Veras historie

En krig har en dagligdag

I de her dage bliver der lavet meget sjov og skæg med at DR2 tilsyneladende er i stand til at forlænge 2. verdenskrig, så den kan fortsætte i al evighed. Og jovist, DR2 har brugt mange minutter og mange billeder på 2. verdenskrig, men spørgsm-let er, om ikke det siger mere om 2. verdenskrigs enorme skatkammer af utrolige og gribende og tankevækkende historier end det siger noget om tv-kanalen DR2.

Underspillet og uhysterisk
Ihvertfald bliver man ikke træt i ørerne og øjnene ved at se en ny og underspillet og uhysterisk dansk dvd-udgivelse om 2. verdenskrig. Filmen fortæller ikke noget decideret nyt eller noget overraskende om 2. verdenskrig, men den fortæller en meget levende og personlig øjenvidneberetning om krigen. Og den understreger at historierne fra 2. verdenskrig har en særlig magi, som om de urolige år under 2. verdenskrig fungerer som et spejl for de her rolige år, hvor vi danskere umuligt kan forestille os, at landet nogensinde skal komme i krig igen - selvom vi, sjovt nok er i krig, bare i den anden ende af verden.

Hverdagens helte
Filmen 'Veras historie' er oprindelig fra 1983, men efter at være blevet vist på DR - som dengang jo bare var én kanal - endte filmen på hylden i filmarkivet i Det danske Filminstitut. Der har den ligget i mange år, indtil den nu bliver genudsendt på dvd i anledning af 70-årsdagen for tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940. Filmens hovedperson og fortæller, Vera Vang, deltog i det danske modstandsarbejde, ikke ved at sabotere og sprænge fabrikker og jernbaner i luften, men ved at huse modstandsfolk og forsørge dem og være kurer blandt modstandsgrupperne. Hun var kort sagt en af hverdagens helte.

Historisk dokument
Det er præcis derfor 'Veras historie' er spændende og interessant at se idag. Rent filmisk, i sit sprog, er den helt ude af trit med de strømninger og tendenser, der præger nutidens dokumentarfilm. Der er de 27 år på hylden i filmarkivet ganske tydelige. Men som historisk dokument og som beretning om en tid, der faktisk slet ikke ligger så langt borte, er 'Veras historie' langtfra uddateret. Vera Vang fortæller nemlig ikke om krigen i store træk, men i de små detaljer. Hun fortæller om dagligdagen, om det daglige liv som en del af modstandsbevægelsen, og hun gør det levende og præcist, uden at pakke noget ind og hun gør det med humor.

Stikkerlikvideringer
Hun kommer ikke forbi de stikkerlikvideringer og sabotagegerninger, som er blevet populære gennem Peter Øvig Knudsens bøger og Ole Christian Madsens film, 'Flammen og Citronen'. Hun fortæller om de dramatiske begivenheder fra en anden vinkel, fra den nære iagttagers synspunkt.

Jordnær og uglamourøs
Med Vera Vangs levende anekdoter og arkivklippene fra 2. verdenskrig og ikke mindst besættelsen og befrielsen, giver 'Veras historie' en jordnær og uglamourøs fornemmelse af at være tilstede i de dramatiske begivenheder, som altså ikke er mere eksotiske end at det også handler om at hente sin erstatningskaffe og finde rene bukser frem til en stakkels modstandsmand, der er kommet til at lukke sin afføring ud i bukserne i rædsel over at se sine frænder blive henrettet at tyskerne.

En krig har en dagligdag
Det er det mest slående og lærerige ved 'Veras historie', at en krig har en dagligdag, der til tider er dramatisk og modbydelig, men mest af alt er en dagligdag. Og pludselig kommer man til at tænke på, at det er meget sandsynligt, at vores børnebørn engang be'r os fortælle om hvad der egentlig skete i de dage, da Danmark gik i krig uden at nogen rigtig lagde mærke til det. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad foregik der i Danmark dengang, farfar ... ?