The Night of the Sunflowers

En film der renser luften

Spanske 'The Night of the Sunflowers' er en af den slags film, der renser luften. Den bryder med en lang række af vores faste idéer om hvordan man skal fortælle en historie. Den ligner ikke ret meget andet. Den har en friskhed over sig.
Alene kulisserne er anderledes. De dramatiske små begivenheder i 'The Night of the Sunflowers' finder sted omkring en lille, søvnig landsby et sted i det nordlige Spanien - et af den slags steder, hvor de gamle nyder stilheden mens de unge higer efter en eller anden form for action. Fortælleformen i 'The Night of the Sunflowers' er også anderledes. Den vender op og ned på alle dramaturgiske regler og lader de mest dramatiske begivenheder ligge på de mest uventede steder.

Åbner med et mord
Filmen åbner fx med et mord. Vi ser aldrig mordet eller den myrdede, men vi ser en mand snige sig ud af en solsikkemark ved skumring, hvorefter han kører væk i sin bil. Kort efter får vi at vide, at en 17-årig pige er blevet voldtaget og myrdet på en solsikkemark. Mere hører vi ikke til det mord. Og vi hører ikke mere til pigen. Resten af filmen foregår i efterdønningerne af de grumme begivenheder i solsikkemarken. Der er en intens, skæbnesvanger stemning hele vejen igennem, ikke mindst takket være musikken, der virker stærkt inspireret af Miles Davis' gamle jazzmesterværk, 'Sketches of Spain'.

Anderledes opbygning
Filmens opbygning er anderledes på flere områder. Den er delt op i små 10 kapitler, der hver omhandler en af figurerne i filmen. Et af de første kapitler handler om en af byens unge beboere, Beni, der har opdaget en grotte udenfor byen. Borgerne i byen er spændte. Måske indeholder grotten nogle hulemalerier, der kan føre turister til byen. Derfor får byen besøg af nogle eksperter fra storbyen. De skal kravle ned i grotten med deres specialudstyr og undersøge den. Altimens vores unge Beni drømmer om det helt store fund og om at grotten bliver opkaldt efter ham.

Fatale følger
Et andet af filmen kapitler handler om den unge smukke kvinde, Gabi, der er taget med eksperterne fra storbyen. Hun er kæreste til den ene af eksperterne og er taget med for at forsøge at redde deres forhold. Mens manden kravler rundt nede i grotten, tager hun deres bil og kører hen til en lille skov for at læse i en bog. Men hun får uventet besøg af en handelsrejsende, der forsøger at voldtage hende. Hun undslipper, bl.a ved at hamre en kuglepen gennem hånden på voldtægtsforbryderen. Hendes kæreste, den store og ellers eftertænksomme og dannede Esteban, vil finde den skyldige. Han vil have hævn. Han er vred. Og det iltre temperament sætter gang i nogle uventede og skæbnesvangre begivenheder. Sammen med sin kollega kaster han sig over en simpel, gammel bindeknold, der tilfældigvis går i en hvid skjorte ligesom voldtægtsforbryderen. Det har fatale følger.

Forjaget og uigennemtænkt
Det er filmens dramatiske højdepunkt, men det er samtidig også dens største svaghed. Mens resten roligt og nænsomt præsenterer sine figurer og giver karakterne liv, nærmest helt ned til selv de mindste roller virker den her lille actionsekvens forjaget og uigennemtænkt. Figurerne opfører sig simpelthen for dumt.
Det er heldigvis også den eneste egentligt fedtede finger, der kan sættes på filmen. Den resterende times tid bruger den 36-årige instruktør, Jorge Sánchez-Cabezudo, på at beskrive de lokale politimænd, der skal forsøge at få styr på balladen. Og det gør Sánchez-Cabezudo både intenst og eftertænksomt. Den ene af politimændene, unge Tomas, befinder sig ikke godt i byen. Han er sin gravide kone utro og han drømmer om noget større og bedre. Derfor forsøger han at udnytte de uheldige begivenheder i den ellers så søvnige flække.

Dannede mænd i blodrus
Politimænd med dunkle, egoistiske motiver har vi set før. Vi har også set voldtægtsforbrydere og dannede, tænksomme mænd, der går amok i en blodrus. Men vi sjældent set dem strikket så underfundigt sammen som i 'The Night of the Sunflowers' eller 'Det sjette bud', som den hedder i sin danske dvd-udgivelse. Det er en mesterligt konstrueret film, der serverer sin vold i mindst mulige doser og som ikke forfalder til billige kneb eller påklistrede slutninger for at gøre publikum glade eller trygge. Den renser luften og viser os film på en ny måde.