The Girl Who Leapt Through Time
En højkvalitetsgennemsnitsfilm
Det er lidt trist at tænke på, at vi lever i noget nær en halv verden. Den amerikanske filmindustris verdensdominans er tung. Den sidder på omkring 95 procent af verdens filmudbud og en af de uheldige konsekvenser er, at vi får så godt som alle Hollywood store animationsfilm at se i de danske biografer mens det er meget begrænset hvad vi får at se af den ligeså professionelle japanske tegnefilmverden i biograferne.
Ingen biografdistribution
Det er kun det store navn japansk tegnefilm, Hayao Miyazaki, der er blevet opdaget i de danske biografer, men der findes adskillige andre dygtige tegnefilmmagere i Japan, og nej, det er ikke dem, der laver samlebånds-junk fodder som tv-serierne 'Pokemon' og 'Yu-Gi-Oh'. Navne som Satoshi Kon, Shinji Aramaki og Isao Takahata står bag fremragende japanske animationsfilm som 'Tokyo Godfathers', 'Appleseed' og 'Grave of the Fireflies', der ikke har været i nærheden af en dansk biografdistribution. Og sådan kunne man blive ved. Et helt fjerde eksempel er den nye dvd-aktuelle 'The Girl Who Leapt Through Time' (Toki o kakeru shôjo') af et ungt navn i japansk animationsfilm eller animé, som det kaldes på de kanter, nemlig Mamoru Hosoda.
Intet virtuost værk
'The Girl who Leapt Through Time' er langtfra et stort og virtuost værk af en uomtvistelig mester, sådan som Hayao Miyazakis 'Chihiro og heksene' og 'Det levende slot', men det er et vellykket eksempel på et mellemprodukt, en andendivisions-film, en lille sag uden de store dikkedarer, men en god historie, en personlig billedstil og en sikker sans for at fortælle historier i billeder.
Fantasifuld fortælling
'The Girl who Leapt through Time' er en fantasifuld fortælling om en stor japansk skolepige, Makoto, der en dag falder på en mystisk lille tingest i skolens fysiklokale og bagefter opdager, at hun har evnen til at hoppe bagud i tiden. Til at starte med er hun naturligvis forskrækket og forundret, men inden længe indser hun hvad hun kan bruge sin nye evne til. Hun kan hoppe bagud i tiden og rette sine fejl eller sørge for at begivenheder ændrer sig til hendes fordel. Hun kan fx hoppe tilbage i tiden og gøre en skoletest om. Hun kan hoppe bagud og skynde sig at spise den dessertbudding, som hendes lillesøster ellers ville spise for næsen af hende. Eller endnu bedre - skrue tiden tilbage så hun undgår at blive kørt over af at tog fordi hendes håndbremse på cyklen knækker netop som hun er på vej ned ad en bakke med fuld drøn. Det er en meget handy lille evne at have.
Panik i Makoto
Men inden længe ta'r det overhånd for Makoto. Hun hænger ud med to fyre fra sin klasse og har egentlig kun lyst til at være venner med dem - eller også tør hun ikke mere end det. Og da de to venner begynder at snakke om at komme sammen og den slags går der panik i Makoto, og hun skynder sig at hoppe tilbage i tiden og sørge for at vennerne ikke får mulighed for at tale om pinlige spørgsmål. Inden længe har hun brugt sin evne så flittigt, at den nutid, hun egentlig befinder sig i, begynder at smuldre mellem fingrene på hende. Den eksisterer knap nok mens hun springer frem og tilbage i tiden og laver om på begivenhederne hele tiden.
Opbruger kvoten
Og pludselig har Makoto opbrugt sin kvote af tidshopperi. Der er ikke mere at tage af. Og naturligvis er hun ikke tilfreds med de drejninger nutiden har taget, selvom hun har forsøgt at rette den til med al sit hopperi. Som altid i historier om tidsmaskiner og spring i tid bliver det hurtigt svært at følge logikken i 'The Girl who Leapt Through Time'. Det er formentlig en del af pointen. Al logik i begrebet tid hører op samtidig med at Makotos verden bliver mere og mere uoverskuelig. Filmen har ikke planer om at servere et stort og revolutionerende syn på tiden og dens væsen. 'The Girl who Leapt Through Time' er egentlig en romantisk teenage-science fiction-komedie med en lille sød pointe om at man bare skal lade tingene komme og tage imod dem istedet for at forsøge at planlægge og styre det hele. Og det er såmænd også en ganske nyttig og udfordrende zen-buddhistisk tanke.
Kedelige figurer
Der findes altså bedre og stærkere og flottere japanske tegnefilm end 'The Girl who Leapt Through Time'. Især er figurerne i filmen temmelig en-dimensionelle og kedelige. Men netop som et lidt gennemsnitligt, andendivisionsprodukt i den japanske tegnefilmproduktion understreger den hvor mange gode tegnefilm, der bliver skabt i Japan - og som vi går glip af i de danske biografer.