filmisk åbenbaring, der vil ændre filmhistorien, men filmen har en helt særlig og sjælden kvalitet.

Krusninger på overfladen
Den serverer en række oplysninger og fakta om sine hovedpersoner, men man får langtfra alt at vide. Det er krusninger på overfladen og stikord til at komme dybere ned i personerne. Det er de 10 procent af isbjerget, der stikker op over havets overflade, for nu at bruge en kliché inden for historiefortælling. Resten af personernes liv gemmer sig nedenunder overfladen og det er de 90 procent, man får lyst til at grave mere i ved at begynde forfra på filmen. Man sidder med en klar fornemmelse af, at der vil dukke noget nyt op i den her kuldsejlede, dysfunktionelle familie, hvis man ser filmen forfra.

Kæmpekrammer
Til at starte med får vi at vide, at filmens egentlige hovedperson, den kønne Kym, bliver udskrevet fra behandling på et afvænningsklinik for narkomaner. Hun bliver hentet af sin far, der kører hende direkte til barndomshjemmet for at deltage i søsteren Rachels bryllupsforberedelser. Alt er fryd og gammen, søstrene omfavner og kæmpekrammer, alle er glade for at se hinanden, kæmpehuset vælter med glade mennesker, der skal optræde med musik og gøgl til brylluppet.

Neuroserne bliver stærkere
Men det varer ikke længe før det står klart, at Kym ikke er glad og tilfreds med det hele. Undervejs på køreturen med sin far og hans nye kone, får Kym det pludselig skidt. Hun skal have noget at drikke, men det skal ikke være hvadsomhelst. Det skal være en Pepsi Cola. Og neuroserne bliver tydeligere og tydeligere. Hun kommer for sent til et møde i sin afvænningsgruppe, vælter ind i rummet og giver nogle stole et gok med et ordentligt brag.

Frådende skænderier
Men det bliver langt værre. Kym er bl.a. stødt over, at hun ikke skal være æresbrudepige for Rachel. Den ære er overgået til en veninde, Emma, som Kym tydeligvis har et rimelig anstrengt forhold til. Rachel forklarer, at hun ikke turde gøre Kym til æresbrudepige eftersom ingen var sikker på at Kym virkelig ville dukke op til brylluppet og at hun iøvrigt forestillede sig, at Kym var ligeglad. Det er ganske forståeligt, men Kym bliver fornærmet og efterhånden vokser de små gnidninger mellem søstrene og Kyms forhold til deres forældre til rene, frådende skænderier af dens slags, hvor ingen lægger fingrene imellem.

Småfuld og bevæget og neurotisk
Helt galt bliver det efter en middag, hvor alle rejser sig for at sig noget pænt om Rachel og brudgommen Sidney. Kym er småfuld og bevæget og neurotisk kan ikke styre sig og fabler løs om sit ophold på afvænningscentret mens folk sidder i pinlig tavshed. Søster Rachel er indestængt vred over søsterens mangel på situationsfornemmelse.

Spøgelserne kommer frem
Efterhånden kommer spøgelserne frem. Der kommer endda et rigtig, rigtig grimt et, der involverer søstrenes afdøde lillebror, men 'Rachel Getting Married' er aldrig en film, der forsøger at give en dyb psykologisk analyse af sine hovedpersoner. Det overlader den til publikum. 'Rachel Getting Married' er istedet optaget og filmet i en ganske særlig stil, som om et filmhold havde fulgt en person, der bliver udskrevet fra en afvænningsklinik og forsøgt at fange hende i mødet med sin familie. Filmen dykker ud og ind af brylluppet og bryllupsforberedelserne. Sære musikalske og kunstneriske personligheder optræder i alle hjørner af festlighederne, hvilket giver filmen en særlig flippet, psykedelisk stemning.

Pludselige pudsigheder
Meget af filmen virker improviseret, som om skuespillerne bare har fået stukket et udkast til deres roller i hånden og derefter har kastet sig ud i optagelserne, nærmest som en konstant workshop, hvor folk er gået ud og ind. Samtidig leger instruktøren Jonathan Demme og hans filmhold med stor glæde med filmsproget, fotograferingen og klipningen, som fx da Kym går ind i en landevejskiosk for at købe en cola og den unge pige bag disken springer op i den tro, at Kym er en kendt skuespillerinde. Demme klipper ud og ind af situationen, den varer kun et par sekunder, men den slags pludselige pudsigheder giver et enormt liv til filmen. Den understreger det flagrende, usammenhængende univers Kym befinder sig i.

Begynd forfra
Vi får aldrig at vide hvorfor Kym har det skidt og hvorfor hun egentlig blev narkoman. Men vi fornemmer en dannet og kunstnerisk familie, der bare aldrig har fungeret. Og hvis man vil vide mere, er det ikke andet at gøre end at starte forfra på den her lille originale og fascinerende film. Og en gang til. Og en gang til. Og en gang til ...