Jordskælv i Haiti
Horisont 19. januar 2010 kl. 10:03
på
P1
Et ukendt antal mennesker i Haiti har brug for hjælp efter jordskælvet. Men hjælpeorganisationerne skal arbejde i et vanskeligt tilgængeligt land.
Vi hører om de største problemer i Haiti netop nu. Om manglen på vand og mad. Om plyndringer og lig i gaderne. Og om hvor vanskeligt det er at få nødhjælpen fordelt blandt Haitis befolkning.
Vi beskæftiger os også med, hvordan jordskælvet i Haiti adskiller sig fra de jordskælv, der fremkalder en tsunami. Og vi bliver klogere på, hvorfor man selv med moderne teknologi ikke kunne forudsige jordskælvet.
Endelig får Horisont besøg fra Københavns Universitet og fra Rigshospitalets Krise og Katastrofepsykiatisk Enhed til en snak om, hvordan nødhjælpsarbejdet i Haiti kan gribes an. Vi fokuserer på, hvordan det påvirker os at opleve katastofer som den i Haiti, og vi hører om, hvordan en ny uddannelse skal gøre nødhjælpsarbejderne bedre.
Varmere i Grønland
I denne uges Verden Rundt har Horisont besøg af John Cappelen fra Dansk Meterologisk Institut. Han fortæller, hvorfor Grønland i den seneste tid har været varmere end Danmark. Og han konfronterer forestillingen om, at vejret bliver koldere jo længere mod nord, man bevæger sig. Endelig afliver John Cappelen myten om, at den kolde danske vinter i år er et tegn på, at vi er på vej mod en isvinter.
Vært: Charlotte Harder