School of Thought

Er der en Killer-Bob i Fairfield?

Det er altså mærkeligt det her. Her er Fairfield, Iowa, en hel lille by i det middelmådige amerikanske midtvesten, fuld af kønne unge mennesker, både små børn og halvvoksne teenagere, der forklarer, at de har det rigtig godt. De er fuldt koncentrerede om at følge med i skolernes undervisning, de er aldrig stressede og de har ikke lyst til at gå i byen og drikke sig fulde og tage stoffer.

Venligt smil
Blandt de unge mennesker befinder sig en 64-årig mand med en smuk grå hårmanke, et venligt smil og en afvæbnende kropsholdning. Den venlige mand er blevet verdensberømt på at lave film om sære, skræmmende og surrealistiske kræfter, der gemmer sig i netop små, tilsyneladende velfungerende og velordnede samfund. Han stod fx bag filmen 'Blue Velvet', hvori en ung mand finder et afskåret øre i udkanten af sit lille hyggelige forstadskvarter og inden længe er involveret i en lokal gangsters spil.

Damn good coffee
Den afslappede 64-årige mand skrev og instruerede også tv-serien 'Twin Peaks' om mordet på en køn ung pige og den lavine af rædsler, der bagefter vælter ud af skabene i den lille hyggelige by, hvor blåbærtærterne smager vidunderligt og kaffen er 'damn good'. Ingen kan som den 64-årige mand mane dæmoner ud af en blikstille overflade, og alligevel står han nu i det rolige, afstressede Fairfield, Iowa og hylder byen og dens borgere for deres initiativ, der kan skabe en bedre og mere kreativ verden.

Kreativ hjerne
Det er altså mærkeligt. Men man ved aldrig helt hvor man har den krøllede og kreative hjerne i filminstruktøren David Lynch. Hans billedrige fantasi går sine egne veje, fra malerier over tegneserier til konceptkunst og musik og film, naturligvis, og til workshops i meditation. Med film som 'Elefantmanden', 'Vilde hjerter', 'Lost Highway' og 'Mulholland Drive' har han skabt nogle af de mest voldsomme kollektive billeder i vor tid, og samtidig er han blevet en verdensomrejsende ambassadør i Transcendental Meditation, der styrker hjernens koncentration og kreativitet og modvirker stress og andre forstyrrelser.

En slags propagandafilm
Det er udgangspunktet for dokumentarfilmen 'School of Thought', der ikke er en dokumentarfilm i konventionel forstand, altså en film, der graver ned i et emne og forsøger at bevise eller efterforske en sandhed. 'School for Thought' er snarere en præsentationsfilm eller endda propagandafilm, der forsøger at dokumentere de resultater, borgerne i Fairfield har opnået ved at gøre Transcendental Meditation til et fast element i undervisningen.

Koncentrerede børn
Hvert øjeblik forventer man, at David Lynch vil uddrive en eller anden dæmon, en eller anden Killer-Bob, der gemmer sig bag idyllen og roen i Fairfield, men nej. David Lynch er fuld af lovord overfor det, han ser i Fairfield, en flok fuldt koncentrerede og fokuserede børn, der - som Lynch minsandten siger - kan skabe en ny og bedre verden.

Ingen orientalsk tågesnak
Lynch konstaterer, at der er mange misforståelser omkring Transcendental Meditation, men understreger, at det ikke har noget med mystifystisk religion eller orientalsk tågesnak eller en fordækt sekt at gøre. Det handler, som Lynch slår fast, om at udnytte naturlige energifelter til at styrke sig selv. Og at dømme efter 'School of Thought' er resultaterne overvældende.
Blandt de mest morsomme indslag er en ca. 10-årig pige, der forklarer at hun ofte bliver sur på sin storesøster, men takket være den afstressende og beroligende effekt af Transcendental Meditation lader hun være med at slå storesøsteren og den slags. Blandt de mest rørende indslag er en midaldrende mand, der ikke kan lade være med at lade flere tårer trille, da han konstaterer, at hans datter ringer flere gange om ugen og spørger om han har lyst til at spise frokost. Og som han siger 'hvor mange forældre har en 18-årig datter, der gerne vil spise frokost med sine forældre?'

Ingen rebeller
'School of Thought' bruger ikke meget energi på at bevise den videnskabelige side af Transcendental Meditation. Enten tror man på det eller også gør man ikke. Til gengæld taler filmens instruktør, Tony Perri, med en stor bunke elever, der alle roser brugen af meditation i undervisningssammenhæng. Man sidder nærmest og spejder efter én utilfreds og rebelsk elev, der ikke har fået en døjt ud af den Transcendentale Meditation.

Kändis-knebet
Og hvis de udsagn ikke er nok til at blive overbevist, har Tony Perri et meget amerikansk trick i bagagen til sidst, nemlig en håndfuld celebriteter, heriblandt musikerne Paul McCartney, Ringo Starr, Moby og Donovan, der alle stiller op som nye ambassadører for Transcendental Meditation. Det er næsten som om man i USA opererer med et særligt system, der siger, at når 6 celebriteter, der er kendt af mere end en million mennesker verden over, siger god for noget, så er det sandt.

Kønne og koncentrerede mennesker
Det havde været mere interessant med mere videnskabelig info i stedet for benovede kändisser, men under alle omstændigheder får David Lynch og alle de kønne, koncentrerede unge mennesker i 'School of Thought' skabt et ganske overbevisende billede af en simpel teknik med en stor effekt. Man kan næsten ikke vente med at se resultatet, hvis Lynch og den Trancendentale Meditation blev sluppet løs i almindelig dansk folkeskole.