Viy

Ruslands første gyser

Det er mildt sagt utroligt hvilke hjørner af filmverdenen man kan havne i takket være det internationale dvd-marked. Gamle stumfilm bliver udsendt i restaurerede digitale versioner, gamle asiatiske perler, der aldrig har været i nærheden af de danske biografer bliver pludselig tilgængelig for alle og enhver og pludselig er det så let som ingenting at gå på jagt i afrikanske og sydamerkanske film.

Usædvanlige gys
Og hvis man er villig til at ofre lidt over hundrede kroner kan man minsandten anskaffe sig den første russiske gyserfilm. Og det er såmænd ikke nogen dårlig idé. Det er måske ikke ligefrem en film, der river tæppet væk under én med fantastiske effekter eller en historie med skarpe personbeskrivelser eller et helt anderledes verdenssyn. Men det er en ganske usædvanlig gyserfilm, der faktisk formår at være rimeligt uhyggelig og effektiv med sin helt særlige billedstil.

Russisk folkesagn
Filmen 'Viy' bygger på en novelle fra 1835 af den ukrainske forfatter, Nikolai Gogol, og han hævdede på sin side at have sat historien sammen præcis som han havde fået den genfortalt af mennesker, der havde fået historien fortalt af deres forfædre. Der er med andre ord tale om en gammel russisk folkesagn, der har fået en tur gennem den øvede litterære vridemaskine af Gogol, der regnes for en af de helt store forfattere af den gamle russiske skole.

Kultklassiker
Den historie omsatte instruktørerne Georgi Kropachyov og Konstantin Yershov til en spillefilm i 1967 og filmen er siden blevet en kultklassiker indenfor gyserverdenen. Det er der formentlig kun én grund til. Selve historien i 'Viy' er der nemlig ikke noget usædvanligt ved i forhold til gysergenren generelt, men de mareridtsvisioner Kropachyov og Yershov får stablet på benene er en fryd for øjet.

Nogen hiver i et reb
Gysereffekterne er der ganske vist ikke me-get spas ved. Det er ikke svært at gennemskue hvordan Kropachyov og Yershov har sat dem i scene. Og det er ikke svært at se, at de overnaturlige væsener flyver gennem luften fordi nogen hiver i et reb, eller at jorden, der passerer nedenunder når en heks flyver gennem luften, er en film, der bliver projiceret op på et lærred. Men skidt med det. Billederne af de overnaturlige begivenheder er nemlig aldeles fremmedartede og sære og fascinerende. Især billederne af den store og golde trækirke, hvor dæmonerne og monstrene viser sig, er helt forunderlige at se på.

Tre munke på orlov
Det begynder ellers ganske fredeligt. Tre munke begiver sig hjem fra klostret på orlov, farer vild og havner på en øde gård, hvor den ene, Khoma, bliver antastet af deres værtinde. Hun tryllebinder ham og flyver på ryggen af ham gennem landskabet, men da hun lander, vågner Khoma, som straks banker løs på heksen indtil den gamle dame falder hulkende sammen og pludselig bliver til en ung smuk kvinde.

Rædselsslagen munk
Khoma skynder sig at stikke af, men da han når hjem til sit kloster får han besked på at drage afsted til en rig herremand, hvis unge datter, der er blevet slået ned i skoven, har bedt Khoma om at våge over hende. Da Khoma når frem, er pigen død og nu får han besked på at våge over hende tre nætter i træk indtil hun skal begraves. Det er ikke lige det, Khoma har allermest lyst til. Han har forlængst gennemskuet, at den afdøde pige er den heks, han pryglede i skoven, og ganske rigtigt, mens han nervøst forsøger at holde ondskaben væk i den gamle kirkes mulm og mørke, rejser den døde pige sig op fra sin kiste og forsøger at få fat i den rædselsslagne munk.
Sådan fortsætter det den anden nat. Kort før hanegalet, der fortæller at solen står op, rejser pigen sig og fremmaner alle helvedes kvaler foran den stakkels unge mand. Og det går naturligvis helt amok den tredie nat, da pigen hidkalder selve monstret Viy, der kan få folk til at opleve deres værste mareridt, hvis de ser ham i øjnene.

Stor og tyk og klodset
Selve monstret Viy er svær at blive bange for, men han er sørensjaskeme noget af et syn at se på, stor og tyk og klodset, og helt tydeligt kommet til verden fordi nogen har proppet en bunke grå papmaché ned over hovedet på en sagesløs filmstatist. Men sammen med de øvrige grå dæmoner i den gamle trækirke er han et uudgrundeligt og fascinerende skue - sær, sjov og smuk på samme tid.
Den gamle historie om heksen, munken Khoma og monstret Viy er iøvrigt netop blevet til en ny russisk gyserfilm. Og det er meget svært at forestille sig, at den har en lige så stor karakter og personlighed som den her sære gamle russiske klassiker.