preload loader

'Mands minde'-traditionen

Foredragsrækken med Birthe Rønn Hornbech er optaget med publikum i Vartovs store sal i København under titlen 'Mands minde' i efteråret 2006.

Birthe Rønn Hornbech

Fra krigsbarn til folkevalgt

Hør Danmarkshistorien fra jødeforfølgelsen under besættelsen og ungdomsoprøret i 60’erme til terrortruslen efter 11. september set fra Birthe Rønn Hornbechs synspunkt.

 
 
Hvad er ret og hvad er retfærdighed? Gentager vi i dag de retspolitiske fejl, vi begik i efterkrigstidens mørke år? Og hvad kan historiens gang overhovedet lære os mennesker om os selv og vores situation nu og her? Det er et par af de spørgsmål juristen, Venstre-politikeren og præstedatteren Birthe Rønn Hornbech søger svar på i foredragsrækken "Fra krigsbarn til folkevalgt".

Udsendelserne

Del 1: Børn under krigen

Mands minde 11. jan. 2007 15:00 på P1

Ved første foredrag fortæller Birthe Rønn Hornbech om tiden omkring besættelsen, hvor hun kom til verden i præstegården i Sion sogn i København.

 

Del 2: Præstens datter

Mands minde 18. jan. 2007 15:00 på P1

Politikereren og juristen Birthe Rønn Horbechs barndomshjem blev indimellem hjemsøgt af en helt særligt type gæster.

 
 

Del 3: Ny Grundlov

Mands minde 25. jan. 2007 15:00 på P1

Birthe Rønn Hornbechs morfar kom ind i folketinget i 1950 og barnbarnet Birthe kom dermed tidligt i sit liv tæt på det daglige liv på Christiansborg.

 
 

Del 4: Ud i verden

Mands minde 1. feb. 2007 15:00 på P1

I 4. del af Mands minde-serien "Fra Krigsbarn til Folkevalgt" skal vi med teenagepigen Birthe Rønn ud i Europa i midten af 1950erne.

 
 

Del 5: Stud. Jur. uden ungdomsoprør

Mands minde 8. feb. 2007 15:00 på P1

Birthe Rønn var blot 19 år da hun ved en konfimation mødte en mand på 42, som hun kort efter valgte at gifte sig med.

 
 

Del 6: Offentlig anklager

15. feb. 2007 15:00 på P1

"Der ligger en krokodille i Roskilde Fjord". Sådan lød beskeden til den unge og nyuddannede jurist Birthe Rønn Hornbech kort efter hun blev ansat ved Roskilde Politi i 1971.

 
 

Del 7: Politisk debutant

22. feb. 2007 15:00 på P1

En tidlig morgen i 1976 ændrede Birthe Rønns Hornbechs liv sig totalt. Hun blev ringet op på sin arbejdsplads ved Roskilde politi og spurgt om hun ville stille op som folketingskandidat.

 
 

Del 8: Murens fald

1. mar. 2007 15:00 på P1

En af de meste skelsættende oplevelser i jurist og politiker Birthe Rønn Hornbechs ungdom var mødet med efterkrigstidens såkaldte jerntæppe, som delte Europa i to dele.

 
 

Del 9: I terrorens skygge

8. mar. 2007 15:00 på P1

Da to fly fløj ind i tvillingetårnene i New York i 2001 blev terrorismen fra det ene øjeblik til det andet en uomgængelig del alle danskeres hverdag.

 
 

Del 10: Fremtiden

Fra krigsbarn til folkevalgt 15. mar. 2007 15:00 på P1

Så er der stroppetur: Vi danskere er hele tiden til eksamen - til eksamen i åndsfrihed. Det er en af jurist og politiker Birthe Rønn Hornbechs moralske pointer.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Foredrag på P1 > Mands minde foredrag i Vartov > Fra krigsbarn til folkevalgt

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.